Norske Rigs-Registranter/1563
Fr. II. V. G. t. Vider, at vi paa Foraaret agter at at lade udruste nogne vore Orlogsskibe og behøve dertil nogle Styremænd; thi bede vi dig og ville, at du retter dig efter at forskaffe os af dit Len N. gode, forsøgte Baadskarle, som til Skibs forfarne og forsøgte ere, og gjøre din største Flid at forskaffe os det Folk, som vi ere med tjente, og have Indseende med, at dine Fogder eller andre ikke drager Gunst eller Gave, og derover udgjøres det Folk, som uduelig ere og til Skibs uforfaret, som tilforn skeet er. Vi ville lade give samme Folk Monatspendinge, saalænge de ere udi vor Tjeneste. Vi have affærdiget vor Tjener Knud Alsing samme Skibsfolk at skulle nedfølge til vort Slot Kjøbenhavn og have Indseende med, at de paa Veien holde dem skikkeligen og vel, og ingen vore Undersaatter forurette. Fredriksborg 2 Januar 1563. T. VII. 288. Afskr. II. 154. Af Skien By og Skien Len 23, af Agershuus Len 310, af Lister Len 17, af Mandal 16, af Brunlag Len 19, af Tunsberg Len 38, af Baahuus Len og Viken 213, af Vardbyge Len og Schyøbster (?) 50, af Nedenes Len 24, Christopher Mogenssøn [Hardingmand] af hans Len [Rygge, Aabygge, Id og Raade] 16.
Knud Alsing fik Pasbord at skulle reise til Norge efter nogne Baadsmænd, som han skal føre hid til Kjøbenhavn, lydendes paa deres og hans Underholdning til Øl og Mad, og til ham selv nødtørftige Heste, Vogne og Skydsheste. Dat u. s.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade have undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at os elskelige Otte Stigssøm, vor Mand og Tjener, maa have, nyde, bruge og beholde vort og Kronens Len Nordfjord udi vort Rige Norge liggendes, med Bønder og Tjenere og al sin Rente og rette Tilliggelse, eftersom han det nu selv udi Værge har, kvit og fri udi hans Livstid og saa længe han lever; dog saa han skal blive boendes udi vor Kjøbstad Kjøbenhavn og troligen lade sig bruge udi vor Tjeneste hos vore Skibe og paa Bremerholmen hos vore Baadsmand der sammesteds, Alt uden vor Omkostning; sammeledes skal han og holde Godset ved Hævd og Magt og Bønderne derpaa boendes ere ved Norges Lov, Skjel og Ret, og ingen af dem at uforrette eller med nogen nye og usædvanlig Paalægge besvære; skal han og frede Jagten og ikke forhugge eller forhugge lade nogen de Skove der tilligger til Upligt udi nogen Maade. Cum inhib. sol. Fredriksborg 9 Januar 1563. R. VIII. 510. Afskr. II. 717.
Fr. II. etc. Vider, at hvis denne Brevviserske Birgitte Eskilsdatter sig for os har beklaget, har I af hendes Supplicats, vi Eder tilskikke, at forfare, og efterdi hun beretter sig at være skeet Uret, og at hendes Vederpart med vrang Underviisning har af nogen vore kjære Herre Faders Raad fanget Dom imod hende, har vi efter hendes underdanigst Begjer undt hende vor Stevning over hendes Vederpart med hvis Domme, de saa med vrang Underviisning mod hende forhvervet har, at møde til første almindelig Herredag her udi Riget. Sammeledes har forne Birgitte Eskilsdatter budet os noget Gods tilkjøbs, desligeste begjerer en vore Gaarde i Norge til Vederlag, og naar hun døer og afgaar, skal samme Gaard og komme til os; thi bede vi Eder og begjere, at I af hende derom ville forfare al Leiligheden og siden skrive os Eders Betænkende til, hvad Eder synes, om det kan være os gavnligt, og om vi vor Lensmand derom skulle tilskrive paa vore Vegne med hende at handle. Fredriksborg 10 Januar 1563. T. VII. 292. Afskr. II. 155.
Til Christiern Munk at lade hugge og nedføre til Stranden 20 Tylter Bjelker, 8 Alen lange, 20 Tylter Sparrer, 16 Alne, 20 Tylter Ludesparrer, 12 Alen lange, 18 Tylter langt Tømmer til Fodstykker, for at dette Tømmer kunde hentes af Kongens Skibe. Han skulde lade sit visse Bud følge det hid i Riget og modtage Kvittants for det; ligeledes skulde han opgive, hvormeget Tømmer der os forgangen Aar i Forraad er. Kjøbenhavn 18 Januar 1563. T. VII. 294. Afskr. II. 155.
Til Peder Hvitfeldt at lade hugge 18 Tylter langt Tømmer til Rammer og 20 Tylter Tømmer til Fyldetømmer; d. u. s.
Til Fru Sophie Lykke at lade hugge 20 Tylter Stolper, 12 Alen lange, 15 Tylter Bjelker, 18 Alen lange; d. u. s.
Til Peder Hvitfeldt at forskikke hid ned 200 Tylter Deler, hver tre Fingre tykke, til Bolværk; d. u. s.
Laurits Vinter fik Sudvern[1] Sogn i Finmarken.
Fr. II. G. a. v., at denne Brevviser Hr. Laurits Vinter, Sogneprest udi Sudvern Sogn udi Finmarken udi vort Rige Norge, har beret for os, hvorledes han uf Vaade nogen Tid siden forleden er kommen for Skade og ihjelslaget en ved Navn Thomes Skotte, og han for samme Drab er sat fra sit Sogn og Presteembede, da efterdi forne Hr. Laurits Vinter har forligt sig med den Dødes Slægt og Venner, saa og af os elskelige og høilærde Mænd Doctor Jens Skjelderup, Mester Hans Gaas og Mester Jens Riber, Superintendenter udi Bergen, Throndhjem og Stavanger Stifter, er samtykt at mue igjen komme til sit Presteembede, have vi af vor synderlige Gunst og Naade undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at forne Hr. Laurits Vinter maa igjen bekomme forne Sudvern Sogn og det med sin Presterente og Rettighed nyde og beholde, dog saa han udi hans Levnet og Lærdom skal holde sig skikkeligen og christeligen, og gjøre hans Sognefolk baade inden Kirken og uden slig tilbørlig Gudstjeneste, som en Sogneprest bør at gjøre sit Sognefolk, og udi alle Maade være den geistlige Ordinants undergiven. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 20 Januar 1563. R. VIII. 510. Afskr. II. 718.
Fr. II. G. a. v., at vi have undt og udi Leie ladet disse Brevvisere Mester Ulf Hammersmed og hans Broder Nichel vor og Kronens Jernhytte udi Skiensyssel med Hammer og alt vort Redskab, som der tilhører, eftersom de nu selv udi Værge har, at have, nyde, bruge og beholde udi 3 samfulde Aar næst efter dette vort aabne Brevs Datum regnendes, dog med saadan Besked, at forne Mester Ulf og hans Broder Nichel skulle holde dem og deres Folk og Svende, som de behov have at bruge til samme Jernhytte, paa deres egen Omkost med Løn og Underholdning, og give os aarligen af samme vor Jernhytte, Hammer og Redskab til Landgilde og Afgift den niende Vog godt Stangjern af alt det Jern, de der smede og gjøre kunne, efter Kjøbenhavns Vægt, og hvis de derover bekomme skulle de være forpligtet at sælge os hver Vog for 30 Skill. dansk, og ville vi lade vor Lensmand paa Bratsberg regne med fore Mester Ulf og Nichel Hammersmede hver Maaned og betale dem hvis Jern, han paa vore Vegne af dem bekommer, og hvis Jernkloder, som de til vort Skytte gjørendes vorder, ville vi lade dem betale efter deres Værd. Item skal og for Mester Ulf og hans Broder Nichel selv bekoste alle Kul, Jern, Malm, Steen, Ild og Arbeidsløn til samme Hytte og dermed ingen Besværing gjøre vore Undersaatter i nogen Maade; dog skulle de have fri Skov til Kul-Ved af vor og Kronens Bønders Skove, hvor dem beleiligt er at hugge til Hyttens Behov og ei ydermere, dog efter vor Lensmands Underviisning. Item skal vor Lensmand paa Bratsberg forstrække for» Mester Ulf og hans Broder Nichel paa deres Arbeide til deres Underholdning hvert Aar saalænge de have for vore Jernhytte 100 Tønder Malt, hver Tønde for 2 Mark danske, og 50 Tønder Rug, hver Tønde for 21⁄2 Mark danske, og skal med dem afregnes udi deres Betaling for det Jern, vi kjøbe af dem, Halvdelen af forne Malt og Rug, og den anden Halvpart ville vi dem have forstrækket at mue beholde til deres Underholdning om Vinteren, og skulle de derfor betale os med Jern den anden Sommer; og hvis for» Mester Ulf og hans Broder Nichel oppebærer paa deres Arbeide og til Underholdning for dem og deres Folk, skulle de selv stande os til Rede og Regnskab for og holde os det skadesløst. Item om saa skeer, at vi blive tilsinds at ville forandre samme vor Jernhytte, naar forne 3 Aar forløbne ere, eller forne Mester Ulf og hans Broder Nichel ikke da længer ville dem bruge, skulle de levere fra dem vor Hammer, Redskab og al Tilbehøring udi Jernhvtten efter deres Inventarii Lydelse ligesaa godt, som de det annammet have, og holde samme Redskab færdigt og ved Magt paa deres egen Omkost, saalænge de bruge det. Sammeledes skulle de holde samme vor Hytte ved Bygning med Tag og Vægge, men dersom det gamle Hyttehuus bliver forfaldet og fornødent er at ombygges af ny, da skal vor Lensmand det af ny opbygge forne vore Hammersmede uden Besværing. Vi have og undt og forlenet forne Mester Ulf og hans Broder Nichel vor og Kronens Bondegaard Nordre Fos, som de nu selv udi boer, at have, nyde, bruge, besidde og beholde, saalænge de ere vore Hammersmede og ikke længer, dog saa de aarligen skulle give deraf til vor Gaard Bratsberg slig Leding og Landskyld, som der bør og pleier af at gaae og holde samme Gaard ved Hævd og Bygning og ei forhugge Skovene til Upligt i nogre Maade. Fredriksborg 12 Februar 1563. R. VIII. 511. Afskr. II. 719.
