Norske Rigs-Registranter/1562
Mourits von Berlin, vor Skibshøvedsmand, fik Brev paa at oppebære Rente og Landgilde af Kronens Gaard Frafjord, som før Otte Stigssøn havde Livsbrev paa, og det siden have, nyde, bruge og beholde, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder, dog saa at han intet ydermere skal befatte sig med forne Gaard eller med Bonden derpaa boendes udi nogen Maade. Fredriksborg 5 Januar 1562. R. VIII. 494. Afskr. II. 691 (jfr. S. 270. 293).
Anders Pederssøn [Skriver], Borgemester i Bergen, fik Brev at maatte have, nyde, bruge og beholde en vor og Kronens Jord og Grund der sammesteds paa Hollænder-Strædet ved Bryggis porten [ɔ: Brygge-Sporden] liggende, som Mester Geble [Pederssøn], fordum Superintendent udi Bergens Stift, har bygget de Huse paa, med en Gaard kaldes Hr. Ivars Gaard og forne Anders Pederssøn nu selv udi Værge har, kvit og fri uden Jordeleie udi hans Livstid, og saalænge han lever, og naar han er død og afgangen, maa hans Hustru, som han nu har, og et deres Børn, paa det samme Gaard saa meget des bedre maa blive bygget og forbedret udi begges deres Livstid, den ene efter den anden nyde og beholde for Gaard og Grund, dog at de deraf skulle give tilbørlig Jordleie. Og dersom samme Jord og Grund forøges og formeres udi Strande, maa forne Anders Pederssøn og hans Hustru og Børn i lige Maade det nyde efter Norges Lov og deraf give tilbørlig Jordleie. Kjøbenhavn 2 Febr. 1562. R. VIII. 494. Afskr. II. 692.
Mester Nils Sommer, Prædikant og Sogneprest til Helliggeisthuus i Kjøbenhavn, der havde Christian III’s Exspectancebrev paa et Kannikedom i Oslo Domkirke, fik Brev paa det Kannikedom, der var ledigt efter Hr. Knut i Tune, cum claus. consv. Kjøbenhavn 4 Febr. 1562. R. VIII. 494. Afskr. II. 693.
Hr. Steen Erikssøn, Friherre til Grefsnes, Statholder paa Jønkøping, fik Brev paa at maatte have, nyde, bruge og beholde alt hans Hustrumoders, os elskelige Fru Birgitte til Ervalle[1], Arvegods udi vort Rige Norge liggendes, kvit og fri for Studt, Leding, Gjesteri og Sagefald. Kjøbenhavn 5 Februar 1562. R. VIII. 495. Afskr. II. 694.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at som vi tilforn har Eder tilskrevet [ovenf. S. 326], at vi paa Foraaret strax agte at lade vore Orlogsskibe udruste og løbe ud i Søen, og dertil endnu behøve 700 Baadsmænd og nogre Styremænd, og vi derfor have affærdiget denne Brevviser Knud Alsen [Alsing] at skulle drage til vort Rige Norge, og der annamme alle de Baadsmænd og Styremænd der ere at bekomme, og dem følge hid ned til vort Slot Kjøbenhavn; thi bede vi Eder og begjere, at I ville forskaffe os de allerfleste Baadsmænd og Styremænd, der fangelig ere, og tjene at bruge tilsøs, og dem med forne Knud Alsen hid ned forskikker; dog ville vi, at de, som sidde for Gaarde og have Huse og Hjem for at staa, blive forskaanet, uden de selv velvilligen følge ville; at I derfor ville hjælpe, at vi mue bekomme det Folk, som forsøgt er og tilforn have seglet og vide med Skibshandel at omgaae. Kjøbenhavn 7 Februar 1562. T. VII. 22. Afskr. II. 94.,
Til Hr. Tage Thott, Christiern Munk, Peder Bild, Peder Hvitfeldt og Erik Rosenkrands, at de skulle kjøbe alt Bygningstømmer som fangeligt er og skikke det til Kjøbenhavn, og hvis de ikke uden stor Bekostning kunne bekomme Skibe, skulle de give k. Maj. tilkjende, hvad Tømmer de have, at han derefter kunde lade sine egne Skibe løbe. Kjøbenhavn 9 Februar 1562. T. VII. 23. Afskr. II. 94.
Paul Stigssøn fik Brev at begive sig hid til Sommeren og give Kongen Underretning om al den Handel, som er og drives paa Island. T. VII. 24. Afskr. II. 95.
Olaf Henrikssøn, Borger i Kjøbenhavn, fik Tilladelse med sit Skib at segle for Norden udi vort Rige Norge og der bruge sin Handel, Kronens Told og Rettighed uforkrænket. Kjøbenhavn 14 Februar 1562. T. VII. 26. Afskr. II. 95.
Fr. II. V. G. t. Vid, at os elskelige Mester Frants Berg, Superintendent udi Oslo og Hummer Stift, har tilskrevet os og oversendt os nogre Artikle, om hvis Uskikkelighed sig begivet der udi Stigten om Sognepresters Indsættelse og i andre Maade, eftersom du af samme Fortegnelse, som vi dig herhos tilskikker, har at forfare. Da efterdi at Ordinantsen klarligen formelder, hvis derom holdes skal, bede vi dig og ville, at du med Superintendenten derover holder og det saa bestiller, at Ordinantsen bliver ved Magt holdet og derimod Intet handles. Findes Nogen, som derimod gjør, du da derover straffer, som ved bør. Sammeledes efterdi vi forfare, at der endnu skal være nogen Skoler og Hospitaler udi de smaa Kjøbstæder udi form Stigter, som ikke ere med tilbørlige Rente forsørget, saa de ved Magt kunne holdes, og skal i lige Maade findes nogre Sogneprester, som har paa deres Underholdning Brøst, da bede vi dig og ville, at du med Superintendenten klarligen optegner, hvilke Skoler, Hospitaler og Prester Brøst har, hvad deres Tilliggelse nu er, og hvormed vi dem kunde komme til Forbedring, og samme Optegnelse siden til os forskikker, at vi os derefter kunne vide at rette. Desligeste bede vi dig og ville, at du uden al Forsømmelse til os forskikker den Skibsbygger, vi tilforn have dig mundtligen befalet, og siden 4 Gange derom tilskrevet, saa han jo iligen maatte fremkomme. Fredriksborg 23 Februar 1562. T. VII. 34. Afskr. II. 95.
Til Mester Frants Berg, Superintendent i Oslo og Hammer Stift.
Fr. II. V. G. f. Vider, at som I skrive os til og give tilkjende om den Landgilde, som Provsten i Tunsberg tilkommer udi Brunlag Len og os elskelige Hans Lauritssøn [Jernskjæg], vor Mand og Tjener, sig vil tilholde, da efterdi forne Hans Lauritssøns Brev ikke formelder ydermere end Tiende og Provstesager etc., have vi ham tilskrevet, at han Intet skal befatte sig med nogen den Landgilde, som Provsten udi Tunsberg med Rette tilkommer og af Arilds Tid havt har, hvilket Brev vi Eder herhos tilskikker, at I det fremdeles kunne forne Hans Lauritssøns Foged der sammesteds antvorde. De Artikle, I os tilskikke, have vi ladet forskrive til vor Lensmand os elske- lige Christiern Munk, at han derom forfarer Leiligheden, og siden med Eder med Flid derover holder og det saa bestiller, at Ordinantsen i alle Maade ved Magt holdes, og dersom Nogen derimod gjør, at han da derover straffes, som vedbør. Vi have ham og i lige Maade tilskrevet, at han med Eder skal forfare, hvilke Skoler, Hospitaler og Sogneprester, som ikke allerede har den Rente og Tilliggelse, de kunde holde dem af, og der klarligen optegne, hvad de nu have og hvad dem kunde tillægges, og samme Optegnelse til os siden forskikke, at vi os derefter kunde vide at rette, hvilket vi Eder ikke ville forholde. Fredriksborg 24 Februar 1562. T. VII. 34. Afskr. II. 97.
Fr. II. V. G. t. Vid, at som vi nogen Tid siden forleden [ovenf. S. 314] have undt og forlent dig vort og Kronens Len Brunlag Len udi vort Rige Norge med vor og Kronens Part af Kirketiender og Provstesager af samme Len, eftersom dit Forleningsbrev, du derpaa har, formelder, og forfare, at du understaa vil at oppebære Landgilden af nogre Bønder der udi Le- net, som Provsten i Tunsberg med Rette tilkommer, hvilken forne Landskyld vi dig ikke have samtykket, ikke heller vort Brev formelder dig nogen Rettighed dertil at skulle have; thi bede vi dig og ville, at du retter dig efter at lade Provsten udi forne Tunsberg følge Landgilden af alle de Bønder udi Brunlag Len, som høre til samme Provsti og af Arilds Tid der tilligget har, og ingen Hinder gjør ham derpaa eller dig dermed udi nogen Maade befatter. Fredriksborg 24 Februar 1562. T. VII. 35. Afskr. II. 97.
Fr. II. G. a. v., at efterdi os elskelig hæderlig Mand Mester Frants Berg, Superintendent udi Oslo og Hamer Stifter, har nu opladt denne Brevviser os elskelige Rasmus Hjort Provstiet udi Tunsberg, som han med forlenet var, da have vi af vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at forne Rasmus Hjort maa nu strax fange samme Provsti og det siden udi hans Livstid og saalænge han lever have, nyde, bruge og beholde med al sin Rente og rette Tilliggelse, eftersom forne Mester Frants nu hertil udi Værge har og Provst Laurits [Matssøn] før ham havde, undtagen hvis Tiende og Provstesager, som Provsten tilforn havt har udi Brunlag Len, og nu er udlagt os elskelige Hans Lauritssøn, vor Mand og Tjener, dog saa han skal residere og boe hos Tunsberg Kirke og være Ordinantsen, som om Religionen udgangen er, aldeles undergiven, og gjøre slig Gudstjeneste med Prædiken og anden Deel udi Kirken, som fremfarne Provster før ham gjort har; sammeledes skal han opholde Skolen der sammesteds og af samme Provsties Rente og Indkomst forsørge de Fattige udi Hospitalet med nødtørftige Underholdning. Skal han og aarligen til gode Rede give til os og Kronen en skjellig Afgift for hvis Tiender, som han har udi Tunsberg Len;og os og Kronen med Rette tilkommer, eftersom han med vor Lensmand derom tileens vorder, og skal han bygge og forbedre den Gaard og Residents, som hører til samme Provsti, og den holde ved god Hævd og Magt, og Bønderne dertil liggendes ere ved Lov, Skjel og Ret og ingen af dem imod Norges Lov udi nogen Maade at uforrette; skal han ikke heller forhugge eller forhugge lade nogen de Skove der tilligger til Upligt i nogre Maade; og naar han fore Artikle alle og hver særdeles ikke holdendes vorder, da skal han dermed have forbrudt dette vort Brev, og vi siden Magt have en anden dermed at forlene. Fredriksborg 24 Februar 1562. R. VIII. 495. Afskr. II. 694.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi ere komne udi Forfaring, hvorledes meget Egetømmer af Udlændiske saavelsom af vore egne Undersaatter, Danmarks og Norges Rigens Indbyggere, skal udføres der af forne vort Rige Norge og ind udi fremmede Lande, og Skovene derudover meget forhugges og ødelægges. Og have vi derfor vort aabne Brev ladet udgaa til forne vore Undersaatter udi vort Rige Norge, at aldeles intet Egetømmer efter denne Dag skal udføres udi fremmede Lande, eftersom du ydermere har al Leiligheden at forfare af forne vort aabne Brev, som vi dig herhos tilskikker, bedendes dig og ville, at du strax med det allerførste samme vort Brev lader forkynde udi alle de Kjøb- stæder, som ligge hos Strandsiden og andensteds; som have Ladesteder og Udskibninger ere udi dit Len, og siden derhos har flittigt Indseende, at forne vort Brev vedholdes, og aldeles intet Egetømmer af Udlændiske udføres af forne vort Rige Norge, og du ogsaa paa forne vort aabne Brev lader skrive og optegne, hvad Tid og Sted det læst og forkyndt bliver, paa det at Ingen dermed kan sig undskylde, at samme vort Brev jo forkyndt er. Fredriksborg 24 Februar 1562. T. VII. 38. Afskr. II. 98.
