Norske Folke- og Huldre-eventyr/Ordforklaringer
Aab, Aabning.
Aare, Arne, Ildsted, fornemmelig af raa Stene nede paa Gulvet i en Røgstue, Ildsted uden Skorsten.
Aarhane, Urhane.
Aas, langstrakt Bjergryg, især skovbevoxet.
Aasa, Aasbygden eller Skovbygden paa Ringerige.
Aate, udlagt Aadsel for at tillokke og dræbe Rovdyr.
Aavelag eller ovlag, overvættes, udmærket.
Abefant, (Apefant), En der holder Andre for nar ved at efterabe og karrikere deres Lader.
Abefynter, Abenoder, naragtige Streger, Efterabelse og Overdrivelse af Andres Lader.
Affor (altfor), Præp., for, foran.
Afhul, afsidesliggende Sted.
Aftenkvisten, egentl. den Kvist, hvorpaa Fuglen sætter sig om Aftenen; Aftentid. Smlgn. Morgenkvisten, Natkvisten.
Agn elle Agne, Avner paa Korn.
Alboge, Albue; alboge sig frem med Albuerne.
Ank, Bekymring, Uro.
Artig, underlig, synderlig.
Att, Adv., igjen, tilbage.
Attpaa, ovenikjøbet.
Avl, Smedieavl, Ildsted, Esse i en Smedie.
Baare, Bølge.
Baas, Rum til et Nød.
Baghun(uu), den yderste Fjæl af en Stok.
Bagskot(tt), Agterenden af en Baad.
Bagstefjæl, et Bord til at bage eller kjævle ud Fladbrød og Lefselever paa.
Bagstefløi, en flad, sværddannet Pinde til at vende Leven med.
Bagstehelle, Helle eller Takke til at bage Fladbrød og Lefser paa.
Balle, indsvøbe, indhylle.
Bamse, Bjørn; ogsaa et Hundenavn.
Bar, Kviste og Blade paa Naaletræerne.
Barkeskrukke, Kurv af Næver eller Birkebark.
Bar-Skut (uu), Hytte af Bar og Stænger, hvis Tag kun har Hælding til een Side.
Bas (Basen), Formanden; den Fornemste, Første; det Første.
Beint fram, beent frem, lige frem.
Beite, Havning Græsgang.
Beite, græsse, lade græsse.
Bel (ee), en Stund.
Beenvei, Gjenvei.
berge, bjerge.
Berghelle, flad Sten, Stenskive.
Bergknaus, Klippe, Bjergknold.
Bergrabbe, Stenparti, som stikker frem i aabent Land.
Bete, Stykke, Bid.
Bikkje, Tæve, Hund af Hunkjønnet.
Binne, Bingse, Hunbjørn.
Bikse, Storkarl, s. Kakse.
Bil, se Bel.
Birkefuten, Birkefogden ɔ: Riset.
Bindingstrøie, strikket Uldtrøie, Undertrøie.
Bjørnaate, se Aate.
Blaamyren, figurligt Udtryk for Havet.
Blaasegreier, Blæseinstrumenter.
Blei, Kile.
Bleie, Blee.
Blemme, Blegne, Blære i Huden.
blive, drukne.
Blyladder, Blysokker, Dovenskabs Fodtøi.
Blækker, Blade, Smaablade.
Bogje, bøiet, krum. Se Bøig.
Bo, Bod; have Bo, have nødig.
Bogje, bøiet krum.
bomme, ordne Rendingen til en Væv paa en egen dertil indrettet, meget stor cylindrisk Vinde.
Bondeskyds, Befordring paa Langslæde eller Arbeidsslæde.
Borket, hvidgul eller bleggul med et Anstrøg af rødgraat. Borken, en Hest af saadan Farve.
Bot, Fl. Bøter, Forbedring, Udbedringer.
Botvon, Hjælp og Hjælperaad, Sandsynlighed for at rette paa Sagen.
braa (braad), 1) hastig, snar, skyndsom; 2) pludselig, som kommer uventet; 3) hastmodig, som ikke kan bie; ofte i Sammensætninger, som Braafang, hurtig Begyndelse af en Gjerning, Braahast, stor Hast.
Braate, aabent Sted i Skoven, hvor Træer ere huggede og i Reglen ogsaa brændt for at dyrke Korn.
Braaveir, pludselig udbrydende Uveir.
Bra’kar, egentlig brav Karl, Smiger- og Kjæle-Navn til Bjørbeb.
Brandet, mørkstribet.
Brisk Ener, en Busk (Juniperus communis).
Brok (oo), Buxe, Benklæder.
Brott og Brand, stærke Brændinger.
Bu, 1) en Bod, Sæterbolig; 2) Kvæg, Fæ; det til en Gaard hørende Fæ. — Budeie, Sæterjente, Sæterpige, Pige som passer Kreaturerne hjemme og paa Sæteren. — Bufargraut, Rømme- eller Flødegrød, der koges, naar man skal drage hjem fra Sæteren om Høsten. — Buføre, drage fra eller til Sæteren med Buskapen, Samlingen af de til en Gaard hørende Kreaturer. — Buhund, en Fæhund. — Bukjørrel, Sæterkar, Ringer, Bøtter, Koller, Saaer, Spand. osv.