Erik Rosenkrands fik Skrivelse, hvorledess at Hans Nilssøn og Birgitte Eskilsdatter har ladet berette for Kongen, hvorledes at der skal være en Gaard udi Stavanger Len, som kaldes Dyredal, som Kronen tilhører, og de samme Gaard er begjerendes udi begge deres Livstid at mue beholde, og de derimod ville arveligen igjen til Kronen [give] 2 Undergaarde, den ene hedder Viig udi Borgund og den anden hedder Lougviig [Løvvik] udi Skaanevigs Sogn, som skylde baade tilsammen 6 Løber Smør; og beder derfor k. Maj., at Erik Rosenkrands derom forfarer Leiligheden, om k. Maj. udi [uden] hans Naades Skade kan unde dem samme Gaard for de 2 Gaarde, de begjere, og siden tage deres Skjødebrev paa forne 2 Gaarde. Og hvis Brev forne Erik Rosenkrands form Hans Nilssøn og Birgitte Eskilsdatter igjen givendes vorder vil k. Maj. selv stadfæste, naar k. Maj. derom besøgt vorder. Fredriksborg 18 Februar 1563. T. VII. 303. Afskr. II. 156.
Borgemester, Raadmænd og Menighed udi Oddevald finge Stadfæstelse paa deres Friheder og Privilegier (Ord til andet som Brev af 1 Juli 1560 ovenfor S. 295). Kjøbenhavn 26 Februar 1563. R. VIII. 512. Afskr. IT. 722.
Forskrift til Erik Rosenkrands om at forskaffe Laurits Vinter, Sogneprest til Siørø, nødtørftig Underhold af Kirketienden i hans Sogn. Kjøbenhavn 27 Februar 1563. T. VII. 297. Afskr. II. 156. (jfr. S. 368.)
Fr. II. Vider, at efterdi vi ere komne udi Forfaring, hvorledes at her meget fremmed Øl baade af Udlændiske saavelsom vore egne Undersaatter skal indføres her udi vore Riger Danmark og Norge, hvoraf vi vel vide forne vore Undersaatter meget at besværes, og de dog ikke samme fremmed Øl ville ombære, da paa det at enten samme fremmed Øl des bedre kan aflægges eller og forne vore Undersaatters Besværing deraf maa os og Kronen til Bedste komme, bede vi Eder og ville, at I strax tilsige vor Toldere eller Sisemestere her udi vor Kjøbstad N., at han herefter retter sig efter paa vore Vegne til Sise at tage af hver Tønde Rostokkerøl, Sundisk Øl, Barsbier, Vismars, Kolbergs, Bernowst og alt andet tydske Øl en Mark Danske. Desligeste af hver Tønde Hamborgerøl, Lybsk Øl og alt andet fremmed Øl, som indføres udi Hamborg, Tønden 11⁄2 Mark danske eller 1⁄2 Daler. Og hvis Sise forne vor Tolder eller Sisemester der udi fore vor Kjøbstad paa vore Vegne af samme fremmed Øl opbærendes vorder, at han derfor skal gjøre vor Rentemester gode Rede og Regnskab aarligen. Fredriksborg 2 Marts 1563. T. VII. 311. Afskr. II. 157. [Brevet udgik til Borgemester og Raadmænd i Kongelf, Oddevald, Marstrand, Sarpsborg, Oslo, Tunsberg; til Erik Rosenkrands for Bergenhuus Len 1 Brev, for Lister Len 1 Brev, til Evert Bild 1 Brev for Steenvigsholms Len.]
Til Lensmændene i Norge udgik et Brev om Sisen paa Øl af samme Indhold. Fredriksborg. Dat. u. s. T. VII. 312. Afskr. II. 158.
Fra Christiern Munk blev anno 1563 forskrevet: Bly 10 Skippund, Stangjern 10 Skippund, Elgshuder 20, Deler 1000 Tylter, Smør 3 Læster, Lax 2 Læster. Sammeledes de Klokker, som Christiern Munk har staaendes paa Agershuus. Item er dette fore af det, som ban bliver skyldig af dette forgangne Aars Regnskab og kan vel ombæres fra Slottet. Fredriksborg 25 Marts 1563. T. VII. 329. Afskr. II. 159.
Mads Skriver, Slotsskriver paa Agershuus, fik Brev paa Kronens Eng Ødeaasen i Agershered kvit og fri uden Afgift. Fredriksborg 25 Marts 1563. R. VIII. 516. Afskr. II. 723.
Mads Skriver, Slotsskriver paa Agershuus, fik Livsbrev paa 2 Vicariedomme udi Marie Kirke udi Oslo, det som ligger til hellig Kors’s Alter, og det andet, som ligger til Sacristiet, og han nu selv i Værge har, kvit og fri uden al Tynge og Afgift; dog saa at han skal holde Godset ved Hævd og Magt og Tjenerne derpaa boendes ere ved Norges Lov, Skjel og Ret og dem imod Loven ikke besvære. Cum. inhib. sol. Fredriksborg 25 Marts 1563. R. VIII. 517. Afskr. II. 724.
Simen Surbeck citat Paul Vigfussøn, Lagmand for Sønden og Østen paa Island, for at have opegget og styrket de engelske Kjøbmænd at handle med Indbyggerne, førend Kongens Skibe vare ladede, til at møde i Danmark St. Michaels Dag. Kjøbenh. 27 Marts 1563. T. VII. 330. Afskr. II. 159.
Mester Frants Berg, Superintendent udi Oslo og Hammer Stifter, fik Brev til arvelig Eiendom at have Kronens Jord, liggendes Norden næst op til den Gaard, Mester Frants Berg bygget har udi Klosteret i Oslo, og strækker sig samme Jord udi Sønden og Norden paa den vestre Side 53 Alen og udi Østen og Vesten paa den nordre Side 47 Alen, item udi Sønden og Norden paa den østre Side 65 Alen og udi Øster og Vester paa den søndre Side 57 Alen med norsk Alnemaal. Kjøbenhavn 27 Marts 1563. R. VIII. 518. Afskr. II. 725.