Sammeledes bede vi Eder og begjere, at I har forbudet over alt Eders Len, at aldeles ingen Baandstager udføres der af forne Len, men hvis Baandstager, som der hugges og udføres, at de og udi lige Maade maa indføres her udi vort Rige Danmark og besynderligen til vor Kjøbstad Kjøbenhavn, efterdi hos, vore Undersaatter der sammesteds for saadanne Baandstager meest Brøst findes. D. u. s.
Fr. II. Hilse Eder alle vore Undersaatter, som bo og bygge over N. Len udi vort Rige Norge evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at vi ere komne i Forfaring, hvorledes at meget Egetømmer, saavel af Udlændiske som af vore egne Undersaatter, Danmarks og Norges Riges Indbyggere, udføres der af foran vort Rige Norge og ind udi fremmede Lande. Og dersom bestandigt vare, at saadant Egetømmer længe af Fremmede skulde udføres, var det befrygtendes, at Skovene der udi vort Rige Norge derudover skulde blive forhugne og ødelagte; thi ville vi herefter strengeligen budet og befalet have, at aldeles intet Egetømmer efter denne Dag af Udlændiske skal udføres af forne vort Rige Norge, men hvis Egetømmer, som af vore egne Undersaatter, Danske eller Norske, bliver udført af forne vort Rige Norge, at det alene skal indføres her udi vort Rige Danmark og til vor egen eller og vore Undersaatters Behov at komme og til ingen Fremmede. Fordrister sig nogen til, enten Indlændiske eller Udlændiske, herimod noget Egetømmer at udføre af forne vort Rige Norge og ind udi fremmede Lande, uden hvis Tømmer der bliver indført udi foran vort Rige Danmark til vor egen og vore Undersaatters Behov, eftersom forskrevet staaer, og derudover bliver befundet, skal dermed have forbrudt Skib og Gods og dertil som for anden Ulydighed straffes som vedbør. Fredriksborg 24 Februar 1562. T. VII. 39. Afskr. II. 99.
Til Kansler Johan Friis blandt andet om snarest muligt at afsende de norske Breve om Forbud paa Egetømmer, at Lensmændene, før Skibene gaa, sig derefter kunde rette. Fredriksborg 26 Februar 1562. T. VII. 41. Afskr. II. 99.
Tage Thott, Erik Rosenkrands, Peder Bild, Christen Munk og Peder Hvitfeldt fik Brev i Anledning af Forbudet at udføre Sagdeler. Mutat. mutand. som foregaaende Brev til Lensmændene i Anledning af Forbudet mod at udføre Egetømmer. Fredriksborg 13 Marts 1562. T. VII. 60. Afskr. II. 101.
Undersaatterne i Baahuus, Agershuus, Tunsberg, Mandal, Nedenes, Lister, Bergenhuus og Skienssyssel Lene bleve forbudne at udføre Saugdeler. Mutat. mutand. som Forbudet mod at udføre Egetømmer. Fredriksborg 13 Marts 1562. T. VII. 61. Afskr. II. 102.
Peder Bild fik Brev at forskaffe Henrik Rantzow, Statholder i Holsten, 60 Træer, halv Eg og halv Fyrretømmer, 18 eller 20 Alen lange, eller saa lange han kan bekomme, og en Fod udi Kanten, som god Bygningstømmer er. Fredriksborg 13 Marts 1562. T. VII. 62. Afskr. II. 103.
Fr. II. V. G. t. Vider, at som I lader give os tilkjende om Rygte og Tidninge, som sig der begiver, om den Uenighed, som skal være mellem os og vore Undersaatter udi vor Stad Hamborg, og at I et af deres Skibe der have arresteret, og derhos begjere at maatte faa vor Vilje at vide, hvis I Eder derudinden skulle forholde, med videre Eders Betænkende derom; sammeledes have vi og formærket, at vore Undersaatter, Borgerne der udi vor Kjøbstad Bergen, agte at ville have deres Bud til os om nogen Artikle at ville begjere, og forfare og derhos, hvad Eder derudinden for godt synes; – da ville vi Eder derpaa ikke forholde, at der har begivet sig imellem os og forne vore Undersaatter udi vor Stad Hamborg nogen Uenighed, for at de dem imod os forseet har, hvorfor vi vel havde været foraarsaget derom anderledes at tiltænke, dog have de ladet handle med os, og vi for nogen Fyrsters og Herrers, vore Forvantes og Venners, flittige Skrivelser og Forbøn har ladet os med dem forene, saa at vi har løsgivet, hvis vi af deres Skibe arresteret havde, bedendes Eder derfor og begjere, at I udi lige Maade løsgiver den Arrest, som I paa det Hamborger Skib der for Bergen gjort har, og det lader passere. Vi ere og tilsinds Intet at ville indrømme de tydske Kjøbmænd enten med videre Friheder eller ydermere Breve at lade give den norske Handel anrørendes, uden vi tilforn lader give Eder det tilkjende og Leiligheden hos Eder derom forfare. Hvad vore egne Undersaatter hos os agter at lade fordre, derpaa ville vi efter den Fortegnelse, I fra Eder skikket har, lade give dem Besked, og med dem ville vi og Eder skriftligen lade give tilkjende, hvis der hos os forhandlendes vorder. I ville med Altingest herefter have god, flittig Opseende og som til des ramme og vide vort Gavn og Bedste, eftersom vi Eder tiltroer. Fredriksborg 17 Marts 1562. T. VII. 67. Afskr. II. 103.
Fr. II. V. s. G. t. Vi have af Eders Skrivelse, saa og af hosliggendes vore Undersaatters af Bergen Supplicats formærket, hvad Skade samme vore Undersaatter af Ildebrand lidt har, hvilket vi ikke gjerne høre. Vi ere og ikke utilneget at komme dem til Hjælp udi slig deres Nød, dog kunne vi Eder ikke forholde, at os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand og Raad, der han har formærket, at forne vore Undersaatter ville til os, og en Part dette Hverv forstandet, har hid ned forskikket hans Betænkende paa en Part af de Artikle, forne vore Undersaatter ere begjerendes, hvilket vi Eder herhos tilhænde sender, bedendes Eder og begjere, at I forne vore Undersaatters Begjerende ville oversee, og siden overveie, hvad vi os uden Skade kunne deraf bevilge, og I saa derom ville tilskrive os Eders Betænkende; dog ville vi, at I med Intet lader Eder mærke imod forne vore Undersaatter, at fore Erik Rosenkrands os Noget om deres Hverv tilkjendegivet eller tilskrevet har; I ville og siden igjen skikke til os forne vore Undersaatters Supplicats med forne Erik Rosenkrands’s Fortegnelse. Fredriksborg 20 Marts 1562. T. VII. 75. Afskr. II. 106.
Til Superintendenterne, Provster og Prester udi Skaalholt Stift paa Island, at de skulle fremmøde med deres Tjenere, Heste og Vogne for at nedføre til Ladestederne den af Kongen bestilte Svovl. Fredriksb. 23 Marts 1562. T. VII. 77. Afskr. II. 106.
Ifølge Register paa de efter Kongens Befaling udløbne Skippere og Skibe, vare 4 Skibe sendte til Island, 2 til Vespenø og 2 til Færø. T. VII. 79. Afskr. II. 108.
Undersaatterne paa Island indskjærpes at sælge Svovl alene til Kongens Kjøbmænd. Fredriksborg 23 Marts 1562. T. VII. 79. Afskr. II. 108.
Til Peder Bild, at han ikke skal gjøre Anders Skutter paa vor Jernhytte Skeding [i Skien] nogen Hinder paa Kornmøllen til samme Hytte med der at lade male til vor Gaard Bratsberg, da Kongen i Anders Skutters Bestilling har bevilget ham denne Mølle i tre Aar. Anders Skutter skulde ogsaa paa denne Tid have Tilladelse til, Kronens Tiende uforkrænket, at sælge 20 Skippund Jern til hvem han vil, for at han des bedre kan sit Embede opholde og komme til noget Forlag. Fredriksborg 23 Marts 1562. T. VII. 77. Afskr. II. 107.
Fr. II. V. G. t. Vid, at denne Brevviser os elskelige Mads Skriver har berettet for os, hvorledes han med Tiden gjøres gammel og skrøbelig, saa han besværer sig længere at forestaa Skriverstuen og den Befaling der paa vort Slot Agershuus, og for slig hans Leilighed er begjerendes, at vi ville ham derfra have forløvet; da efterdi vi ikke vide nogen anden nu saa snart at bekomme, som vi til den Befaling kunde bruge, have vi paa denne Tid ikke villet ham forløve derfra, bedendes dig derfor og ville, at du gjør din største Flid at forskaffe en god, tro og forstandig Karl, som nu strax hos for Mads Skriver kan være i Skriverstuen, og af ham lære at omgaaes Regnskab og vide Slottens og Lenens Leilighed, paa det at, naar forne Mads Skriver ikke længer vil blive ved samme Befaling, at han da den igjen kan annamme og forestaae. Fredriksborg 27 Marts 1562. T. VII. 88. Afskr. II. 109.
Fr. II. G. a. v., at efterdi os elskelige Rold [Rolf] Olssøn [Darre], Raadmand udi vor Kjøbstad Oslo, er af os begjerendes at maatte til Magelag bekomme 2 vore og Norges Krones Ødegaarde udi Agers Hered i Houie [Hofvin] Fjerding liggendes, den ene kaldes Lid, den anden kaldes Ass [Aas], skylder aarlig 20 Skill. danske, da have vi undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade form Rolf Olssøn at mue fange samme Jorde og dem siden have, nyde, bruge og beholde med al deres Rente og rette Tilliggelse til sig og sine Arvinger for arvelig Eiendom eie skullendes. Og derimod har forne Rolf Olssøn udlagt til os og Norges Krone en hans Gaarde og Gods udi Bode [Borge-]Syssel udi Skiedued [Skibthvet] Sogn liggendes, kaldes øster Tveter, som Knut paaboer og skylder aarligen 1 Pund Meel eller Malt, efter det Gjenbrevs Lydelse, han os derpaa givet har. Thi bepligte vi os, vore Efterkommere Konger udi Danmark og Norge at fri hjemle og fuldkommeligen tilstaa forne Rolf Olssøn og hans Arvinger forne Jorde og Eiendom for hver Mands Tiltale, som derpaa kan tale med Rette i nogen Maade. Fredriksborg 27 Marts 1562. R. VIII. 496. Afskr. II. 696.