Christiern Munk fik Brev, at eftersom han giver tilkjende om hvis Deler og hvis Hollands Last der findes skaaret og ere tilkjøbs, da har Kongen tilskrevet Frants Brockenhuus, at han med det første skal forskikke et Skib med Korn lad til Christiern Munk, som han kan blandt Undersaatterne udfange og igjen for Betaling tage af dem Deler, Hollands Last og dansk Last, og skal Frants Brockenhuus tilskrive ham, hvormeget forne Korn er, som han til ham forskikker. Beder Kongen Christiern Munk, at han for» Skib igjen lader med Tømmer og dansk Last og det tilbage igjen forskikker. Og efterdi Kongen paa denne Tid ikke har Skibe at bruge med Deler vestvart eller at føre hid i Riget med, at han da gjør sin Flid at kunne fange Skibe og Skuder at hyre for en temmelig Fragt, som kunde føre til Kjøbenhavn, hvis danske Last af Deler han bekommer k. Maj. til Bedste, og hvis Hollands Last, han for Korn eller i andre Maader bekommer k. Maj. tilgode, at han dem igjen sælger Fremmede. Fredriksborg 5 April 1563. T. VII. 341. Afskr. II. 159.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at som I lader give tilkjende Aarsagen, hvorfor der ikke findes at være nogen klar Jordebog paa vort Slot Bergenhuus, desligeste om den Besværing os og Kronen paahænger aarligen med vort Landgilde og anden Rettighed, som der oppebæres, da have vi derom ladet vort aabne Brev udgaae, hvilket vi Eder herhos tilskikke, hvoraf I Leiligheden har at forfare, bedendes Eder og begjære, at I derudinden ville handle og det saa bestille, som I kunne tænke os gavnligt og vore Undersaatter lideligt kunde være. Hvis I lader give tilkjende om den engelske Seilads i Rysland, have vi og formærket, og ville vi dermed alting lade bestaae til vi komme Eder selve til Ords, og da ydermere med Eder derom at tale; I ville og med Altingest have god flittig Opseende, som vi Eder tiltroe. Kjøbenh. 14 April 1563. T. VII. 347. Afskr. II. 160. Om Landgilde og Leding i Bergenhuus Len.
Fr. II. G. a. v., at efterdi vi ere komnei Forfaring, at hvis Landgilde, Leding og anden Rettighed, som os og Kronen udi Bergenhuus Len tilkommer, aarligen paa vor store Omkostning med Skibsleie og anden Deel indkræves og oppebæres; sammeledes hvis Fisk vi skulle have af Nordlandene aarligen i lige Maade med Fragt, Føring, Løn og anden Besværing os meget kommer at koste, da har vi derfor befalet og Fuldmagt givet og nu med dette vort aabne Brev befale og Fuldmagt give os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, den Handel at overveie og videre derpaa gjøre en Skik og Ordning, hvor dermed herefter holdes skal, saa at det kan være os gavnligt, og vi med slig stor Omkosten ikke skulle besværes. Sammeledes forfare vi og, at der ingen ret Jordebog findes paa vort Slot Bergenhuus, paa hvad Rente og aarlig Indkomst der tilligger, udaf den Aarsag at Bønderne ikke give det ene Aar saadanne Landskyld og Leding, som de give det andet Aar, hvorfor vi udi lige Maade hermed Fuldmagt give forne Erik Rosenkrands at lade tilskikke nogne forstandige Mænd, som kunne sætte alle vore og Kronens Gaarde over alt Bergenhuus Len for en visse Landgilde og Leding aarligen det ene ar som det andet til os og Kronen at udgive, eftersom det kan være os og Kronen gavnligt og vore Undersaatter lideligt, og forne Erik Rosenkrands siden at gjøre en ret og klar Jordebog paa al den Indkomst til forne Bergenhuus ligger, at vi os derefter kunne vide at rette. Bedendes og bydendes derfor alle vore Undersaatter udi forne Len, at I Eder godvillig derudinden lader findes og efter den Skik og Ordning, forne Erik Rosenkrands i saa Maade gjørendes vorder, Eder retter; vi ville altid vide at ramme Eders som vore kjære troe Undersaatters Gavn og Bedste. Kjøbenhavn 14 April 1563. R. VIII. 519. Afskr. II. 726.
Laurits Anderssøn, Skriver paa Bergenhuus, fik Brev ad gratiam strax at maatte bekomme et Vicarie udi Bergens Domkirke, kaldet St. Magni Præbende, som vaccerer efter Herr Jørgen Henrikssøn, fordum Sogneprest paa Manger. Cum claus. censv. et inhib. sol. Kjøbenhavn 14 April 1563. R. VIII. 520. Afskr. II. 727.
Fr. II. G. a. v., at efterdi vi forfare, at vore Undersaatter udi Leirdal udi vort Rige Norge boendes have stor Besværing med Gjesteri, Førsel og i andre Maade af vore Fogder, Skrivere og andre vore Tjenere, som hænder igjennem at reise, da have vi af vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at forne vore Undersaatter udi Leirdal herefter mue være frie for den Leding, de til os aarligen skulle udgive, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder. Kjøbenhavn 15 April 1563. R. VIII. 520. Afskr. II. 728. (jfr. ovenfor S. 345).
Anders Christiernssøn, Skriver paa Bergenhuus, fik Brev herefter at lade oppebære vor og Kronens Part af Tienden af Voss Prestegjeld, og den have, nyde, bruge og beholde fri uden Afgift til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 15 April 1563. R. VIII. 520. Afskr. II. 728.
Til Christiern Munk, at Kongen har givet Johan [Jellofssøn] Falkner, k. Maj.’s Faktor, og Mattes Thinnappell udi Amsterdam et Skiblad Furebjelker til Hjælp at bygge et Huus med udi Amsterdam til at luttre „Koberøg“ udi, som k. Maj. har forskrevet dem at mue hente udaf Island. Kjøbenhavn 17 April 1563. T. VII. 354. Afskr. II. 161.
Vid, at vi have befalet os elskelige Evert Bild paa vore Vegne at skulle give dig Noget tilkjende; thi bede vi dig og ville, at du derudinden har ham betroet, ligerviis som vi selv personligen tilstede vare, og at du i alle Maader retter dig efter at være ham hørig, lydig og følgagtig udi hvis han dig paa vore Vegne tilsigendes vorder. Kjøbenhavn 17 April 1563. T. VII. 354. Afskr. II. 161.
Udi lige Maade til Olaf Thørressøn [Gyldensø?] paa Jemteland, Peder Pederssøn, Embedsmand udi Vigen (?), Bønder og menige Almue over Steenvigsholms Len, Bønder og menige Almue over alt Jemteland og Borgemester, Raadmænd og menige Borgere udi Throndhjem; dat. u. s. T. VII. 354. Afskr. II. 162.
Karsten von Bremen fik for Hertug Henrik af Brunsvigs Skrivelse og Forbøn Skyld Tilladelse paa denne Tid at lade kjøbe og udføre fra Norge til Tydskland 600 Bjelker, Halvparten Fyr og Halvparten Egetømmer, dog vort Forbud saa og vore og Kronens Told og Rettighed uforkrænket udi alle Maade. Kjøbenhavn 18 April 1563. T. VII. 357. Afskr. II. 162.
Brev til Undersaatterne for Norden paa Island at sælge Hans Nilssøn og ingen anden Svovl og Tran. Kjøbenhavn 18 April 1563. R. VIII. 521. Afskr. II. 729.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at efterdi tilforn mangfoldige Klage for os været har om den store Besværing, Fru Sophie Lykke vore Undersaatter udi Lister Len paalægger, hvilket vi have ladet give os elskelige Frants Bilde og Erik Rud tilkjende, og dem befalet at sige Sligt forne Fru Sophie og hende undervise, at hun retter sig selv derudinden, paa det vi ikke skulle foraarsages derom anderledes at tiltænke, da forfare vi, at Sligt Intet har hjulpet, men nu paany er for os haardeligen beklaget, at forne Fru Sophie ikke aleneste med usædvanlig og ulovlig Paalæg vore Undersaatter imod Norges Lov besværer og i mange Maade uforretter, men ogsaa imod vore aabne Breve og Forbud understaaer sig at lade forholde (?) Fremmede og dem tilsteder at udføre Tømmer der af Lenet og ind udi Tydskland, desligeste forbyder Undersaatterne med Tømmer og andre Vare at besøge vort Rige Danmark, og hendes eget Skib med Tømmer imod vort Forbud lader løbe udi fremmede Lande med mere, som vi udi Fremtiden ydermere ville lade give tilkjende, hvilket vi ikke længer ville eller kunne lide, og ei heller efter denne Dag ville tilstede hende at beholde forne vort Len, haver derfor befalet os elskelige Christiern Munk samme Len paa vore Vegne at skulle annamme. Thi bede vi Eder og ville, at I paa vore Vegne tilsiger forne Fru Sophie, at hun aldeles Intet ydermere befatter sig med Lister Len, men det med klar Jordebog, Register og anden Deel, som der bør at lades, lader forne Christiern Munk følge og ingen Hinder gjøre ham derpaa. Sammeledes, at I aarligen paa vore Vegne forrenter hende de 4000 Daler, hun summe Len fore i Pant har, til saalænge Sagen kommer i Rette og derom bliver dømt, hvad heller hende bør Hovedsummen at have eller og den til os at være forbrudt. Kjøbenhavn 21 Mai 1563. T. VII. 364. Afskr. II. 163.
Christiern Munk fik Brev at skulle annamme Lister Len og siden en tro Karl derudi at sætte. Sammeledes at han aarligen deraf skal gjøre Rede og Regnskab. Desligeste fik han og Følgebrev til Bønderne, at de efter denne Dag svarer ham. dat. u. s. T. VIL 365. Afskr. II. 164.
Fr. II. Hilse Eder alle vore og Norges Krones Bønder og Tjenere, som bygge og boe over alt vort Len Lister Len og Fru Sophie, Jakob Hardenbergs Efterleverske, nu i Værge har, evindeligen med Gud og vor Naade. Vi bede Eder Alle og hver særdeles byde, at I rette Eder efter strax herefter at svare os elskelige Christiern Munk, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Agershuus, givendes og gjørendes ham og ingen Anden Eders aarlige Landgilde og Gjesteri, Sagerør og al anden Rente og Rettighed, som I os og Kronen pleie og pligtige ere at gjøre og give, og I af Arilds Tid gjort og givet har, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder, og han skal derfor gjøre os gode Rede og Regnskab og det Alt at komme os til Bedste, skal han og holde Eder Alle og hver særdeles ved Norges Lov, Skjel og Ret og Ingen af Eder tilstede at uforrettes i nogre Maade. Kjøbenhavn 21 Mai 1563. R. VIII. 521. Afskr. II. 729.
Fr. II. Vid, at vi have bekommet din Skrivelse, hvoraf vi forfare Leiligneden om de Ærinde, vi dig tilforn tilskrevet have, og ville vi os der videre paa betænke, og naar vi blive tilsinds vort Folk derind at forskikke, ville vi tilforn lade dig det give tilkjende, bedendes dig og ville, at du imidlertid tilflier saa hemmeligen og uformærket, hvad dig staaer at gjøre baade med een Deel og anden, og tykkes os ikke uraadeligt, at der bliver udskrevet 500 Bønder eller flere, naar det skal angange, som kunde bruges til at rydde Veien og til anden Deel vore Modstandere til Afbræk. Hvis Heste du kunde bekomme imidlertid, vil du gjøre din Flid, som og da kunde lade dem bruge os til Bedste. Kjøbenhavn 21 Mai 1563. T. VII. 366. Afskr. II. 164.
Fr. II. V. G. t. Vid, at hvis nogen Borgere af Amsterdam har til os suppliceret, og Regentinden samt Prindsen af Uranien have os derom tilskrevet, har du af hosliggende Breve og Supplicats at forfare. Da efterdi vi ikke vide Leiligheden derom, bede vi dig og ville, at du strax med det allerførste kalder Borgemestere og Raadmænd udi vor Kjøbstad Oslo for dig, og dem samme Brev foreviser, og af dem forfarer al Besked om samme Klagemaal, og at du med dem skriver os til klar Besked om forne Klage, og det med forne Breve igjen forskikker uden al Forsømmelse til os, at vi siden noksom deraf kunne al Omstændighed forfare og med billig Antvord dem paa deres Skrivelse begegne. Fredriksborg 27 Mai 1563. T. VII. 374. Afskr. II. 165.
Fr. II. V. s. G. t. Vid, at eftersom vi tilforn have skrevet Eder til, at for de mangfoldige Klagemaal, for os komme, over Fru Sophie Lykke, have vi ikke længer villet tilstede hende at beholde Lenet [Lister Len], men befalet os elskelige Christiern Munk det at skulle annamme, saa har og nu paa det ny nogre vore Undersaatter udi vor Kjøbstad Bergen ved Navn Jørgen Hanssøn, Gilbert Anderssøn og Jon Thomassøn dem haardeligen for os beklaget, hvorledes Fru Sophie uden al Lov, Dom og Ret imod deres Byes Privilegier, hvilke vi og andre vore Forfædre fremfarne Konger dem naadeligen stadfæst haver, voldeligen taget dem deres Gods fra, som de have indført udi vort og Kronens Len Lister Len, deres Handel og Kjøbmandskab dermed at bruge, og der de hende derom besøgt have, er dem af hende givet for Svar, hun havde kjøbt Lenet, hun vilde det bruge efter hendes Vilje, og de aldeles Intet af deres maatte igjen bekomme, hvorfor de nødes os derom at besøge; thi bede vi Eder og ville, at I strax anseendes dette vort Brev tilsiger hende, at hun tiltænker uden videre Forhaling at stille forne vore Undersaatter tilfreds, og igjen give dem hvis Gods, hun dem i saa Maade frataget har, og deres lidte Skade oprette. Dersom hun sig derudinden vægrer, ville vi Eder alvorligen hermed befalet have, at I uden al Forsømmelse forskaffer det saa, at dem af hendes Gods udlægges Fyldest for hvis dem frataget er, paa det vi engang for alle med videre Klage mue blive forskaanet; dertil vi os visseligen ville forlade. Fredriksborg 30 Mai 1563. T. VII. 378. Afskr. II. 165.
Fr. II. Vider, at vi have bekommet Eders Skrivelse, hvorudinden I formelder om den Sise, som vi have ladet vore Breve udgaa, der skulle opbæres af fremmed Øl, og derhos det Forslag I foregive forstanden, hvilket vi os have ladet vel befalde; dog have vi os derom betænkt og ere tilsinds efter denne Tids Leilighned med samme Sise endnu en Tid lang at lade bestaae, eftersom her tilvendt har, til saalænge vi anderledes derom tilskrivendes vorder. Som I og lader give tilkjende om det kgl. Mandat, de af Bremen Eder tilskikket har, saa og hvad de Lybske hos Eder have søgt, agte vi bedst, at I begge Parterne, om de videre derom hos Eder søgendes vorder, med Lempe afviser, givendes dem for Svar, at I uden vor Vilje og Befaling dermed Intet ville have at gjøre. Hvad de Lybske til os skrevet har, kunne I af hosliggendes Brev og Supplicats Leiligheden forfare, bedendes Eder og begjere, at I derom ville tale med vore Undersaatter, Borgemestere og Raadmænd der sammesteds, og hos dem tage al Besked og hvis de der have udi at sige, og siden med det allerførste tilskriver os, hure det sig dermed begiver, at vi derefter paa de Lybskes videre Fordringe dem med tilbørlige Svar kunne afvise. Fredriksborg 31 Mai 1563. T. VII. 380. Afskr. II. 166.
Hr. Jørgen Erikssøn [senere Biskop i Stavanger] fik Brev paa et Vicarie liggendes til vor Frue Alter udi Bergens Domkirke, og Hr. Hans Christiernssøn sidst udi Værge havde. [Mut. mutand. som Brev ovenf. S. 312]. Fredriksborg 31 Mai 1563. R. VIII. 522. Afskr. II. 730.
Til Borgemestere, Raad og menige Borgere udi Oslo, Tunsberg, Sarpsborg og Marstrand.
Fr. II. Vi bede Eder og ville, at I strax med det allerførste retter Eder efter at udgjøre os og Riget til Tjeneste et godt Orlogsskib med godt Folk, Fetalie, Skjøt, Krud, Lod og al anden Tilbehøring, og det uden al Forsømmelse forskikker til os elskelige Christopher Throndssøn, som ligger paa vore Strømme under Baahuus Len, og Folket paa samme Skib befaler, at de retter dem efter, hvis forne Christopher Throndssøn dem paa vore Vegne tilsigendes vorder. Kjøbenhavn 2 Juni 1563. T. VII. 382. Afskr. II. 167.
Fr. II. G. a. v., at denne Brevviser Hr. Hans Anderssøn har nu havt for os et aabent beseglet Papirsbrev, som os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, under Datum 1562 den 14 Juni udgivet har, lydendes, at efterdi han retteligen er kaldet og udvalgt til en Sogneprest for Buksnes Prestegjeld paa Laaffonn [Lofoten] af menige Sognemænd der sammesteds, da har forne Erik Rosenkrands paa vore Vegne undt og samtykt ham samme Prestegjeld med al sin Rente og rette Tilliggelse, eftersom forne Erik Rosenkrands’s Brev ydermere udviser og indeholder, hvilket Brev vi af vor synderlig Gunst og Naade have fuldbyrdet, samtykket og stadfæstet og nu med dette vort aabne Brev fuldbyrde, samtykke og stadfæste ved sin Fuldmagt at blive udi sine Ord, Punkter og Artikler, som det i alle Maader udviser og indeholder, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder. Kjøbenhavn 2 Juni 1563. R. VIII. 522. Afskr. II. 730.