Fr. II. Hilse Eder os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, Mads Størssøn udi Bergen, Staffen Anderssøn udi Steig, Jon Simonssøn under Agdesiden, Severin Pederssøn [Skriver] udi Throndhjem og Jens Pederssøn [Skriver] udi Stavanger, Lagmænd Nordenfjelds udi vort Rige Norge, kjærligen med Gud og vor Naade. Vider, at os elskelige Borgemester og Raadmænd og menige vore Undersaatter udi vor Kjøbstad Bergen udi vort Rige Norge have havt deres Fuldmægtige her hos os og beklaget den store Skade, som de nu nogen Tid siden forleden af Ildebrandsvaade have fanget udi forne vor Kjøbstad Bergen, og efterdi vi formærke samme Ildebrandsvaade mest at være Byen overganget, for at Almindingerne med Gader og Stræder der udi for Bergens By ikke med Plads og Rum hertildags ordentlig har været skikket; desligeste at vore Undersaatter udi forne vor Kjøbstad Bergen skulle igjen opbygge hvis Grunde, som af samme Ildebrandsvaade nu ødeligge, og en Part af dem sætte deres Velfærd paa samme Grunde og Byggesteder igjen at opbygge, som dog andre Mænd tilhøre; sammeledes at Fremmede og Udlændiske imod deres udi Bergen Privilegier og Friheder med Klein og Grot bruge stor Handel og Vandel, dem til deres Nærings store Skade og Fordærv, som forne de Bergers Fuldmægtige sige og Eder selv ydermere al Leiligheden derom berette kunne. Da paa det at forne vore Undersaatter desbedre kunne dem forekomme og deres By igjen opbygge, bede vi Eder, befale og nu med dette vort aabne Brev Fuldmagt give, at I med det allerførste paa beleilig Tid inden St. Laurentii martyris Dag førstk. Eder udi forne vor Kjøbstad Bergen forsamle, tiltagendes Eder gode Mænd, som paa samme Tid der udi forne vor Kjøbstad Bergen ere tilstede, og da med dem udmaaler forne vore Undersaatter udi Bergen de Gader, Stræder og Almindinger, som dem herefter for saadan Ildebrandsvaade nyttigst og bekvemmest kunde være, og hvor forne Gader, Stræder og Almindinger paa anden Mands end vor og Kronens Grund des til Behov blive dem udlagte, at I da dem, som samme Grund mister, til Vederlag igjen udlægge af vore og Kronens Grunde der udi Bergen, som skjelligt og lideligt kan være; desligeste at efterdi forne vore Undersaatter udi vor Kjøbstad Bergen skulle nu igjen opbygge hvis Grunde, som af samme Ildebrandsvaade nu ødeligge og en Part af dem sætte deres Velfærd paa samme Grunde og Byggesteder, som andre Mænd tilhøre, at I og derfor sætte forne Grunde, ehvemsomhelst de tilhøre, for den Jordskyld, som lideligt kan være, og den ikke forhøier ydermere, end som den af Arilds Tid været har, og som gamle Grundbreve derom bemelder og indeholder; sammeledes at efterdi de Udlændiske imod de af Bergens Byes Privilegier og Friheder bruge Handel med Klein og Grot, dem til stor Skade og Fordærv, at I og derfor paa beleilig Tid inden forne St. Laurentii Dag stevne forne Udlændiske, som samme Handel med Klein og Grot bruge, med de bergenske Borgere, som de paaklage, for Eder udi Rette, granskendes og forfarendes al Leiligheden derom og siden endeligen dømmendes derpaa, om forne de Udlændiske saadan Handel med Klein og Grot udi Bergen By mue bruge, eller om vore Undersaatter udi Bergen med deres Privilegier dem det kunde formene; og hvis I derom enten med de Gader og Stræder til Almindinger foran vore Undersaatter at udmaale eller og af vore Grunde til dem igjen at udlægge, som til samme Almindinger af deres Grunde miste, desligeste hvis I om samme Klein og Grot gjørendes og for Rette afsigendes vorder, at I det give fra Eder beskrevet, som I ville ansvare for Gud og være bekjendt for os. Og dersom nogen af Eder for lovlig Forfald Skyld samme Tid ikke kunne der tilstede være, da skulle I, som der tilstede kommendes vorder, Fuldmagt have at tage andre gode Mænd udi den Sted og alligevel fuldgjøre denne vor Befaling; bedendes og bydendes forne vore Undersaatter udi vor Kjøbstad Bergen, desligeste alle Udlændiske, som med Klein og Grot nogen Handel udi forne Bergen bruge, at I retter Eder efter derom at møde forne gode Mænd, naar og hvor de Eder tilsige, og da lide og undgjelde, hvis de om alle disse forne Artikler Eder paa vore Vegne tilsigendes vorder. Fredriksborg 28 Marts 1562. R. VIII. 497. Afskr. II. 697.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at efterdi os elskelige Borgemester, Raadmænd og menige vore Undersaatter udi vor Kjøbstad Bergen har nu havt deres Fuldmægtige her hos os og beklaget den store Skade, som de nu nogen Tid siden forleden af Ildebrandsvaade have fanget udi forne vor Kjøbstad Bergen, da paa det at forne vore Undersaatter desbedre kunne dem forekomme og deres By igjen opbygge, have vi efter deres Begjering bevilget dem nogle Artikle, som vi og have dem vore aabne Breve derpaa givet, og I af fort vore Breve al Leiligheden om saadanne Artikle ydermere har at forfare; thi bede vi Eder og begjære, at naar forne Undersaatter Eder med samme vore Breve besøgendes vorder, at I da derudinden ere dem behjælpelige med, at samme vore aabne Breve med det allerførste uden al Forhaling mue fuldgjøres og siden ved Magt holdes. Og efterdi forne vore Undersaatter udi Bergen have ladet berette for os, hvorledes at dem udi den forgangne Feide, der Hr. Esge Bilde havde Bergenhuus udi Forlening, er bleven nogen ny Besværing paalagt med en tom Tønde af hver Øltap aarligen at skulle give, desligeste Arbeid til Slottet at skulle gjøre, og samme Besværing dem jo mere og mere paalægges og forøges, bede vi ogsaa og begjere, at I efter denne deres Leilighed dem med samme Besværinger vilde med forskaane det meste muligt er, paa det de ikke skulle tænke os med slige Besværinger at ville dem aldeles ødelægge, meden at de med saadan Forskaansel desbedre kunne deres Skade oprette og deres Huse igjen opbygge, saa at forne vore Undersaatter der udi Bergen By kunne ved Magt blive. Fredriksborg 28 Marts 1562. R. VIII. 498. Afskr. II. 700.
Fr. II. V. G. t. Vid, at som du skriver os til og giver tilkjende om de Baadsmænd og Styresmænd, som du efter vor Befaling hid ned skikker, og at du har arresteret alle de Skibe udi Kjøbstæderne og udi Lenet og dem ikke tør lade udsegle, efterdi du ikke kunde bekomme det Antal Folk, som vor Skrivelse formelder, førend du Skrivelse og ydermere Besked fra os fangendes vorder, og derfor begjerer vor Vilje derudinden at maatte fange at vide, da bede vi dig og ville, at du tilsteder vore Undersaatter udi Kjøbstæderne og i Lenet med deres Skibe at udsegle paa deres Næring og Bjæring og dem paa denne Tid ikke længer opholder. Fredriksborg 1 April 1562. T. VII. 96. Afskr. II. 109.
Fr. II. G. a. v., at paa det vore Undersaatter udi vor Kjøbstad Bergen udi vort Rige Norge desbedre kunne deres Huse igjen opbygge, som af Ildebrandsvaade nu nogen Tid siden forleden ere afbrændte, have vi af vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at forne vore Undersaatter udi vor Kjøbstad Bergen mue herefter oppebære den tiende Pending af alle de Engelske, Skotter og andre Udlændinger, som døer der udi Bergen og ikke ere privilegerede at skulle være frie for samme tiende Pending at udgive, og den nyde, bruge og beholde til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder. Kjøbenhavn 7 April 1562. R. VIII. 499. Afskr. II. 702.
Fr. II. G. a. v. Efterdi vore Undersaatter os elskelige Borgemestere, Raadmænd og menige Borgere udi vor Kjøbstad Bergen udi vort Rige Norge nu have havt deres Fuldmægtige her hos os og beklaget den store Skade, som de udaf Ildebrand nogen Tid siden forleden har fanget udi for vor Kjøbstad Bergen, saa at den største og bedste Part af Byen er af samme Ildebrand bleven øde, da paa det forne vore Undersaatter desbedre kunne dem forekomme og deres By igjen opbygge, have vi af vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at hvis Boder, som paa Søen ere afbrændte, ikke skulle igjen opbygges af nogen anden end af vore egne svorne Undersaatter bosiddendes Borgere udi Bergen efter 2 Dage, og hvem samme Grunder tilhøre, være sig enten Riddermændsmænd eller andre, skulle dem til ingen Fremmede eller Udlændiske mue leie, dog at hver af forne vore Undersaatter, som samme Grunder bygge ville, skulle dem leie af den, som form Grunder tilhører. Og efterdi forne vore Undersaatter udi Bergen have ladet berette for os, hvorledes at de altid efter deres Privilegiers Lydelse have havt og oppebaaret den Trediependinge af Sagefald, som falder inden Tagmærket der udi Byen, førend nu nyligen vor Lensmand paa vort Slot Bergenhuus dem har gjort derpaa nogen Forhindring, da have vi udi lige Maade af samme Gunst og Naade undt og tilladt, og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at forne vore Undersaatter udi vor Kjøbstad Bergen forne Trediependinge af samme Sagefald efter forne deres Privilegiers Lydelse altid herefter mue nyde og beholde, undertaget det Sagefald, som [falder] af Mandslet, halsløs Gjerning, Ubodemaal, fredløs Sag og alt Tyveri, som stjæles udi Kongens Gaard og Forbod, hvilket Sagefald vi os og Kronen ville selve forbeholdt have, dog at vor Lensmand paa vort Slot Bergenhuus, den som nu er eller herefter kommendes vorder, al Sagefald paa vore Vegne skal aftinge, og siden den Trediependinge deraf efter forne deres Privilegiers Lydelse at komme form vore Undersaatter til Bedste. Kjøbenhavn 7 April 1562. R. VIII. 499. Afskr. II. 702.
F. II. G. a. v., at efterdi os elskelige Borgemestere, Raadmænd og menige vore Undersaatter udi vor Kjøbstad Bergen have nu havt deres Fuldmægtige her hos os og beklaget den store Skade, som de nu nogen Tid siden forleden af Ildebrandsvaade have fanget udi for vor Kjøbstad Bergen, da paa det at forne vore Undersaatter des bedre kunne dem forekomme og deres By igjen opbygge, have vi af vor synderlige Gunst og Naade undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at forne vore Undersaatter udi Bergen udi 10 samfulde Aar næst efter dette vort aabne Brevs Datum regnendes mue frie være for de 40 Mark Norske, som de til Leding pleie at udgive til os og Kronen aarligen. Og paa det forne vore Undersaatter udi vor Kjøbstad Bergen desbedre kunne til samme deres Byes Bygning Tømmer bekomme, og det ikke af Fremmede skulde udføres, have vi af samme Gunst og Naade undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at aldeles intet Tømmer, Bord eller Baandstager skal søndenfor Bergen udføres af nogen Fremmede, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder, uden hvis Tømmer, som indføres udi vort Rige Danmark til vort eget og vore Undersaatters her sammesteds Behov. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 7 April 1562. R. VIII. 500. Afskr. II. 704.
Fr. II. Hilse Eder os elskelige Mads Størssøn, Lagmand i Bergen, Staffen Anderssøn, Lagmand paa Steig, Severin Pederssøn [Skriver], Lagmand i Throndhjem, Jon Simonssøn, Lagmand udi Mandal, Jens Pederssøn [Skriver], Lagmand i Stavanger og Lass Pederssøn, Borgemester i forne Bergen, evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at os elskelige Evert Bild, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vor Gaard udi Throndhjem, har ladet berette for os, hvorledes at han har Tiltale til Eder for en Dom, som I udgivet have, udi hvilken Dom I have fradømt ham paa vore Vegne et halvt Fiskevær kaldet Udueden, og han dertil ikke er lovligen stevnet eller kaldet, som han mener med Urette og Eder selv ydermere berette kan; thi bede vi Eder, at I eller Eders Fuldmægtige retter Eder efter at møde derom for os udi Rette St. Hans Dag Midtsommer over et Aar førstk., hvor vi da ere udi vort Rige Danmark, tagendes med Eder samme Dom og hvis andre Breve og Beviisning, I udi den Sag imod ham har, og da at lide og undgjelde, hvis derom Lov og Ret er. Kjøbenhavn 8 April 1562. T. VII. 100. Afskr. II. 110.
Fr. II. V. G. t. Vid at denne Brevviser Wulf Hammersmed har været her hos os og begjeret, at vi ville fornye den Befaling under vort Navn og Segl, som vor kjære Hr. Fader ham givet har, da har vi ikke villet gjort, dog ere vi tilfreds, at han nyder samme Hammer [i Skien] udi dette Aar efter hans Beseglings Lydelse, bedendes dig og ville, at naar dette Aar forløben er, at du handler med ham, at han bruger samme Hammer paa sin egen Bekostning uden alt vort Forlege, og du afgiver til os og Kronen den Tiende og anden Rettighed os med Rette tilkommer; vi ville dog helst, at samme Hammer bliver ved Magt og ikke ødelægges. Kjøbenhavn 8 April 1562. T. VII. 101. Afskr. II. 111.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at som Eder vel fortænker, at vi nogen Tid siden forleden [ovenfor S. 274] har undt og givet Eder vort aabne Brev, at I skulle mue have og beholde alt Eders Arvegods, som I udi Værge har, udi vort Rige Norge, Hetland, Færø og andensteds, hvor det findes under Norges Krone, kvit og fri for Gjæsteri, Sagefald, Leding, Visøre og anden kongelig Rente og Rettighed, til saalænge vi derom anderledes tilsigendes vorder; da have vi nu overseet Regnskaberne, som ere komne hid ned fra vort Slot og Len udi vort Rige Norge, og befinder det at være en mærkelig stor Sum, som os og Kronen aarligen dermed afgaar, hvorfor vi længer ikke kunne unde Eder samme Frihed, men ville herefter, at det skal blive dermed i alle Maader, som det i vor kjære Herre Faders og andre fremfarne Kongers Tid været har; thi bede vi Eder og ville, at I strax med dette Bud forskikker igjen til os vort Brev, som vi Eder der paa forne Frihed givet har, og at I efter denne Dag dermed ikke ydermere befatter. Kjøbenhavn 8 April 1562. T. VII. 101. Afskr. II. 111.