Fr. II. Vid, at denne Brevviser Hans Olssøn, Borger udi vor Kjøbstad Bergen, har beret for os, hvorledes en Jord paa Strandet, som Ivar Thorsteinssøn sidst i Værge havde, hvilken Jord nu er øde og Ingen befatter sig med, hvorfor forne Hans Olssøn underdanigst er begjerendes forne Jord at maatte bekomme; han vil derpaa føre god Kjøbstæds Bygning, og siden gjøre der til os, Kronen og Byen hvis tilbørlige Tynge der bør at afgange; thi bede vi Eder og ville, at I derom forfarer Leiligheden, og dersom samme Jord er ledig, og det kan skee os og Byen til Gavn, ere vi tilsinds, at han fanger samme Jord, og at I da derom tilskriver os al Besked, at vi os derefter kunne vide at rette, saa ville vi derpaa lade give form Hans Olssøn vort Brev. Kjøbenhavn 3 Juni 1563. T. VII. 383. Afskr. II. 168.
Missive om, at der skal holdes almindelige Bededage over alt Riget 12, 13 og 14 Juli førstkommendes. Kjøbenhavn 3 Juni 1563. T. VII. 383. Afskr. II. 168.
Kgl. Maj.’s aabne Brev imod Forbud udgik til Undersaatterne udi Norge, at de her mue sælge, afhænde og udføre udi fremmede Lande allehaande Tømmer, paa det de des bedre kunne have deres Næring og Bjæring, indtil saalænge anderledes bestemmes, dog Told og Rettigheder dermed uforkrænket. Kjøbenhavn 4 Juni 1563. T. VII. 384. Afskr. II. 168.
Til Lensmændene i Norge at lade læse og forkynde kgl. Maj.’s aabne Breve om en almindelig Skat og Landehjælp. [Ord til andet som Skattebrevet af 25 Juli 1560, ovenfor S. 299; Skatten skulde være indbetalt inden St. Michaels Dag førstk.]. Kjøbenhavn 4 Juni 1563. Der udgik til Baahuus Len 1 Brev, Agershuus Len 6 B., Aabygge, Id og Rygge Skibrede 1 B., Skien 1 B., Frolands Skibrede 1 B., Hammer Len 1 B., Onsø Skibrede 1 B., Lister Len 1 B., Ingedal, Skjeberg, Tune, Raade Skibrede 1 B., Bergenhuus Len 6 B., Færø 1 B., Andenes Len 1 B., Hardanger Len 1 B., Nordfjord Len 1 B., Helgeland, Senjen, Lofoten og Steygeren [Steig] 1 B., Nedenes Len, Robygden 1 B., Steenvigsholms Len 1 B., Throndenes 1 B., Søndmøre, Romsdal 1 B., Bratsberg Len 1 B. T. VII. 384, Afskr. II. 169.
Fr. II. Hilse Eder alle Prælater, Kanniker, Vicarier, Provster, Prester, som geistlige Len have, sammeledes alle Kirkeværger, desligeste Bønder og menige Almue, ehvemsomhelst I tjene eller tilhøre, evindeligen med Gud og vor Naade. Vid, at vore elskelige Danmarks Riges Raad os for nogen synderlige Asrsage Skyld have bevilget og samtykt en almindelig Skat og Landehjælp at mue fange og lade opbære af Eder, som geistlige Len have, desligeste Bønder og menige Almue over alt vort Rige Norge, udi saa Maade, at hver jordegne Bonde, som har eget Jordegods, skal give os Halvparten af al hans Rente udi dette Aar udi saadanne Vare, som han dem opbær, sammeledes hver 10 Kronens Bønder og Leilændinge Bønder, ihvem de tjene eller tilhøre, skulle lægges udi Læg sammen og give os 10 Jochimsdaler, den Rige hjælpe denFattige, desligeste hver Tjenestedreng, som tjener for fuld Løn, og hver løs Karl, som nogen Næring bruger paa Landet, give os 1⁄2 Daler, og hver Tjenestedreng, som tjener for halv Løn, skal give os 1 Ort, og de som ere bosiddendes ved Sjøsiden og bruge Fiskeri hver Mand give os 2 Voger Fisk, desligeste hver Udrorskarl, som tjener for fuld Løn, skal give os 1 Vog Fisk, og hver som tjener for halv Løn, give os 1⁄2 Vog Fisk; item hver Skipper, som selv har Skib og segler i Nordlandene, give Halvparten af al hans Fragt, og hver Styremand Halvparten af al hans Hyre udi dette Aar. Sammeledes hver, som Sagkverne have og aargangneere, give os 3 Daler, og hver Flommesag 11⁄2 Daler; desligeste alle Prælater, Kanniker, Vicarier, Provster, Prester, som geistlig Len have, skulle give os Halvparten af al deres Rente og Indkomst i dette Aar, og alle Kirkeværger, enten i Kjøbstæderne eller paa Landet, skulle give os af alle Sognekirkerne, de udi Befaling have, Halvparten af al forne Kirkers Rente og Indkomme udi dette Aar, og hvilke som ikke kunne afstedkomme at udgive Daler, da skulle de udi det Sted mue give for hver 2 Lod Sølv, og skal Ingen være fri for samme Skat og Hjælp, og ville vi, at den skal være ude til St. Michaels Dag førstkommendes i det allerseneste, og skal os elskelige N., vor Mand, Tjener og Embedsmand eller hans Fuldmægtige, lade skrive samme Skat over al form Len og lægge Eder udi Læg sammen. [Forresten som Skattebrevet S. 29931. Kjøbenhavn 4 Juni 1563. T. VII. 386. Afskr. II. 170.
Christiern Munk fik k. Maj. Skrivelse, hvorudi k. Maj. er begjerendes af ham 4000 Daler tillaans, desligeste at han og saa handler med Adelen der i Lenet om Pendinge efter det Registers Lydelse, k. Maj. ham tilskikker. [Kjøbenhavn 10 Juni 1563]. T. VII. 397. Afskr. II. 172.
Da Christiern Mule til Oslo skal være en svensk Karl 1000 Daler skyldig, skal Christiern Munk og Borgemester og Raad samtligen gjøre Arrest paa samme Pendinge paa en Ret, og hvis de udi saa Maade efter k. Maj. Skrivelse og Befaling arresterendes vorder, at de det paa klare Register og Skrifter optegne, paa det, om k. Maj. udi Fremtiden ydermere Besked derom fordrer, at I da kunne vide at give god Besked derom. Kjøbenhavn 6 Juli 1563. T. VII. 418. Afskr. II. 173.
Til Erik Rosenkrands, Christiern Munk, Peder Hvitfeldt, Peder Bildt, Jens Ulfstand, Evert Bild.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi for nogen mærkelig Aarsags Skyld have igjen fornyet det Forbud, som vi nogen Tid siden forleden gjort have paa Tømmer at udføre af vort Rige Norge, og derom ladet vore aabne Forbudsbreve udgaae, hvilket vi dig herhos tilskikke, hvoraf du ydermere al Leiligheden har at forfare; thi bede vi dig og ville, at du strax uden al Forsømmelse lader forkynde samme vort Brev over alt dit Len, og siden selv saa og dine Fogder med al som største Flid holder derover, saa at forne vort Forbud udi alle Maade blive fast ved Magt holdet og uforkrænket, saafremt du ikke vil stande os til Rette, om du med nogen seer igjennem Fingre, eller og din eller dine Fogders Forsømmelse derudinden findes i nogen Maade. Kjøbenhavn 7 Juli 1563. T. VII. 421. Afskr. II. 173.
Fr. II. G. a. v., at siden vi vore Breve have ladet udgaae og igjen opgivet det Forbud, som vi gjort have paa Tømmer og Sagdeler af vort Rige Norge at udføre, ere vi for nogen mærkelige Sager Skyld storligen foraarsaget samme Forbud igjen at fornye og med vore Breve udi vort Rige lade forkynde, hvorfor vi strengeligen ville have forbudt alle Indlændiske og Udlændiske, aldeles ingen undertaget, noget Tømmer, Furebjelker, Egebjelker, Master, Sagdeler eller andet Tømmer af forne vort Rige Norge at udføre udi fremmede Lande uden aleneste hvad som Hollands Last er, vor og Kronens Told og Rettigheder dermed i alle Maader uforkrænket. Findes nogen herimod at udføre af forne vort Rige i fremmede Land Andet end Hollands Last, af Spirer, Rafter og Hollands Bord, da skal han have forbrudt Skib og Gods og dertil straffes uden al Naade; bedendes og bydendes vore Fogder, Embedsmænd, Borgemestere, Raadmænd, Toldere, Strandfogder og alle Andre, at I hermed have flittig Opseende med, saa at forne vort Forbud ved Magt holdes, saafremt, hvor Nogen af Eder findes at see igjennem Fingre eller herudinden at være forsømmelig, at I da ikke ville stande os derfor til Rette. Kjøbenhavn 7 Juli 1563. T. VII. 421. Afskr. II. 174.