Fr. II. G. a. v., at os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, har nu ladet os overantvorde selv tilhænde 4 Henriks-Nobel og en Sølvkande, veier 59 norske Lod, som Mester Geble [Pederssøn], fordum Superintendent udi Bergen Stift, givet og foræret stormægtigste og høibaarne Fyrste vor kjære Herre Fader til Sjælegave; thi lade vi form Erik Rosenkrands og hans Arvinge kvit og kravesløs for al ydermere Krav eller Eftermaning af os, vore Efterkommere, Konger udi Danmark og Kronen, for forne Sølvkande og 4 Henriksnobel udi alle Maade. Kjøbenhavn 8 April 1562. R. VIII. 501. Afskr. II. 705.
Thorbjørn Daa til Volderup, Høvedsmand paa vort Orlogsskib den flyende Geist, skulde med det Skib fare fra Kjøbenhavn til Bergen og annamme nogen Bergefisk, og paa samme Reise frem og tilbage have flittig Indseende med, at den søfarende Mand af Sørøvere og Fribytter paa vore Strømme ikke overfaldes eller uforrettes, men nedlægge dem, hvor han dem paa vore Strømme kan overkomme, og hvis han kan fornemme slig Sørøver og Fribytter under Norges Side og paa vore Strømme at være forhaanden, skal han ligge i 3 Maaneder udi vore Strømme. Thi bede vi kjærligen alle vore kjære Herrer Naboer [s. s. v. som i Søbrevet ovenfor S. 286]. Fredriksborg 10 April 1562. T. VII. 104. Afskr. II. 112.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade have undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at os elskelige Borgemestere og Raadmænd udi vor Kjøbstad Bergen mue og skulle herefter have, nyde, bruge og beholde til Byens Behov kvit og fri uden Jordskyld og Grundleie den vor og Kronens Grund og Eiendom der sammesteds, som strækker sig af Øster i Vester fra den ene Gade til den anden og det nye Huus er bygget paa, de finge af os elskelige Christopher Walkendorff, vor Mand og Tjener, og de ville bruge til et Raadhuus, udi Længden og Bredden, eftersom samme Grund nu begrebet og forefundet er. Sammeledes have vi af samme Gunst og Naade bevilget og samtykt, at forne vore Undersaatter, Borgemestere og Raadmænd udi forne vor Kjøbstad Bergen, mue nyde og beholde uden Leie eller Afgift det hvælvede Kammer paa Biskopsgaarden der sammesteds, som de nu selv udi Værge har, og det bruge til Byens Bedste til at forvare udi deres Privilegier, Breve og anden Deel, som Byen tilhører og magtpaaligger. Cum inhib. sol. Fredriksborg 11 April 1562. R. VIII. 501. Afskr. II. 705.
Anders Pederssøn [Skriver], Borgemester udi Bergen, fik Brev paa fremdeles herefter at have, nyde, bruge og beholde den vor og Kronens Jord og Grund, som hans Huus og Bygning nu paa staar, liggendes paa Hollænder Strædet næst op til Bryggesporden der sammesteds, og han udi nogen forleden Tid derpaa har havt vor kjære Herre Faders Brev, hvilken forne Jord og Grund strækker sig fra Gaden og udi Søen saalangt som den nu med Husebygning og Bolværk forefunden og begreben er, og siden fremdeles saa langt udi Vaagen, som den udi Fremtiden herefter, os og Byen til Nytte og Bedste, bebygges maa og kan efter Byloven, hvilken forne Grund fore Anders Pederssøn og hans Hustru, som han nu har, mue og skulle hare, nyde, bruge og beholde kvit og fri uden al Jordskyld og Grundleie udi begges deres Livstid og saalænge de leve, den ene efter den anden, og naar de baade ere døde og afgangne, da mue deres Arvinger, eller hvem forne Huse eller Bygning til Arv og Eie fangendes vorder, nyde, bruge og beholde samme Jord og Grund efter Norges Lov, dog saa at de skulle give en redelig og tilbørlig Grundleie deraf efter som den Skik og Brug, som der til Bergen af Arilds Tid sædvanligt været har. Fredriksborg 11 April 1562. R. VIII. 502. Afskr. II. 706.
Tønnes Claussøn, Borger udi Bergen, fik Brev paa at maa have, nyde, bruge og for evig Eiendom for sig og sine Arvinger kvit og fri foruden Jordskyld beholde disse efterne vore og Norges Krones Grund og Eiendom udi forne vor Kjøbstad Bergen liggendes, og han nu selv udi Værge har, som er først en Grund hører til Mariæ Alter Kirke udi Oslo og ligger paa Stranden ovenfor Gaden, strækker sig udi Bredden 24 Alen og udi Længden til St. Hans Vold med en anden Grund, som ligger ned imod Søen paa den nordre Side og strækker sig udi Længden 18 Alen; sammeledes en Grund, som hører til Alle Helgen [Kirke i Bergen] liggendes ved Steenbroen hos det nye Torv med sin Længde og Bredde, som den nu begreben og forefunden er, med en liden Gaard ovenfor Salthøe [Saltøydehuus] og strækker sig udi Bredden ud til Gaden 19 Alen og i Længden ind til Gangen; desligeste en Grund, som hører til Halsnø Kloster liggendes paa Stranden søndenfor Saltøre [Saltøyden] og siden saa langt, som han længst kan bygge udi Stranden; udi lige Maade maa og forne Tønnes Claussøn og hans Arvinge have, nyde, bruge og for evig Eiendom beholde en Gaard liggendes udi forne Bergen kaldes Hostenn og er bygget paa St. Hans Grund, skylder aarlig en Løb Smør, dog saa at forne Tønnes Claussøn og hans Arvinge skulle være os, vore Efterkommere Konger udi Danmark og Norge, og Rigerne hulde og troe, og skal han sætte paa forne Jord god Kjøbsteds Bygning og den holde ved god Hævd og Magt, saa deraf kan gange til os og Byen slig Tynge og Besværing, som af andre frie Borgergaarde der sammesteds. Cuminhib. sol. Fredriksborg 13 April 1562. R. VIII. 503. Afskr. II. 707.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at som I lader give os tilkjende, at vore Undersaatter, Bønderne udi Leydal [Leirdal] længst under Fjeldet meget besværes med Førsel og i andre Maade af den veifarende Mand, saavel af vore egne Tjenere som andre, der den Vei hænder at reise, og er at befrygte, at de med Tiden plat ødelægges, med mindre end de med nogen deres aarlige Udgift maatte forskaanes, eftersom I selv Leiligheden ydermere vide og kunne forfare, da ere vi tilfreds, at de med noget af forne deres Udgift aarligen blive forskaanet, bedendes Eder og begjere, at I derpaa gjører en Skik, som I kunne tænke gavnligst kan være, og at Bønderne kunne blive ved Magt. Sammeledes, som I lader formelde, at Erkebiskopsgaarden der udi Bergen stander og forfalder, og begjere at maatte fange vor Vilje derom at vide, om I derpaa Noget skulde bygge og forbedre, da efterdi vi ikke vide, hvad Gavn eller Fordeel vi af samme Biskopsgaard kunde have, om vi noget meget derpaa skulde lade bekoste, og I ikke heller derom noget lader os forstaa, bede vi Eder og begjere, at I med det første skriver os til al Leiligheden om samme Erkebiskopsgaard, hvad det kunde gavne os, at vi den lod bygge og færdiggjøre; siden ville vi derom tilskrive Eder vor Vilje og Betænkende, hvorefter I Eder skulle rette. Som I og lader give os tilkjende, at de Engelske have begyndt en Seilads ind udi Rusland gjennem den vestre Sø frem for vort Slot Vardøhuus, og derhos begjere at maatte fange at vide, hvor vi dermed ville have holdet, om I skulle paa vore Vegne lade eske Told af dem, desligeste om I skulle lade bygge Noget og forbedre paa forne vort Slot Vardøhuus, da efterdi vi ikke vide, hvilkelunde og med hvad Lempe man slig Told bedst fordre og bekomme kunde, og vi derhos agte ikke godt Noget i slig Maade fore at tage og begynde, som ikke skulde have Fremgang, bede vi Eder og begjere, at I tilskrive os Eders Betænkende derudinden, og hure Eder synes samme Told kunde staae at bekomme, at os derover ikke skulde vederfares nogen Skjæmt, og hvad Eder derom raadeligst synes, om forne vort Slot Vardøhuus synes os godt være, at I der lader bygge og færdiggjøre paa Husene og Befæstning og derudinden rammer vort Gavn og Bedste, og ikke derpaa gjør formegen Pendinges Spilde, ydermere end I kunde tænke gavnligt og fornøden er. Vi have og formærket, hvis Eder om de Sager, som falder ved Bryggen, synes raadeligst være, og ville vi Eder ikke forholde, at efterdi vi forfare, at vore Undersaatters Privilegier der udi Bergen formelder, at dem af fremfarne Konger er undt og tilladt at mue bekomme Tredieparten af Sagefald, som falder inden Tagmarket, hvilke Privilegier vor kjære Herre Fader og vi udi lige Maade stadfæstet have, da mue og skulle for vore Undersaatter samme Trediependinge af Sagefald nyde, saavidt deres Privilegier formelder, dog skal vor Lensmand alle Sager aftinge og siden vore Undersaatter deres Anpart deraf antvorde, undtaget de Sager, som deres Privilegier udvise Kongen sig forbeholdet har, hvorefter I derudinden Eder kunde vide at rette. Vi skikke Eder herhos vore aabne Breve om Skik og Ordning at gjøre paa det geistlige Gods udi Bergens og Stavangers Capitler, sammeledes til Tydsken paa Bryggen om dem, som myrder, ihjelslaaer og andre Ugjerninger gjør, saa og til vore Undersaatter Borgere og Prester, som Kjøbmandsskab drive i Nordlandene med ulovlig og skadelig Vare, og desligeste om Vildt, som skydes og ødelægges af Krybskytter, af hvilke Breve I ydermere Leiligheden har at forfare, bedendes Eder og begjere, at I dem lader forkynde og siden holder derover, at de ved Magt holdes. Som I og lader begjere, at vi ville unde Eder at mue fange af det forfaldne og øde Kloster Munkelivs Kloster der udi Bergen saa megen Steen, I kunde bygge Eder en Kjelder af udi Eders Gaard der sammesteds, som er afbrændt, da ere vi tilfreds, at I af samme Steen mue tage saa mange, I til forne Kjelder Behov har. Dette have vi Eder paa Eders Begjering ikke villet forholde. Esrom 17April 1562. T. VII. 114. Afskr. II. 113.
Fr. II. Hilse Eder os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, kjærligen med Gud og vor Naade. Vider, at vi ere komne udi Forfaring, hvorledes at Superintendenten der udi Bergens Stift [Jens Skjelderup] har gjort sig deelagtig med Kannikerne der sammesteds udi Communes Rente, hvilket skal være imod Ordinantsen, og at der ikke skal være uden 4 Kanniker der hos Domkirken, som med Superintendenten skifte og dele dem imellem al forne Rente. Dertilmed tiltage de dem alle Vicariedomme og Præbender, som der falder og ledig bliver, og derover findes stor Klage hos andre daglige Kirketjenere, at de Intet have at holde dem af, eftersom I selv ydermere Leiligheden kunne forfare. Thi bede vi Eder og befale, at I med det allerførste tage til Eder Superintendenten og andre lærde Mænd og den Leilighed overveier, og siden af forne geistlig Rente udlægger Kannikerne, som der nu ere, hvis dem med Rette tilkommer, Sognepresten, Læsemesteren, Capellanen og Skolemesteren, hver saa meget, som de til Nødtørft kunne holde dem af, og hvis af samme geistlig Rente overbliver, at I den forordinerer til de Personer, som studeret har og lærde ere og kunne tjene Religionen, og naar I det saa gjort og forordineret har, at I det siden udi Skrift under Eders, Superintendentens og andre lærde Mænds Indsegl lader forfatte, og det siden os tilskikker, saa ville vi derpaa lade vore aabne Breve udgaa, at det dermed altid skal holdes. Som vi og forfare, at Kirken i Stavanger skal være meget bygfalden, og at Borgerne ikke ere formuende den at færde eller ved Magt at holde, sammeledes at det der skal gange meget uskikkeligen til med Kirkens Rente, saa at en Part den har og oppebærer, som aldeles ingen Tjeneste gjøre udi Kirken; da bede vi Eder og befale, at I udi lige Mande med Superintendenten [Jens Riber] og andre lærde og forstandige Mænd Leiligheden derom forfarer, og siden af den Cathedratico, der udi Stavanger Stift, lægger og forordinerer til forne Kirkes Bygning og Forbedring saa meget den ved Magt kan holdes; sammeledes at hvilke af de Personer, som tjene Religionen, det være sig Sognepresten, Capellanen, Skolen og desligeste Hospitalet, som med nødtørftige Rente og Underholdning allerede ikke forsørget er, bliver tillagt af den geistlige Rente saameget de til Nødtørft og Skjellighed kunne holdes med; hvad siden ydermere overbliver af forne geistlige Rente, at det tillægges og forlenes de Personer, som kunne tjene Religionen; og hvis I derom gjørendes vorder, at I det ogsaa skriftlig under Eders, Superintendentens og de Lærdes Segl os giver tilkjende, at vi derefter med vore Breve at lade udgaa os kunne vide at rette. Esrom 17 April 1562. T. VII. 115. Afskr. II. 116.