Fru Marie, Dronning af Skotland, fik Brev paa ved sin Fuldmægtige Henrik Gunnussen[?] at lade kjøbe og udføre fra Norge til Skotland 4 [i Overskriften staar 1] Skiblad Egetømmer toldfri, dog vor og Kronens Forbud paa Tømmer at udføre dermed udi alle Maader uforkrænket. [Kjøbenhavn 16 Juli 1563]. T. VII. 426. Afskr. II. 174.
Til Jens [Holgerssøn] Ulfstand paa Baahuus, at han skulde anstille Undersøgelse angaaende et ved Syndenbyholm, som og kaldes Korshavnen, strandet Skib, der indehavde 80 franske Boldauit, som Jens Mogenssøn, Tolder i Helsingør, havde forskrevet fra Nederlandene til vore Skibes Behov, tage til sig, hvad der var bjerget, og sørge for, at det Ubjergede om muligt blev optaget og tørret, saa det ikke fordærvedes. Kjøbenhavn 17 Juli 1563. T. VII. 429. Afskr. II. 175.
Søartikler, daterede Kjøbenhavn 20 Juli 1563. T. VII. 432–442. Afskr. II. 176.
Peder Skrams Bestilling tilsjøs. Kjøbenhavn 23 Juli 1563. T. VII. 431. Afskr. II. 176.
Til Jens [Holgerssøn] Ulfstand paa Baahuus, at Kongen har befalet Jørgen Rantzow at bygge og igjen færdiggjøre Elfsborg Slot og gjøre Rosmøller der sammesteds, og at Jens Ulfstand dertil skal skaffe 4 Læster Kalk, 6 Læster Kul samt Muurmestersvende, Tømmermænd og Kalkslagere. Datum var ikke skreven udi copiam. [Brevet er indført imellem 2 Breve, daterede Halmstad 8 August 1563]. T. VII. 510. Afskr. II. 179.
Fr. II. Hilse Eder alle vore og Norges Krones Bønder og Tjenere, som bygge og boe over alt Lister Len, evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at vi nu have undt og samtykt os elskelige Fru Sophie, Jacob Hardenbergs Efterleverske, igjen at mue bekomme forne Lister Len udi Forlening, dog saa at hun skal være pligtig for os og vore elskelige Danmarks Riges Raad at stande Eder Alle og hver særdeles til Rette for Alt, hvis I hende i nogen Maade have til at tale og beskylde, og Eder da at skulle vederfares hvis Ret er; thi bede vi Eder Alle og hver særdeles byde, at I rette Eder efter at svare forne Fru Sophie Lykke, givendes og gjørendes hende paa vore Vegne Eders aarlige Landgilde [o. s. v. aldeles som i Følgebrevet til Bønderne i Lister Len, ovenfor S. 376]. Halmstad 8 August 1563. R. VIII. 524. Afskr. II. 733.
Fr. II. Hilse Eder alle vore Undersaatter, Bønder og menige Almue, som bygge og boe udi Viken, med Gud og vor Naade. Vider, at vi have forsamlet et stort Tal Krigsfolk, og vil gjøres Behov til deres Underholdning megen Proviant; thi bede vi Eder alle og hver særdeles byde, at I rette Eder efter hver Mand at fremføre 1 Tønde Brød eller og 1⁄2 Tønde i det allerringeste, og samme Brød antvorde os elskelige Jens Ulfstand, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Baahuus; han skal paa vore Vegne give Eder Pendinge for samme Brød og Eder det betale. Saa I og anden Fetalie have at aflade, at I den og for Penge lader ham bekomme, og Eder som troe Undersaatter herudinden lader godvillig befinde, og med det allerførste lader samme Brød og Fetalie udkomme, eftersom forne Jens Ulfstand eller hans Fuldmægtige Eder undervisendes vorder. Datum udi k. Maj. Feldtleir hos Vardberg 10 August 1563. T. VII. 511. Afskr. II. 180.
Til Jens Ulfstand paa Baahuus, at han skal lade foregaaende Brev forkynde for Almuen i Viken, og at han paa Kongens Vegne skal betale samme Brød; dat. u. s. T. VII. 512. Afskr. II. 180.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi af din Skrivelse forfarer, hvad Tidende sig derudi den Landsende begiver, og bede vi dig og ville, at du endnu fremdeles har din visse Bud ude, og lader forfare, hvor den svenske Hob drager, og hvad de foretager, og hvis du derom eller andet, Magt paaligger, kan udspørge, du det iligst giver os tilkjende. Sammeledes give vi dig tilkjende og bede dig og ville, at du arresterer og anholder alle de svenske Skibe med Folk og Gods, og gjører Afbræk og Nederlag alle de du af dem overkomme kan, og ere vi tilfreds, at du beholder den Jagt, som af Marstrand udgjort er, og den bruger os til Bedste der hos Slottet. De Øxne, du har gangendes, os tilkommer, dem skal du forvare allerbedst muligt er, til da derom af os videre Besked fanger. Feldtleiren hos Vardberg 13 August 1563. T. VII. 515. Afskr. II. 181. – Seddel udi samme Brev: Sammeledes bede vi dig og ville, at du strax iligen, uden al Forsømmelse kjøber os tilgode 200 Skydsklepper, som vi kunne bruge til Kløv og at bruge paa dette vort Tog, saa vi dem anseendes dette vort Brev maa bekomme. Dat. ut in litteris.
Fr. II. V. G. t. Vid, at som du skriver os til og formelder om et Skotte-Skib, som har været for Elfsborg, og du nu har anholdt der for Baahuus paa videre Besked, sammeledes at der endnu skal ligge nogne flere Skibe, skotske, engelske og fleminge, hvorom du begjerer vor Vilje at vide, om du samme Skibe skal anholde og gjøre Afbræk, da bede vi dig og ville, at du beholder det Skotte-Skib med hvis Gods derudi er, som du allerede arresteret har paa videre Besked, og saamange du kan overkomme, enten Skotter, Engelske, Fleminger eller andre, som gjøre de Svenske Tilføring, eller og de, som have hjemme i Sverige, at du da dem anholder og gjør Afbræk, saameget mest muligt er, og dig staar at gjøre. Datum Feldtleiren paa Hammero 19 August 1563. T. VII. 520. Afskr. II. 181.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi nu skikke til dig 100 Læster Rug, bedendes dig og ville, at du strax iligen uddeler det blandt vore Undersaatter udi Kongelf og Marstrand, og paa vore Vegne dem tilsiger, at de uden al Forsømmelse den lader male udi Meel og bage udi Kavringbrød, og du siden samme Brød til os udi vort Feldtleir forskikker, og det vor øverste Proviantmester antvorder. Datum for Elfsborg 26 August 1563. T. VII. 524. Afskr. II. 183.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have bekommet din Skrivelse og Leiligheden, hvorledes det har sig udi den Landsende, deraf forstandet; da bede vi dig og ville, at du med Altingest har god Opseende og styrker dig baade med Heste saa og med vore Undersaatter, Bønder og andet Folk, det meste du kan opbringe, san at dersom nogen Indfald skete (hvilket vi ikke formode, thi vi haaber med Guds Hjælp paa denne Side saa meget at fange dem at tage vare, at de skulle forglemme dig), at du da kunde være tilstede det at afværge. Sammeledes bede vi dig og ville, at du gjør din største og yderligste Flid at handle med de Svenske etc. om at gange tilhaande. Datum for Elfsborg 27 August 1563. T. VII. 524. Afskr. II. 182.
Fr. II. G. a. v., al vore Undersaatter, som bygge og bo paa vort Land Hising, har havt for os et stormægtigste høibaarne Fyrstes, Kong Christians, høilovlig Ihukommelses, vor kjære Herre Faders aabne beseglede Papirsbrev, lydendes Ord fra Ord, som her efterfølger: [Nu følger Brev af 14 October 1556 og 9 August 1523, trykte i Diplom. Norv. II. No. 1159 og 1073], hvilket Brev vi af vor synderlig Gunst og Naade have fuldbyrdet, samtykt og stadfæstet og nu med dette vort aabne Brev fuldbyrde, samtykke og stadfæste ved sin fulde Magt at blive ved alle Ord, Punkter og Artikler, som det indeholder og udviser. Givet udi vort kongelige Feldtleir for Elfsborg 1 Septbr. 1563. R. VIII. 523. Afskr. II. 731.