Fr. II. G. a. v., at vi ere komne udi Forfaring, hvorledes at der skal findes mange Krybskytter udi Bergenhuus Len, som der skyder og udstjæler Vildtet, sammeledes skulle og Bønderne ud af de tydske Kjøbmænds Tilliggelse understaa dem at skyde og ødelægge Vildtet saavel paa vort og Kronens som paa Andres Skove og Eiendomme, og forne Kjøbmænd fange dem Bøsser, Krud, Lod og anden Deel, som de dertil behøve; skulle og Kjøbmændene og deres Folk selv understaa dem at drage omkring i Fjeldene og skyde Dyr, hvilket Alt er imod vort Brev og Befaling; thi ville vi, at herefter aldeles ingen Krybskytter skulde tilstedes nogensteds der udi Lenet at gange paa Skovene at skyde og ødelægge noget Vildt; dersom vor Lensmand dem overkomme kan, skal han dem mue lade føre til Thinge og lade gange Dom paa dem og siden lade stinge deres Øine ud; have de Hjemmel, da skal den, som hjemler, stande til Rette, om det findes at være skudt paa vort og Kronens. Findes og nogen af de tydske Kjøbmænd eller deres Folk udenfor vor Kjøbstad Bergen med deres Rør, da skal vor Lensmand Magt have det at mue lade tage fra dem og Intet dermed at have forbrudt, dog skal det dem tilforn forkyndes, at de dem derfor kunne vide at tage vare, og dersom nogen Vildbrad eller Huder af nogre vilde Dyr findes hos nogre indlændiske eller udlændiske Kjøbmænd enten af Borgerne udi Bergen eller af de Tydske paa Bryggen, da skulle de være pligtige at give tilkjende, hvem de have faaet det af, eller regnes som andre stjaalne Kost. Esrom 17 April 1562. R. VIII. 50. Afskr. II. 709.
Fr. II. G. a. v., at vi ere komne udi Forfaring, hvorledes at mange vore Undersaatter udi vort Rige Norge, Borgere, Prester og Andre dem understaae med deres Vare at drage ind udi Nordlandene og der bruge deres Handel med dem, som udroe i Fiskeværene, og kjøbe Fisken, før de dermed komme i Land, og ikke deraf udgive til os den Tiende, som os med Rette tilkommer, hvormed vor og Kronens Rettighed forkortes, efterdi at Borgerne tjente Intet; sammeledes føre de udi Landet at kjøbe samme Fisk for adskillige skadelig Vare, som er Viin, Bastert, Romenij, Brændeviin, Figen, Rosiner, Peberkage og allehaande Kræmmeri, som Bønderne mere ere til Fordærv end til Gavn, hvilket tilforn ofte skal være forbudt udi fremfarne Kongers Privilegier. Da for saadanne Leilighed ville vi alvorligen forbudet have, at aldeles ingen skulle dem understaae med forne Fiskere at kjøbe nogen Fisk, førend vi deraf have bekommet hvis Tiende og anden Rettighed os og Kronen med Rette tilkommer. Skulle og ikke vore Undersaatter udi vore Kjøbstæder Bergen eller Throndhjem eller andre, ihvo de helst ere eller være kunne, mue kjøbe eller handle med form Fiskere udi nogne de forbudne Dage, efter som af gammel Sædvane været har, paa det vi mue vor og Kronens Rettighed saameget desbedre bekomme af Finnerne og andre. Findes nogen herimod at gjøre, da skal vor Lensmand Magt have derover paa vore Vegne at straffe som vedbør. Fordrister sig og Nogen til, enten Borgere, Prester eller Andre, at indføre i Nordlandene at kjøbe fore nogen skadelige eller forbudne Vare, enten Viin, Bastert, Romeni, Brændeviin, Figen, Rosiner, Peberkage eller nogen Kræmmeri eller Andet, som Undersaatterne kunne være til Fordærv, da skulle de have forbrudt hvis de have med at fare, og straffes som de vore Bud og Breve ikke holde ville; men hvilke som der ville bruge deres Handel med Fisk at kjøbe, skulle føre did ind de Vare, som Undersaatterne kunne være gavnlige og Landene til Bedste, og ikke Andet. Esrom 17 April 1562. R. VIII. 505. Afskr. II. 710.
Til Christiern Munk, at han skal forskafte Holger Rosenkrands til Skanderborgs Bygning 80 Tylvter Sagdeler og 600 Lægter. Esrom 18 April 1562. T. VII. 117. Afskr. II. 118.
Til Hr. Tage Thott, at han hemmeligen i Sverige skal lade udspionere den svenske Konges Bestemmelse med sine Orlogsskibe, han havde forlangt at maatte passere igjennem Øresund. til Østersøen. Esrom 19 April 1562. T. VII. 117. Afskr. II. 118.
Peder Bild fik paany Brev, at han skulde udlægge Haruold [Harald] Thordssøn og hans Medarvinger noget af Kronens Gods til fuldt Vederlag istedetfor dennes Gaard, som skulde magelægges Kronen, da Kongen ikke kunde ombære denne Gaard og saaledes ikke bevilge Harald Thordssøns Ansøgning om at maatte beholde den. Esrom 26 April 1562. T. VII. 125. Afsk. II. 119.
Til Christiern Munk, at Bønderne i Agershuus Len skulde have Tilladelse at udføre og sælge til Fremmede paa denne Tid og ikke ydermere det Tømmer, de havde hugget, skaaret og for en Deel afskibet, førend Forbudsbrevene om Tømmer at udføre i fremmede Lande blev forkyndt [ovenf. S. 332 og 333]. For Fremtiden skulde Forbudsbrevene nøiagtigen overholdes. Fredriksborg 9 Mai 1562. T. VII. 138. Afskr. II. 119.
Til Christiern Munk, at Thrond Jonssøn, Borgemester i Oslo, skulde have Tilladelse paa denne Tid at udføre til Tydskland en Ladning Spirer og Deler, hvilke vare indladede, førend Forbudet om Tømmers Udførsel til fremmede Lande var bleven forkyndt. Fredriksborg 10 Mai 1562. T. VII. 139. Afskr. II. 120.
Til Erik Rosenkrands, at Anders Angersten, Domdegn i Lybek, havde Tilladelse paa denne Tid at udføre af Norge 1 Tønde Smør og 1 Tønde saltet Kjød. Fredriksborg 11 Mai 1562. T. VII. 139. Afskr. II. 121.
Jochim Smelling citat Olaf Nilssøn for nogen Huse, han har kjøbt udi Bergen, og Olaf Nilssøn har ladet afbryde og nu gjør ham Hinder paa Grunden, at møde for kong. Maj. og Danmarks Riges Raad St. Bartholomæi Dag førstk., hvor kong. Maj. da er her i Riget.
Idem citat Mads Størssøn, Lagmand i Bergen, at møde for en Dom, som han har dømt imellem Jacob Smelling paa den ene og Nils Smed paa Helleland paa den anden Side om nogle Huse, som samme Jacob Smelling har havt standendes iblandt forne Nils Smeds Huse. Fredriksborg 12 Mai 1562. T. VII. 139. Afskr. II. 121.
Til Christiern Munk, at Kongen, der har ladet sig forelæse hans Artikle om Told af Tømmer, endnu ikke vil tage Bestemmelse i denne Anledning. Der kan ikke i denne Sommer blive sendt noget Skib efter de Master, han har ladet hugge; han faar derfor forvare dem vel indtil Foraaret, men nøiagtigen tilskrive om Antallet og Størrelsen af Masterne. Fredriksborg 17 Mai 1562. T. VII. 145. Afskr. II. 122. – Paa en Seddel anmodes Christiern Munk om med det første at nedsende til Kjøbenhavn de 400 Tylter Sagdeler, han har liggende og Kongen tilkommer og ere saa smaa, at de ikke tjene her i Riget.
Til Christiern Munk, at han skulde lade indskibe paa det Skib, Nils Morck, Skipper af Aarhuus, førte med sig, til Skanderborgs Bygning, saamange Deler og Lægter, han kan føre, og modtage hans Kvittants. Kjøbenhavn 4 Juni 1562. T. VII. 149. Afskr. II. 123.
Hans Red fik Tilladelse at udføre noget Tømmer, da han før Tømmerforbudet havde afskibet en Skude, som af Kongens Udliggere blev opholdt og sendt til Kjøbenhavn. Kjøbenhavn 4 Juni 1562. T. VII. 150. Afskr. II. 123.
Til Tage Thott, Erik Rosenkrands, Peder Hvitfeldt, Evert Bild, Christiern Munk og Peder Bild, at de strax skulde bestille og kjøbe for Kongen alle de Sagdeler og alt det Tømmer, som kunde erholdes tilkjøbs, og oplægge det, indtil de fik nærmere Besked. Bønderne maatte ikke sælge Tømmer til andre end Lensmændene paa Kongens Vegne. Kjøbenhavn 4 Juni 1562. T. VII. 152. Afskr. II. 123. – Paa en Seddel anmodes de om hermed at have største Flid og ingen Forsømmelse derfor tage, men ramme Kongens Gavn og Fordeel efter deres Ed.
Lensmanden paa Baahuus [Tage Thott] fik Brev at lade hugge 3 Lad Brændeved og nedføre det til Stranden paa de næste Ladesteder, hvor det af Kongens Skibe skulde hentes. Kjøbenhavn 5 Juni 1562. T. VII. 154. Afskr. II. 124.
Fr. II. Hilse Eder alle vore Undersaatter, Bønder og menige Almue, som bygge og bo over alt N. Len, evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at vi ere komne udi Forfaring, at vor kjære Herre Fader har ladet forbyde, at aldeles intet Brændeved skal udskibes eller udføres af Riget, men hvo som Ved har at sælge, skulde det føre tilkjøbs inden Riget og ingen andensteds. Dog alligevel skulle mange vore Undersaatter imod saadan Forbud dem fordriste til at udføre Ved og andre forbudne Vare og ingen Straf eller Tiltale derfor lide, hvilket os ikke lidet forundrer, hvorfor vi endnu med dette vort aabne Brev strengeligen forbyde alle vore Undersaatter udi forne N. Len noget Brændeved, Tømmer, Bord, Klapholt, Baandstager eller andet Tømmervare eller og nogen anden forbudne Vare at udføre af Riget; men hvo sligt har at sælge, skulle det føre tilkjøbs her udi Riget og ingen andensteds. Skal og Ingen udsegle med nogen deres Skibe eller Vare, enten indenlands eller uden, før de tage Søbrev af Lensmanden, udi hvis Len de bo, paa hvad Vare, de have ladde, og hvor de ville løbe. Sammeledes naar de igjen tilstede kommendes vorder, skulle de være pligtige at føre med den Beviisning, hvor de have været med deres Skibe og Gods og losset og ladet, og samme indføre for vor Lensmand i det Len, som de bo udi, at han sig derefter kan vide at rette. Findes nogen vore Undersaatter nogne forbudne Vare, det være sig hvad det helst være kunde, at sælge eller udføre af Riget, eller imod nogen forne Artikler i nogen Maade at gjøre, da skal han dermed have forbrudt til os Skib og Gods, og dertil straffes som en uhørsom; kan og bevises, at vore Lensmænd ere herudinden forsømmelige eller og seer med Nogen gjennem Fingre, som imod dette vort Forbud gjørendes vorder, da skulle de derfor være pligtige at oprette hvis Skade og Forsømmelse deraf kommer. Kjøbenhavn 5 Juni 1562. T. VII. 155. Afskr. II. 125.
Til Lensmændene over alt Riget, at de skulde forkynde foregaaende Brev og nøie paasee, at det blev overholdt. Kjøbenhavn 5 Juni 1562. T. VII. 156. Afskr. II. 126.
Erik Rosenkrands fik Brev paa Lysekloster, som han nu selv udi Værge har, fri og uden Afgift, til saalænge anderledes derom tilsigendes vorder [jfr. ovenf. S. 281. 284]. Kjøbenhavn 20 Juni 1562. R. VIII. 506. Afskr. II. 712.,
Til Erik Rosenkrands i Anledning af hans Forespørgsel, at det er al Slags Tømmer, baade Eg og Furetømmer, han ifølge Brevet af 4 Juni 1562 skal indkjøbe for Kongen. Borgerne i Bergen skulle tillades til deres Bygning at kjøbe saameget Tømmer, de behov have, paa det Byen igjen maa blive opbygget, men de maa intet udføre eller sælge til Fremmede. Som I lader forstaae, at Kronens Bønder har hugget meget Tømmer paa Kronens, Presters og Kirkens Skove der udi Lenet og det har solgt Borgerne, og begjere vor Vilje at vide, om I derfor skulle lade dem tiltale, da bede vi Eder og ville, at I dermed handler, eftersom Norges Lov formelder, og I kunne forfare Ret er. Kjøbenhavn 21 Juni 1562. T. VII. 174. Afskr. II. 127.
Fr. II. V. G. t. Vid, at som du lader give tilkjende om det Tømmer, som du til vort Behov allerede har bestilt, som er 600 Bjelker, 16 Alen lange, og 300 Bjelker, 12 Alen, Alt Egetømmer, som skal ligge udi Strinfjord og udi Arendal; sammeledes at du endnu Intet har givet Bønderne for samme Tømmer, begjerer derfor vor Vilje at maatte fange at vide, hvor vi dermed ville have handlet, da bede vi dig og ville, at du paa vore Vegne handler med Bønderne og Andre af hvem du samme Tømmer bekommet har, at de ville unde os det enten for det Kjøb, de sælge det Fremmede, eller for ringere, eftersom du os mest til Gavn derudinden handle kan; dog er ikke vor Mening, at vi samme Tømmer for givendes eller for Intet ville have; og at du det siden paa vore Vegne betaler og fører til Regnskab, saa ville vi lade dig igjen give, hvis du derfor udlægger, og at du samme Tømmer, saameget du nu har, og hvis du derefter kan bekomme, det være sig Egetømmer, Furetømmer eller Sagdeler, lader oplægge udi Forvaring til saalænge du Skrivelse fra os derom faaer. Fredriksborg 28 Juni 1562. T. VII. 177. Afskr. II. 128.
Til Peder Bild, at han, siden Jørgen Meynert, der havde vor kjære Hr. Faders Brev paa Gaarden Lid [i Skiens Syssel, ovenfor S. 266], nu er død, skal annamme samme Gaard til sig paa vore Vegne og bruge den til at holde vor Sagmølle, som han udi Lenet havde bygget, ved Magt med. Hvis Nogen er indflyttet paa samme Gaard uden at have vor Faders eller vort Brev paa den, skal Peder Bild tilsige dem Gaarden uden al Forhindring at vige. Kjøbenhavn 6 Juli 1562. T. VII. 180. Afskr. II. 129.
Til Peder Bild, at Undersaatterne i hans Len skulle tillades paa denne Tid til Danmark at udføre de Sagdeler og andet Tømmer, som de havde kjøbt og sammensanket, førend Tømmerforbudet blev forkyndt. [jfr. ovenfor S. 333]. Kjøbenhavn 7 Juli 1562. T. VII. 171. Afskr. II. 127.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at eftersom vi have ladet vore aabne Breve udgaae, at aldeles intet Egetømmer eller Sagdeler skulle udføres af vort Rige Norge ind udi fremmede Lande enten af Udlændiske eller af vore egne Undersaatter, men hvad der udskibes skulde føres hid ind i Riget [ovenfor S. 333]; desligeste have vi Eder tilskrevet, at I paa vore Vegne og os til Bedste skulle opkjøbe alt det Tømmer, baade Deler, Mast, Furetømmer og Egetømmer, som er tilfangs udi Eders Len, enten hos Bønder eller andre, da ere vi i disse Dage komme i Forfaring, at der skal mange Skibe have været udi Norge, siden slig vore Breve ere udgangne, og der lad Tømmer og udført til Holland og andensteds, synderligen under Lister Len, som Fru Sophie Lykke af os med forlenet er. Saa ville vi os ikke forsee, at Sligt er gjort med Eders Vidskab eller Vilje, bedendes Eder derfor og ville, at I strax med det allerførste lader forfare derom Leiligheden, og dersom nogen findes udi Bergenhuus Len, som imod vore Breve og Bud gjort har, enten udi Lister Len eller andensteds, at I da dem med Rette tiltaler og endeligen forfølger og derom lader gaa, hvad Ret er, paa det at de kunne forfare, at det er vor endelig Vilje og Mening, at vore Breve og Befalinger skulle ved Magt holdes. Og at I med dette Bud tilskriver os, hvis I kunne om denne Leilighed forfare, at vi os derefter kunne vide at rette. I ville og have flittig Indseende, at vore Breve og Mandater, som vi om Tømmer at udføre have ladet udgaae, fuldgjøres, og hvis vi Eder ellers tilskrevet har om Tømmer os til Bedste at skulle kjøbe og udi Forvaring paa videre Besked at oplægge, ogsaa maa gaa for sig. Helsingør 8 Juli 1562. T. VII. 183. Afskr. II. 130.
Tage Thott, Christiern Munk, Evert Bild, Peder Hvitfeldt og Peder Bild fik Breve af samme Indhold. T. VII. 184. Afskr. II. 131.
Til Fru Sophie Lykke, at Kongen, uagtet Forbudet af 24 Februar og 13 Marts 1562 om Tømmerudførsel og uagtet Befalingen af 4 Juni 1562 om Indkjøb af Tømmer, har erfaret, at I alligevel sælger og tilsteder der at sælge udi Lister Len, som I af os med forlenet er, Tømmer, Deler og anden Deel imod vore Breve og Vilje; hvorfor vi bede Eder og ville, at I strax med dette Bud tilskriver os og giver tilkjende, af hvis, Aarsager I det gjort har, og at I tiltænker Eder herefter sligt at undholde og imod vore Breve og Befaling aldeles Intet gjør, eller og i Eders Len tilsteder Andre derimod at gjøre. Kan det befindes, og vi komme udi visse Forfaring, at I herefter enten selv sælger eller og tillader og forløver der i Lenet Nogen at sælge nogen Fremmede noget Tømmer, eller og seer igjennem Fingre med, at Fremmede der ligge og lade med Tømmer, da skulle I dermed have forbrudt forne vort Len og vi for Eders Ulydelse Eder at ville tiltale og med Ret forfølge, hvortil I Eder visseligen mue forlade og herefter vide at rette. Helsingør 8 Juli 1562. T. VII. 185. Afskr. II. 131.
Til Tage Thott og Christiern Munk, at Borgerne i Helsingør, som havde beklaget sig over at have stor Brøst for Bygningstømmer, havde Tilladelse til i Agershuus og Baahuus Lene at kjøbe og derfra udføre Tømmer, naar de medbragte Borgemesters og Raads Erklæring om, at Tømmeret skulde anvendes udelukkende til deres egne Huse der i Byen. Fredriksborg 11 Juli 1562. T. VII. 186. Afskr. II. 132.
Til Christiern Munk, at han skulde bestille Altingest vel paa Slottet [Agershuus] og siden strax begive sig til Kongen; han fik ogsaa Underretning om, at Melcher Hesseler af Breslau havde faaet Tilladelse paa denne Tid at udføre et Skibslad Spirer. Fredriksborg 11 Juli 1562. T. VII. 187. Afskr. II. 133.
Til Tage Thott, at Claus Kortssøn, Borger i Flensborg, havde Tilladelse til at udføre det Furetømmer og de Deler, han havde i Baahuus Len, naar han med nøiagtig Borgen forpligter sig til at indføre det til Danmark og ingen andensteds. Fredriksborg 12 Juli 1562. Relator Corwitz Ulfeld. T. VII. 189. Afskr. II. 134.
Til Christiern Munk, at Kongen paa Begjering tillader Peder Bild at indkjøbe i Norge Sagdeler til hans Huusbygnings Behov. Fredriksborg 15 Juli 1562. T. VII. 192. Afskr. II. 134.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at vi agter herefter at lade føre til vor Kjøbstad Kjøbenhavn al den Svovl, som udskibes af vort Land Island, og den der lade luttre, og efterdi vi dertil behøve megen Tran, bede vi Eder og ville, at I kjøber os til Bedste al den Tran, som falder udi Bergenhuus, Vardøhuus Len og andensteds, hvor I den kan bekomme af vore Undersaatter, og samme Tran forskikker til vort Slot Kjøbenhavn. Vi skikke Eder hos vort aabne Brev til vore Undersaatter, Fogder, Provster, Prester, Borgere, Bønder, som Tran have at sælge, at de den skulle unde Eder eller Eders Fuldmægtige paa vore Vegne for et skjelligt Værd, eftersom I af samme vort Brev ydermere har at forfare. I ville derfor derudinden gjøre Eders største Flid, og dersom nogen vore Undersaatter findes imod forne vort Brev ulydige, og sælge eller afhænde Tran til andre end til Eder eller Eders Fuldmægtige paa vore Vegne, at I da derover straffer, som vedbør. Sammeledes bede vi Eder og begjere, at I til vort eget Behov forskikker hid ned 1200 Voger Rodskjær, der ret god er, desligeste nogen Tønder Sprot, Nakker og anden smaa Bergfisk med Rav og Rækling, og at samme Fisk fremkommer inden Vinteren. Fredriksborg 28 Juli 1562. T. VII. 200. Afskr. II. 135.
Til Undersaatterne i Bergenhuus og Vardøhuus Lene, at de kun til Erik Rosenkrands paa Kongens Vegne for et skjelligt Værd skulde afhænde al den Tran, de havde at sælge. Fredriksborg 28 Juli 1562. T. VII. 201. Afskr. II. 136.
Til Peder Bild, at han skulde give Underretning om, hvem der havde forløvet de fremmede Skippere Byrge Pederssøn, Mads Bentssøn og Svend Larssøn alle udi Nyløse [Ny-Lødese], Ommen Klaussøn til Raarep ved Amsterdam og Gerbrand Klaussøn til Hindlopen i Holland at udløbe med sine med Sagdeler ladede Skibe, uagtet Peder Bild havde forbudet det. Kjøbenhavn 25 August 1562. T. VII. 218. Afskr. II. 136. – Paa en Seddel bedes Peder Bild at skaffe to af Kongen sendte Skibe ladede med Tømmer; d. u. s.
Til Tage Thott at han til Kongens Behov i Baahuus og Viken skal kjøbe 200 Øxne. Kjøbenhavn 25 Aug. 1562. T. VII. 218. Afskr. II. 137.
Til Christiern Munk, at Steen Rosensparre paa Kallingborg Slot har Tilladelse til sit Behov i Norge at kjøbe 30 Tylter Sagdeler. Kjøbenhavn 29 August 1562. T. VII. 222. Afskr. II. 137.