Til Evert Bild, at han strax forskikker til Kjøbenhavn al den Bergfisk, som han har usolgt, og al den Tran, Spek og Vildpret, som Kongen tilkommer. Kjøbenhavn 2 Septbr. 1563. T. VII. 464. Afskr. II. 176.
Til Christiern Munk, at han forskikker til Kjøbenhavn hvis Sølv og Daler, som Lensmænd, Adel, Kjøbstæder og Prester have lovet Kongen udi Agershuus Len. Sammeledes hvis Smør, Lax og Spek, der er at aflade; dat. u. s.
Til Erik Rosenkrands, at han skal forskikke til Kjøbenhavn hvis Sølv og Daler, som han har optaget af Lensmændene, Adel, Prester og Kjøbstædsmænd, desligeste den meste Bergfisk, han har usolgt, Spek, Vildbrad, Lax og Tran; dat. u. s.
Til Christopher Mogenssøn [Hardingmandl], at han forskikker til Kjøbenhavn hvis Pendinge, Lax og Spek Kongen tilkommer efter godt Regnskab. dat. u. s.
Til Peder Bild, at han forskikker til Kjøbenhavn hvis Lax, Pendinge og Stangjern Kongen tilkommer med klart Regnskab; dat. u. s.
Fr. II. Hilse Eder alle vore troe Undersaatter, Bønder og menige Almue, som bygge og bo paa vort Land Jemteland, med Gud og vor Naade. Vider, at vi nogen Tid siden forleden [ovenfor S. 374] har ladet befale vor Befalingsmand der paa Landet, os elskelige Olaf Tørrissøn, nogen Ærinde og Hverv at give Eder tilkjende, hvilket vi forfare han gjort har, og I Eder derudinden har vægret, det os ikke lidet forundrer; da efterdi at Norges Lov indeholder, at Indbyggerne ere pligtige at opsætte hvis deres Herre og Konning Liv og Gods (!), om Feide er og behov gjøres, og Tiden og Leiligheden nu slig udæsker, bede vi Eder endnu Alle og hver særdeles alvorligen byde og befale, at I rette Eder efter at være forne Olaf Tørrissøn hørig og lydig udi hvis han Eder paa vore Vegne tilsigendes vorder, og at I med Eders Vaaben og Værge ere til rede vore og Rigens Fiender at afværge og Eder lade bruge, eftersom vor Befalingsmand undervisendes vorder. Findes Nogen herimod ulydig og dem efter vore Breve og Bud ikke rette ville, da skulle de efter Norges Lov være udslæger og straffes paa Liv og Gods. Datum for Elfsborg 7 Septbr. 1563. T. VII. 535. Afskr. II. 183.
Til Olaf Tørrissøn, at han skulde lade forkynde foregaaende Brev for menige Almue paa Jemteland, at de dem derefter retter, dog at han med bedste Lempe med dem handler, eftersom han kan tænke k. Maj. og Riget magtpaaligger. Datum for Elfsborg 7 Septbr. 1563. T. VII. 535. Afskr. II. 184.
Fr. II. G. a. v. og kjendes med dette vort aabne Brev, at os elskelige Christiern Munk, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Agershuus, har nu ladet overantvorde os selv tilhænde 2 Guldkjeder, veier 281⁄2 Lod 1 Krvintin mengt Guld, end en liden Kjede, veiede 10 Lod 1 Kvintin ungarsk Guld, sammeledes udi myntet Guld 1111⁄2 Engelotter, 81⁄2 Rosenobel, 16 Kroner; desligeste har han ladet antvorde vor Rentemester, os elskelige Eiler Grubbe, paa vore Vegne 28551⁄2 Daler, hvilken Summa Guld og Daler vore Undersaatter, Adelen, Borger og Bønderne i Agershuus Len til vort og Rigens Behov os laan t og med forstrakt har, og forne Christiern Munk paa vore Vegne af dem oppebaaret har; thi lade vi fora Christiern Munk og hans Arvinge kvit og fri for al ydermere Krav og Eftermaning af os eller vore Efterkommere Konger udi Danmark for forne Guld og Daler i alle Maade. Datum Feldtleigeret for Elfsborg 7 Septbr. 1563. R. VIII. 525. Afskr. II. 734.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at vi nu forskikke til Eder 4 vore Skibe, som ere et Skib af Oslo, et af Tunsberg, et af Sarpsborg og en vor egen Pinke, som skulle blive hos vor Skibsflaade, bedendes Eder derfor og begjere, at I forne Skibe til Eder annammer og bruger dem til Kundskab og til hvis Andet I dem behov have. Sammeledes bede vi Eder og begjere, at I altid tilskriver os, hvor Leiligheden sig med Eder begiver, og hvis I kunne forfare magtpaaligger, at vi os derefter kunne vide at rette. Datum for Elfsborg 8 Septbr. 1563. T. VII. 537. Afskr. II. 184.
Fr. II. V. G. t. Vid, at som du lader give tilkjende, at der skal være meget løst Folk i Kongelf, som med Ed og Borgerskab ikke ere forvandte, hvilke i denne Feide have taget fra de Svenske i gammel Løse [Lødese] og andensteds, hvorom du begjerer at vide, hure du dig hermed holde skal, da bede vi dig og ville, at du lader saa mange, der er udi Byen og der agter at blive, sværge os og tage Borgerskab, og at du arresterer og paa vore Vegne anholder alt det Gods, som de saa fra de Svenske taget have. Datum for Elfsborg 12 Septbr. 1563. T. VII. 539. Afskr. II. 185.
Fr. II. V. G. t. Vid at os mangfoldig Tidinge forekomme, iblandt Andet at de Svenske lade dem høre, at de ville indfalde udi vort Rige Norge og der plustre og fordærve vore Undersaatter, og til det at forekomme ville vi did ind i Riget forskikke et Regiment Knegte, som er 10 Fenlein Knegte stærk, og en Fane Ryttere, hvilke der skulle blive liggendes vore Undersaatter at beskytte og Fienderne at afværge, om de ville gjøre nogen Indfald, og vi dog ikke vide Leiligheden, om samme Knegte og Ryttere der kunne fange Underholdning til Mad og Øl; thi bede vi dig og ville, at du strax derom forfarer Leiligheden og siden iligen skriver os til, om forne Regiment Knegte og Geschwader Ryttere der kan bekomme Underholdning til Mad og Øl til Nødtørft, at vi derefter kunne vide os at rette. Sammeledes forfare vi og, at Almuen der ud med Grændsen skulde være meget Underholdning [?] og lette tilsinds, og en Part lader dem høre at ville falde den Svenske til og give til Aarsag, at de saa hardt med Skat skulle være besværede; da er dig vitterligt, hvad for Hjælp vi af dem, siden vi ere kommet til Regimentet, bekommet har, og at den ikke har været saa overmaade stor, at de dem derover har at beklage; bedendes dig derfor og ville, at du udi lige Maade derom tilskriver os al Besked, saa og hvad Tidinge du udi den Landsende formærker, og hure alting sig der begiver, og at du med Almuen handler og Altingest saa bestiller, som du kan tænke os og Riget kan være gavnligst og magtpaaligger. Falkenberg 26 Septbr. 1563. T. VII. 546. Afskr. II. 185.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have bekommet din Skrivelse og der[med] hvis Breve, Kongen af Sverige og Grev Peder Brade til vore Undersaatter udi Kongelf tilskrevet har, og bede vi dig og ville, at du tilsiger samme vore Undersaatter og Andre udi dit Len, at de føre af Veien deres Gods og andet hvis de kunne, enten ind i Skaane eller Norge, eller hvor de det bedst kunne have forvaret, og at de dem som ærlige og troe Undersaatter forholde, og for ingen Deel ganger vore Fiender tilhaande, betragtendes den Ed, de os svoret har og med forvant ere; vi ville med det allerførste finde de Raad og Middel, at de skulle blive forløste. Dersom Fienderne brænde deres Huse og Gaarde, ville vi af vore og Kronens Skove komme dem tilhjælp med Tømmer, saa de igjen skulle fange dem bygde. Som du og lader give tilkjende om det Skib, os elskelige Jørgen Rantzow fra Elfsborg til dig forskikket har, da er ikke vor Mening, at du der skulde bygge det aldeles færdig, men aleneste at du saameget lader gjøre derved, at det kunde føres derfra og ind for Kjøbenhavn; bedendes dig derfor og ville, at du strax gjør din yderste Flid og finder Raad at lade forbygge der saa meget paa, som du kan tænke til forne Reise fornøden er, og at du al mulig Flid forvender, at flye os samme Skib ind for Kjøbenhavn, førend Frosten tager, og derudinden ingen Umag eller Omkosten sparer, og rammer vort Gavn dermed, som vi dig tiltroer. Og efterdi vi have fanget Skrivelse fra vor Lensmand paa Kjøbenhavn, at der er stor Brøst paa Jern, og det der ei er at bekomme, da bede vi dig og ville, at du strax med det allerførste forskikker til vort Slot Kjøbenhavn alt det Jern, du har der paa Slottet, som du fra de Skotter bekommet har, og hvis du ellers kan aflade; hvis Tidinge du kan forfare magtpaaligger, du dem iligen lader give os tilkjende. Sammeledes har vi tilskrevet forne Jørgen Rantzow, at han til Kjøbenhavn skulde forskikke noget Jern, da dersom han ikke veed Raad til Skib det med at nedskikke og tilsigendes vorder, at du da finder Raad til et Skib til samme Jern, at vi det vist mue bekomme; thi os der magtpaaliggendes er. Halmstad 3 Octbr. 1563. T. VII. 558. Afskr. II. 187.
Til Erik Rosenkrands paa Bergenhuus, at han strax forskikker til Kjøbenhavn paa Kongens Skib Engelen saamegen Bergenfisk, Hvalspek, Sælspek og Vildbrad, som Skibet kan føre; hvis han ikke selv har Fisk nok, skal han finde Raad hos Evert Bilds Foged eller Kjøbmændene. Kjøbenhavn 18 Octbr. 1563. T. VII. 486. Afskr. II. 177.
Til indlændiske og udlændiske Kjøbmænd, Fiskere og menige Almue, som det norske Fiskeri besøger udi Baahuus Len, at Kongen har aflærdiget denne Brevviser Michel Skriver til Marstrand og alle de Toldsteder og Fiskeleier under Baahuus Len, og der at lade læse og forkynde for menige Mand hans naadig Modbog, Ordning og Skik, hvorefter hver Mand skal vide at rette sig, ligesom paa de Fiskeleier udi Skaane, og skal han oppebære paa Kongens Vegne den sædvanlige Aaresild, Told og Rettighed, som k. Maj. paa Kronens Vegne udi alle Fiskeleier og Toldsteder der udi Baahuus Len tilkomme kan, bedendes og bydendes derfor alle Indlændiske og Udlændiske, som nogen af Kongens Fiskeleie eller Fiskeri besøgendes vorder, at de retter dem efter at give k. Maj. forordnede Toldere deres sædvanlige Aaresild, Told og andenRettighed, som de k. Maj. pligtige ere; han skal igjen have Opseende, at Eder skal Intet vederfares imod Retten i nogen Maade. [Kjøbenh. 18 Octbr. 1563]. T. VII. 487. Afskr. II. 177. (jfr. S. 318).
Til Jens Holgerssøn [Ulfstand], at Kongen har affærdiget sin Tjener N. [Michel Skriver] til Marstrand og de andre Fiskeleier og Toldsteder udi Baahuus Len, som Sildefiskend er, og have med sig Salt og Tønder at bruge paa hans Naades Vegne, og skal de oppebære hvis Aaresild, Told og Rettighed Kongen tilkommer af alle Indlændiske og Udlændiske, som besøge og bruge samme Fiskeri og der handle og vandle. Og skal han læse Kongens Modbog, Ordning og Skik, hvorefter de skulle vide dem at rette ligesom udi Fiskeleierne udi Skane, bedendes Jens Holgerssøn, at han herefter vil vide at rette sig og lade bygge Kongen tilgode Toldboden og Skure paa beleilige Steder. Sammeledes at han tilholder Almuen at yde fra dem Aaresild og hvis de paa Kronens Vegne pligtige ere til forne Toldere og de Saltere paa hvert Leie, han dertil sættendes vorder, og lader dem give Tilføring med Kul og Brændeved og anden Nødtørft, hvis de paa k. Maj. Vegne udi samme Sildefiskeri behov have. Desligeste at han lader hans Fogder tilsige Almuen i Lenet, at de have flittig Strandvagt Nat og Dag og have godt Opseende, at Fienderne ikke gjøre noget Indfald og tage fra nogen Mand, som Sildefiskeriet besøger. Kjøbenhavn 18 Octbr. 1563. Ex sedula Joachimi Beck. T. VII. 488. Afskr. II. 178.
Til Jens Ulfstand paa Baahuus, at han til de nye Skibe, Kongen har ladet opsætte, bestiller 400 Bjelker, 100 22 Alen lange, 100 18 Alen lange, de andre 200 15 Alen og 16 Alen lange, godt, stærkt og fuldsomt Tømmer, og lader det føre til Stranden. Kjøbenhavn 18 Octbr. 1563. T. VII. 489. Afskr. II. 179.
Fr. II. V. G. t. Vid, at denne Brevviser Mester Nils Sommer, Sogneprest til Helliggeist Kirke udi vor Kjøbstad Kjøbenhavn, har beret for os, hvorledes at Capitel udi Oslo ham har taxeret for 30 Daler os at skulle laane og halv sin Rente udi dette Aar til os at skulle udgive, og beklager, at han for sin Fattigdom Sligt ikke kan afstedkomme; thi have vi ham dermed naadeligen forskaanet, bedendes dig og ville, at du lader ham følge forne 30 Daler Laanependinge, saa og forne halve Aars Rente, og ham derfor ikke ydermere maner eller tiltaler. Fredriksborg 22 Octbr. 1563. T. VII. 553. Afskr. II. 186.
Til Jens Ulfstand paa Baahuus, at Kongen har erfaret, at Kongen af Sverige skal have belagt Baahuus, saa forseer k. Maj. sig, at han der en føie Ting udrettendes vorder, thi han var her for Halmstad, saa efterfulgte de Ærinde, hvorledes det sig for Halmstad begav, eftersom Hans Holcks Brev[2] formelder, og befaler k. Maj., at han i alle Maader holder sig, som en ærlig Mand vel anstaaer. Halmstad St. Mortens Dag 11 Novbr. 1563. T. VII. 564. Afskr. II. 188.
Borgerne udi Tunsberg finge Brev, at efterdi det Skib, de udi Sommer have udgjort og udrustet, er for lidet, derfor befaler k. Maj., at de udi dets Sted forskaffer et andet større og bekvemmere Skib, saa det fremkommer paa Foraaret og kan følge k. Maj. Skilisflaade og Admiral; derfor har Kongen tilskrevet Christiern Munk, at han skal udsee et Skib der for Byen, som Kongen kan være tjent med, og paa det samme Skibs Udrustning skal være dem saa meget desmindre til Besværing, har Kongen tilskrevet menige Indbyggere udi Sarpsborg at skulle for deres Anpart staae udi samme Skibs Udredning, at de derfor med dem skulle blive overeens samme Skib med hvis dertil behov gjøres, Skøt, Krud, Lod og andet hvis dertil behov gjøres, saa det paa Foraaret maa betimen fremkomme. Kjøbenhavn 20 Novbr. 1563. T. VII. 580. Afskr. II. 189.
Sarpsborgs Borgere fik Brev, at de med Tunsberg Borgere skulle tilhjælpe det i foregaaende Brev omtalte Skib at udrede; dat. u. s.
Christiern Munk, fik Brev at udsee det i foreg. Brev omtalte Skib og siden tilholde Tunsbergs og Sarpsborgs Borgere, at de med Flid udruster og tilflyer samme Skib, og det uden al Forsømmelse med hvis dertil behov gjøres maa strax paa Foraaret fremkomme, saa derpaa ingen Brøst findes. Sammeledes at han og bestiller, at ingen Baadsmænd udi hans Len nogensteds neddrage eller til nogen Fremmede dem hyre, men at han lader dem optegne med deres Navn, hvor slig Baadsmænd findes, og det saa bestiller, at Kongen dem paa Foraaret maa bekomme udi Tjeneste paa Orlogsskibene. Kjøbenhavn 20 Novbr. 1563. T. VII. 580. Afskr. II. 189.
Til Christiern Munk, at han skal forskaffe Kongens Skib Falck von Nakskov fuld Ladning af de store tykke Deler. Kjøbenhavn 27 Decbr. 1563. Afskr. II. 190.
- ↑ Det kaldes strax nedenfor Sjørø, og skal derfor maaske være Skjervø Sognekald i Tromsen.
- ↑ I et Brev, dateret 11 Novbr. 1563, der indeholder Kongens Beretning om, hvorledes Svenskerne med et Tab af 2500 Mand og 30 Kobberstykker bleve slaaede tilbage fra Halmstad, paalægges det Hans Holck at forsvare Vardherg Slot, og at sende ovenstaaende Brev til Jens Ulfstand.