Fr. II. Hilse Eder alle vore kjære troe Undersaatter, Riddersmænd, Provster, Prester, Kjøbstædsmænd, Bønder og menige Almue, som bygge og boe udi vort Rige Norge, med Gud og vor Naade. Vider, at vi, efterdi mangfoldige Klage os er forekommet, hvorledes at der skeer stor Skade paa Skovene udi forne vort Rige Norge, saa at de saare forhugges og udføres udi fremmede Lande, og dersom det nogen Tid skulde vare, er befrygtendes, at Skovene aldeles skulde blive øde og vore Riger brøstholden for Tømmer; da paa det at vore Undersaatter udi vort Rige Norge kunne have deres Næring og Bjæring, have vi med nogle vore elskelige Raad os derom beraadslaget og gjort derpaa en Ordning og Skik, hvilken vi saa alvorligen ville holdet have, som herefter følger. Først ville vi, at efter denne Dag aldeles intet Egetømmer hugges eller nogensteds udføres af Baahuus Len uden aleneste, hvad der behøves til vort eget Behov, undertaget paa Adelens egne frie. Enemærke-Skove der sammesteds, dog at hvis som de paa samme deres Enemærkeskove i saa Maade lade hugge, det skulle de lade føre hid ned udi vort Rige Danmark og ingen andensteds. Gran og Furetømmer mue vore Undersaatter udi Baahuus Len hugge og hjælpe dem med til deres Huses Ophold og anden Nødtørft. Og efterdi vi forfare, at ingen uden vore egne Undersaatter kommer der med Skib at lade, skal der gives af foran Tømmer til os og Kronen til Told, som hertil sædvanligt har været, af smaa Skuder for hver Læst 1 Skill., af hver Strangkreier 1 Daler og af hvert Mersskib 1 Daler. Sammeledes ville vi, at ingen Fremmede eller Udlændiske efter denne Dag skal udføre Egetømmer af vort Rige Norge enten af Lister Len under Agdesiden eller nogen andensteds der af Riget; men hvis Egetømmer, som vore egne Undersaatter, Danske og Norske, udføre der af Riget, det skulle de føre hid ind i vort Rige Danmark. Skal og ingen Udlændiske, Nederlænder eller andre Fremmede tilstedes at udføre Sagdeler, som tjene til at bruge her i Danmark, men saamange Sagdeler, som vore egne Undersaatter udi begge Rigerne Danmark og Norge udføre, de skulle føres og afhændes udi vort Rige Danmark og ingen andensteds, paa det Skovene kunne blive ved Magt og ikke forhugges eller ødelægges; og af forne Egetømmer og Deler skal gives til os og Kongen den tilbørlige Told og Rettighed, som dertil sædvanligt været har. Skeer det ogsaa, at vi derom bliver besøgt, og vi tillade nogen med vore Breve at mue udføre nogen Sagdeler udi Nederlandene eller andensteds uden Rigerne, da skal der afgives til os og Kronen til Told den tiende Tylt af samme Deler; dog skal ingen vore Lensmænd eller Andre forløve Nogen, enten vore egne Undersaatter eller Fremmede, at føre nogen Sagdeler enten i Nederlandene eller andensteds uden vore Riger Danmark og Norge, uden de have derpaa vore Breve og Tilladelse. Smaa Granspirer, Raffther [Rafter] af Fyr og Gran og smaa Hollands Deler, som en ringe Ting tjene udi vort Rige Danmark, mue vore Undersaatter sælge fremmede Udlændiske og føre uden begge vore Riger Danmark og Norge, og af sandant Tømmer, som Udlændiske udføre, skal gives til os og Kronen at hver 4 Dalers Værd 1⁄2 Daler til Told. Sammeledes mue Udlændiske og Fremmede udføre Hollands Last af Deler, og deraf give til os og Kronen den tiende Tylt til Told; dog skulle vore Lensmænd, hver udi sit Len, have flittig Opseende med, at ingen Sagdeler, som tjene at bruge her udi Danmark og ei heller Egetømmer, som alt forbudet er, under samme Deler og Hollands Last udskibes eller udføres imod forne vort Forbud, og skal aldeles ingen Master over 16 Palme udføres af Norge andensteds end aleneste hid ind udi vort Rige Danmark. Hvilken Ordning og Skik om Tømmer at føre af forne vort Rige Norge vi udi alle Maade, eftersom foreskrevet staaer, ville have holdet og fuldkommet. Findes nogen Indlændiske eller Udlændiske herimod at udføre noget Tømmer andensteds, end eftersom dette vort Brev formelder, da skal han, hvis Brøst saa findes, have forbrudt Skib og Gods og dertil straffes som en Uhørsomme. Dersom og nogen vore Lensmænd findes hermed at see igjennem Fingre eller ved dem selv, deres Fogder eller Andre forløver eller samtykker og tilsteder Nogen herimod at gjøre, da skulle de derfor stande os til Rette. Er det og saa, at nogen vore egne Undersaatter, som lader Tømmer eller Deler udi Norge og sige sig dermed at ville løbe udi Danmark, findes at føre det andensteds, da skulle de derfor have forbrudt Skib og Gods, og skulle vore Lensmænd og deres Fogder have der god Agt og Opseende med, at dersom Nogen findes derudinden brødige, at de da, naar de igjen tilbage kommer, blive arresteret og anholdt, paa det de for deres Forsømmelse mue stande til Rette. Kjøbenhavn 31 August 1562. T. VII. 223. Afskr. II. 139.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi ere komne udi Forfaring, hvorledes at mange af vore Undersaatter saavelsom Fremmede skulle have fordristet dem til at udføre Tømmer af vort Rige Norge ind udi fremmede Lande, siden vort Forbud er udgaaet, saadant Tømmer ikke andensteds at mue føres end her udi vort Rige Danmark, og en Part af dem have forpligtet dem til samme Tømmer ingen andensteds at ville føre end her ind udi forne vort Rige Danmark og det alligevel ikke gjort har; thi bede vi dig og ville, at du retter dig efter strax med det allerførste med al som størst Flid at udspørge udi dit Len hver ved Navn, som siden samme vort Forbud udgik, Tømmer har udført, og derpaa forskikker vore Toldere udi vore Kjøbstæder Helsingør og Nyborg klare Register. Desligeste at du og selv tager visse Beviisning af dem, som bo udi dit Len og med Tømmer ere udløbne, siden forne vort Forbud er udganget, hvor de samme Tømmer ført have. Kjøbenh. 31 Aug. 1562. T. VII. 225. Afskr. II. 142.
Borgemester, Raadmænd og menige Borgere i Tunsberg fik k. Maj.’s Confirmats paa deres Privilegier. Kjøbenhavn 31 August 1562. R. VIII. 506. Afskr. II. 712.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at efterdi Klage er for os kommet af vore Undersaatter for det Forbud, som gjort er udi vort Rige Norge paa Tømmer og Deler at udføre, da paa det vore Undersaatter der sammesteds mue have deres Næring og Bjæring, og Undersaatterne her udi vort Rige Danmark kunne fange nødtørftig Tilføring af Tømmer, Sagdeler og andet Sligt, have vi ladet gjøre derpaa en Ordning og Skik, og det i dette vort aabne Brev ladet forfatte, hvilket vi Eder herhos tilskikke, at I deraf Leiligheden kunne forfare. Bedendes Eder og ville, at I med al som største Flid har Tilsyn med, at samme vort Brev ved alle Punkter og Artikler ved Magt holdes, og dersom Nogen udi Eders Len, ædel eller uædel, sig herimod forgriber og imod foran vort Brev gjør, at I da den, hvis Brøst findes, derfor tiltaler og med Rette forfølger og derover straffer som vedbør. Kjøbenhavn 1 September 1562. T. VII. 225. Afskr. II. 143.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade have undt og forlent og nu med dette vort aabne Brev unde og forlene os elskelige Christopher Mogenssøn, vor Mand, Tjener og Foged paa vort Slot Kjøbenhavn, Rygge, Aabygge, Ide og Raade Skibreder med Bønder og Tjenere og al deres Rente og rette Tilliggelse, som han nu selv i Værge har, at have, nyde, bruge og beholde, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder; dog saa at han skal tjene os og Riget deraf selv sjette med fem væragtige Karle til Land eller Vand paa hans egen Omkosten, naar vi ham tilsigendes vorder; og skal han aarligen gjøre os gode Rede og klart Regnskab for alle visse og uvisse Rente og Indkomst, som han oppebærer af vore Undersaatter der udi Lenene, og Halvparten deraf at komme os til Bedste, og anden Halvpart skal han mue beholde; skal han og lade os følge aarligen Halvparten af alle de Deler, som skjæres paa de Sager, der ligge til for Len, og Halvparten af alle de Laxe og af Sælspek, som der fiskes og fanges, og ville vi stande halv Omkosten paa Sagene og Fiskeredskaberne; sammeledes ville vi os forbeholdet have al Told, Sise og Vrag, som falder der udi Lenene, hvorfor forne Christopher Mogenssøn skal aarligen gjøre os gode Rede og Regnskab og det Altsammen at komme os til Bedste; og skal han holde Godset ved Hævd [o. s. v. om Huusbondshold, Jagtens og Skovens Fredning i sædvanlige Udtryk]. Fredriksborg 8 Septbr. 1562. R. VIII. 506. Afskr. II. 712. [jfr. ovenfor S. 291].
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade, saa og for Troskab og villig Tjeneste, som os elskelige Christiern Munk, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Agershuus, os og Riget hertil gjort og beviist har og herefter troligen gjøre og bevise skal og maa, have undt og forlenet og nu med dette vort aabne Brev unde og forlene forne Christiern Munk vor og Norges Krones Gaard Hammer med Bønder og Tjenere og al sin Rente og rette Tilliggelse, Intet undertaget, som han nu selv udi Værge har, at have, nyde, bruge og beholde til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder; dog saa at han skal holde os og Danmarks Rige tilbedste forne Gaard udi en tro Haand og Slotslov, og gjøre os og Riget deraf tilbørlig Tjeneste og selv paa hans egen Omkost bygge og forbedre Gaarden og beholde og underholde saamange Svende og Folk, som Behov gjøres at forsvare Gaarden med og til anden Nødtørft, og deraf aldeles Intet tilregne os; derimod skal han mue nyde og beholde Hammer Gaards Avl, Ager og Eng kvit og fri, og skal han aarligen gjøre os gode Rede og klart Regnskab for al visse og uvisse Rente og Indkomst, som han oppebærer der udi Lenet, saavidt samme hen sig strækker, Intet undtaget, og Halvparten deraf komme os til Bedste, og anden Halvpart skal han mue beholde; desligeste ville vi os forbeholdet have Halvparten af alle de Elgshuder og Vildvare, forne Christiern Munk kjøber eller lader kjøbe der udi Lenet, og det i lige Maade aarligen at føre til godt Regnskab; skal han og holde Godset ved Hævd [o. s. v. i sædvanlig Form]. Odense 13 Septbr. 1562. R. VIII. 507. Afskr. II. 714. [jfr. ovenfor S. 311–312].
Peder Nilssøn, Mads Lauritssøn og Olaf Lauritssøn fik Brev paa Kronens Gaard By i Jemteland, som Lasse Ketilssøn, Nils Pederssøn i Undermn, Olaf og Lasse i By sidst i Værge havde, mod at betale sædvanlig Afgift. Cum claus. consv. Fredriksborg 22 Octbr. 1562. R. VIII. 508. Afskr. II. 715.
Til Bønderne i Bratsberg, at de skulde hjælpe Lensmanden Peder Bild med Bygningen paa Bratsberg Gaard, som var meget forfalden, og paa hans Opfordring føre Tømmer, Næver, Spaan og anden Nødtørft af Skovene til samme Bygnings Behov under Straf som vedbør. Fredriksborg 24 Octbr. 1562. T. VII. 234. Afskr. II. 144.
Til Bønderne af Skiens Syssel, som havde Sagdeler at sælge, at de, siden der var stor Brøst for Sagdeler til vore Møller der udi Lenet, skulde unde os det første Kjøb paa samme Deler og tilbyde Lensmanden dem paa vore Vegne under Straf. Fredriksborg 24 Octbr. 1562. ibid.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi forfare, at der skal ligge 2 Gaarde udi [dit] Len meget beleiligt hos vort Gods og Frihed, den ene kalden Buluig [Bolvig], og den anden Wmdal [Omdal], udi hvilken Gaard vi selv have Anpart; thi bede vi dig og ville, at du paa vore Vegne handler med dem, som samme Gaarde eie, at de for fyldeste Vederlag under os deres Rettighed i samme Gaarde, og at du derfor gjør dem fyldeste Vederlag udi andet vort og Kronens Gods. Fredriksborg 24 Octbr. 1562. T. VII. 235. Afskr. II. 145.
Til Jens [Holgerssøn] Ulfstand, Høvedsmand paa Baahuus, at han skal tilstede Korfitz Ulfeld udi Baahuus Len at indkjøbe og udføre saameget Egetømmer, som han selv til hans egen Bygning Behov har. Fredriksborg 24 Octbr. 1562. T. VII. 270. Afskr. II. 152.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at som I skriver os til og lader give tilkjende iblandt Andet om en Bestilling, som vore Undersaatter der udi Bergen har forhvervet til Eder med Lagmænd at skulle dømme imellem dem og de Amsterdamske om Klein og Grot, som de Amsterdamske skulle bruge vore Undersaatter til Besværing og Skade, og derhos formelder derom Eders Betænkende; sammeledes som I lader tilkjendegive om det vort Brev [ovenf. S. 343), som Borgemester og Raads der sammesteds Fuldmægtige have forhvervet paa nogen Grund og Eiendom, som det Huus, de af os elskelige Christopher Walkendorff have bekommet, paa stander, at de dermed ville tilholde dem 2 hele Gaarde os og Kronen til Skade; saa skal og samme deres Fuldmægtige have beret os nogen Sagefald, som falder der udi Byen, hvilken Beretning I mene ikke at skulle være ret, hvorfor I er begjerendes at maatte bekomme vor Stevning over den vor Borgemester, som med de andre vore Undersaatter af Bergen hid ned skikket var; da paa det vi om alle forne Sager saameget des grundligere maatte komme i Forfaring, bede vi Eder og begjere, at I bestiller Eders Ærinde saa, at I til St. Hans Dag Midtsommer førstk. kunne være hos os tilstede her udi vort Rige Danmark, og have vi tilskrevet vor Borgemester og Raadmænd der sammesteds, at de skulle paa forne Til til os forskikke deres Fuldmægtige med det Brev, de af os paa forne Grund forhvervet have, og da ville vi al Leiligheden om alle forne Ærinde os lade berette og derom lade forhandle, som det paa alle Sider lideligt kan være. Som I og formelder om det Tømmer, I allerede til os kjøbt og bestilt har, og begjerer at vide, hure I Eder dermed holde skal, da bede vi Eder og begjere, at I det sælger og afhænder os til Bedste og derudinden rammer vort Gavn, som vi Eder tiltroer; dersom vi til vort egen Bygnings Behov ville have noget Tømmer hugget eller bestilt, ville vi betimen Eder derom tilskrive, og midlertid mue I lade bestaae og Intet lade hugge, før I vor Skrivelse derom fangendes vorder. Hvis Messeklæder I have der paa Slottet liggendes og os tilkommer, mue I sælge, og til andre Kirker og hvem dem behov har afhænde og forvende os til Bedste. Vi har nogen Tid siden forleden tilskrevet Eder den Afsked, vi have gjort, hure holdes skal om Sagdeler, Egetømmer, Furetømmer, Spirer og andet Sligt, som falder i vort Rige Norge, hvorefter I Eder kunne vide at rette. I ville og Altingest bestille og ordinere der paa Slottet, naar I drager derfra, saa Intet bliver forsømt, eftersom I vide os og Riget magtpaaligger. Kjøbenhavn 6 Novbr. 1562. T. VII. 237. Afskr. II. 145.
Seddel. Sammeledes som I udi Eders Skrivelse formelder at have taget Borgen af nogne vore Undersaatter i Lister Len, som imod vort Forbud har solgt og udført Tømmer og oppebaaret Told af Fremmede, som og Tømmer udført have, og begjerer at vide, hure I dermed handle skal, da bede vi Eder og ville, at I samme vore Undersaatter derfor paa vore Vegne tiltaler og med Rette forfølger og lader gaa derom, hvad Lov og Ret er, dat. u. s.
Fr. II. V. G. t. Vider, at som Eders Fuldmægtige nogen Tid siden forleden have været hos os om nogen Byens Ærinde at udrette, og vi da efter deres Beretning have undt Eder et Brev paa en Grund og Eiendom der sammesteds, som det Huus, I af os elskelige Christopher Walkendorff bekommet har, paa stander, da forfare vi, at I med samme vort Brev ville tilholde Eder 2 hele Gaarde os og Kronen til Skade. Sammeledes skal og samme Eders Fuldmægtige have beret for os om noget Sagefald, som falder der udi Byen, hvilket aldeles efter deres Beretning ikke saa skal være; desligeste forfare vi og, at der skal være Trætte imellem Eder og de Amsterdamske om Klein og Grot, som de Amsterdamske skulle bruge Eder til Skade og Forhindring. Da paa det at vi grangiveligen kunne forfare al Leiligheden, bede vi Eder og ville, at I til os forskikker de Eders Fuldmægtige, som sidste Sinde i samme Ærinde vare her hos os, desligeste med det vort Brev, de af os forhvervet have paa forne Grund og Eiendom, saa og klar Besked om form Sagefald og hvad Rettighed I dertil have, og i lige Maade paa forne Klein og Grot. Vi have tilskrevet os elskelige Erik Rosenkrands paa samme Tid ogsaa at skulle være hos os tilstede, og da ville vi høre begge Eders Beretning i forne Sager og det siden saa forordinere, saa det kan være os og Kronen saavelsom Eder ligeligt. Kjøbenhavn 7 Novbr. 1562. T. VII. 239. Afskr. II. 147.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi forfare, at hvis Sager os elskelige Erik Rosenkrands for dig paa vore Vegne forfølger, af dig undertiden opsættes og Retten os forholdendes, saa at vor Rettighed derover forsømmes; thi bede vi dig og ville, at hvis Sager forne vor Lensmand eller hans Fuldmægtige hænder med for dig at komme, at du dem uden al Forhaling gransker og forfarer, og siden uden videre Opsætning derpaa dømmer og hjælper ham derudinden saameget som Lov og Ret er, paa det vor Ret og Rettighed ikke skal derover forsømmes, og dersom vi derover nogen Skade fangendes vorder, du da ikke vil stande os til Rette. Kjøbenhavn 7 Novbr. 1562. T. VII. 239. Afskr. II. 149.
Fr. II. Hilse Eder os elskelige Jørgen Daa, Christopher Svale, vore Mænd og Tjenere, Doctor Jens Skjelderup, Superintendent udi Bergen, [Mads Størssøn, Lagmand udi Bergen[2]], og Jens Pederssøn [Skriver], Lagmand udi Stavanger, med Gud og vor Naade. Vider, at os elskelige Erik Rosenkrands har ladet berette for os, hvorledes han efter vor Befaling med andre gode Mænd forordineret de Gader og Almindinge udi vor Kjøbstad Bergen, og dertil iblandt andre Jorde er bleven udlagt mange Jorde og Eiendomme, som forne Erik Rosenkrands arveligen tilhørte, hvorfor han ingen Vederlag fanget har, som han siger og Eder selv ydermere berette kan; thi bede vi Eder, befale og nu med dette vort aabne Brev Fuldmagt give, at I med det Allerførste paa beleilig Tid Eder forsamler udi vor Kjøbstad Bergen, granskendes og forfarendes al Leiligheden, hvormeget Jord og Eiendom form Erik Rosenkrands udi saa Maade til for Byens Gader og Almindinge mistet har, og siden udlægger ham derfor Fyldest af vor og Kronens Jord saa udaf øde Klosters og øde Kirkers Jorde der sammesteds, som allerede ikke ere lagte til anden Brug, saa at han fanger Vederlag i Længden og Bredden for hvis han mist har, eftersom forskrevet staaer, og at I har flittig Indseende med, at os og Kronen ikke skeer for kort, givendes fra Eder beskrevet etc. Kjøbenhavn 7 Novbr. 1562. T. VII. 240. Afskr. II. 149.
Jacob Christiernssøn, Skolemester udi Bergen, fik, efterdi Hr. Hans Henrikssøn nu er død, Brev paa et Vicarie liggendes til vor Frue Alter udi Bergens Domkirke, dog saa, at naar han ikke tjener udi Skolen eller studerer hos noget Universitet, skal han residere og bo hos Bergen Domkirke. Kjøbenhavn 12 Novbr. 1562. R. VIII. 509. Afskr. II. 716.
Fr. II. V. G. t. Vid, at denne Brevviser Villom Rottby har beret for os, at han en Tid lang har besøgt vort Rige Norge med Klæde og andre Vare, og udi Agershuus Len det solgt og iblandt Bønderne brugt hans Kjøbmandskab vore Undersaatter der sammesteds til Bedste, og er begjerendes, at han maatte handle med Bønderne udi Alental, efterdi Bønderne ikke kunne af ham hele eller halve Stykker kjøbe og saa gjøre ham hans Vare kvit, som han og ydermere berette kan, og du af denne hans indlukte Supplicats har at forfare; da efterdi vi ikke vide, hvad vi udi den Sag kunne efterlade eller bevilge, og om det kan være vore Undersaatter Kjøbstædsmænd til Forfang, bede vi dig og ville, at du med det første forfarer al Leiligheden og siden strax tilskriver os al Besked. Kjøbenhavn 23 Novbr. 1562. T. VII. 247. Afskr. II. 150.
Fr. II. V. G. t. Vid, at som du lader give os tilkjende med os elskelige Johan Friis, vor tro Mand, Raad og Kansler, at der skal. findes nogne Artikle udi den Afsked, vi dig lod antvorte om Tømmer at udføre af vort Rige Norge, som vore Undersaatter, Borgere og Kjøbstædsmænd anderledes end du ville forstaa, og derfor begjerer, at du derom maa fange en vis Besked, hvorefter du dig kan vide at rette, da have vi ladet os samme Afsked forelæse, og kunne ikke andet forfare, end at den er udi sig selv klar og forstandig nok, og er det vor Mening, at aldeles ingen Udlændiske, Hollænder eller Andre, skulle udføre af vort Rige Norge enten Sagdeler, som tjene at bruge her udi Danmark, eller Egetømmer og ei heller Master større end vort Brev derom formelder [ovenfor S. 356 ff.], og skal ingen vor Lensmand tilstede nogen Udlændiske at udføre Sagdeler, som duelige ere her udi Riget, uden vi det forløve, og de derom fange vort Brev og Skrivelse, og hvilke Udlændiske saa blive forløvet med vort Brev Sagdeler at udføre, skulle give til os og Kronen hver tiende Tylt til Told, men vore egne Undersaatter, Danske og Norske, mue ubehindret føre Egetømmer og Sagdeler hid ind i Riget, og deraf skulle de give slig Told, som af gammel Tid sædvanligt været har; smaa Granspirer, Spærrer, Rafter af Fur og Gran og smaa Hollandsdeler, som ringe tjene udi vort Rige Danmark, mue Hollænder og andre Udlændiske føre uden vore Riger, og deraf give af hver 4 Dalers Værdi 1⁄2 Daler til Told. Sammeledes mue og Udlændiske og Fremmede føre Hollandslast af Deler og deraf give til Told hver tiende Tylt. Det skal og være vore egne Undersaatter, Danske og Norske, frit for slige smaa Granspirer, Sparrer, Rafter af Fyr og smaa Hollandsdeler, desligeste Hollandslast af Deler at mue udføre i fremmede Lande, og deraf skulle de give til os og Kronen den gamle Told, som sædvanligt været har. Kjøbenhavn 28 Novbr. 1562. T. VII. 251. Afskr. II. 151.
Til Otte Brade, at han strax paa Foraaret skal skikke til vort Slot Baahuus 10 Læster Malt og 5 Læster Rug, og tilskrive Lensmanden paa Baahuus, at han skal annamme samme Korn og betale Skipperen den betingede Fragt. Fredriksborg 19 Decbr. 1562. T. VII. 280. Afskr. II. 153.
Fr. II. V. G. t. Vid, at som du skriver os til og giver tilkjende om den Munk, der var kommen fra Elfsborg, og nu skal være død paa vort Slot Baahuus, da bede vi dig og ville, at du lader komme Liget udi Jorden, og som du formelder om de Fremmede, som ere bortrømte og ikke have til os udgivet hvis Told og anden Rettighed os tilkommer, og vor Tolder derfor har arresteret deres Gods, da efterdi vore egne Undersaatter ikke ere frie for Told til os at udgive, ville vi, at du det saa bestiller, at hvis Gods, vor Tolder i saa Maade beslaget har og de Fremmede tilkommer, bliver tilstede i samme Besætning, til saalænge de udgive og betale hvis Told og anden Rettighed, de pligtige ere og os med Rette tilkommer. Fredriksborg 19 Decbr. 1562. T. VII. 281. Afskr. II. 153.
- ↑ Friherre Steen Erikssøn Lejonhufvud, Ridder og svensk Rigsraad († 5 Oct. 1568) var gift med Ebba Liljehök, almindelig kaldet „Grev Ebba,“ en Datter af den bekjendte Måns (Magnus) Bryntessøn Liljehök og Fru Birgitta Jonsdatter (Roos) til Ervalla, der i 5te Led stammede fra Hr. Jon Hafthorssøn. (jfr. Biograph. Lexikon öfv. svenska Män. VII. 337. XII. 146 ff.).
- ↑ Mads Størssøns Navn findes i Overskriften; i selve Brevet er det udeglemt.