Burenissen, Nissen fra Gaarden Bure paa Ringerige.
Buskebjørn, Ekorn, Egern, i spøgende Tale.
Bustleiv eller Bustsleiv, en Stump beget Traad med en Svinebørste i Enden.
Bygbrødlev, se Fladbrød.
Byg-Lo, det skaarne utærskede Korn, Straa og Korn tilsammen.
Bytting, Skifting, ombyttet Barn; Særling.
Bælg, Skrig.
Bænde, (bænne), bøie, krumme; stramme ved Hjælp af en Kjæp eller Stand.
Bændestand, Stang ved Hjælp af hvilken Surringsrebet strammes fastere om Læsset.
Bære til, hænde, træffe.
Bævergjæl (ll), Universalmiddel mod al Slags Troldskab.
Bøling, Kvæget paa en Gaard.
Bør, Børd, Byrd, Dragt, saa meget som man kan bære paa en Gang.
Bøssetrump ell. Bøssetrumf, Bøssekolbe.
Bøtte, Spand.
Daare, forvilde, bedaare, tildels paa overnaturlig Maade. Lommen (en Vandfugl) daarer ved sit Skrig, naar man er fastende eller glemmer at sige Jesu Navn.
Dagsprætt, Daggry.
Dagstødt, egentlig: det som sker hver Dag; men ogsaa: til en vis fastsat Dag.
Dagværd (Dugur, Dugul), Davre, Frokort (omtr. Kl. 10).
Datt, Impf. af dætte. falde.
Daustokk, Ladhund, dorsk og lad Person.
Diger, svært, før.
Dokk (Fl. Dækker). Hulning, Fordybning (mellem jævnt opstigende Bakker).
Dokter (Doktor), Thevandsknægt, The (eller Kaffe) med Brændevin i.
Doning, Redskab.
Dorge, fiske med Dorg, d. e. et lidet Fiskesnøre, som slæber efter Baaden, medens man seiler eller ror.
Dorme, slumre, ligge i halv Søvn.
Dot (oo), Jagtskrig, naar Haren eller Dyret er fældet, Tysk, todt.
Dotsup, en Skaal for Dyrets Fældning.
Dovning, Domning, Sammenkomst af Naboer og Bygdefolk, som foranstaltes til et Arbeides Udførelse, samt Gildet, der holdes bagefter (Af duge, i Betydn. hjælpe).
Draug, Havtrold.
Drift, Kvæg, som drives frem; Faaredrift, Hestedrift, Gjededrift.
Drug (uu), drøi.
Dugle, dygtigt (af duge, due).
Dugur, s. Dagsværd; en Dag til Dugurs, en meget kort Tid (egentlig Dagen kun indtil Kl. 10).
Dult (kort Vokal), Stød, Tryk, Puf.
dumhørt, døv.
Duske, smaaregne.
Duve, rebe Seil.
Dækker, (udt. Dækk'r), se Dokk.
dytte, tætte, tilstoppe en Aabning.
dytte, dytte paa, dytte til, puffe, støde paa Ærmet.
Dørgløttt, Døraabning (om en halvaaben Dør).
Dørhelle, flad Sten foran Døren.
Dørstokken, alm. Tærskelen, men ogsaa Overstokken, den øverste Del eller Bjælke i Døren, som i Udhusbygninger træder istedetfor Karmen.
Eftasværd, Mellemmad (mellem Middag og Aften).
Ehog (e Hog), i Hu.
Eiendt snild, overmaade god og velvillig.
Elgsblakk, blaagraa, rdgraa, blakket som et Elgsdyr.
Embær, et Trækar.
Emningsved, Materiale, skikket til forskjellige Redskaber.
Enerkrat, Krat eller Underskov af Enebærbuske.
Ertekaal, Ertesuppe.
Ertelefse, se Lefse.
Fal, Falaske, Brandaske.
Fang, Skjød, Favn.
Fange, Favnfuld, Byrde.
Fant, 1) en Fremmed, Fænte, fremmed Fruentimmer; mest om byklædte Fremmede; 2) Tater; Langfant.
Fantefæl, fæl som en Tigger, Tater.
Fanteri, alt hvad der er slet og daarligt, ofte Troldskab.
Fantord, Smædeord, Chikaner.
Far (lang Vokal), 1) Færd, Gang; 2) Maade, hvorpaa Noget gaar; 3) Løb, Bane; 4) Spor.
Fare til Jorden, begraves, stedes til Jorden.
Farkost, Fartøi, Baad.
Fast i Fisken, fig. Talemaade; af stor Fasthed, af stor Konsistance.
Fedved, Tyri, fedt Fyrrebrænde.
Feit, fed; feitt, fedt.
Feitved, s. Fedved; Feitvedstikke, Tyrispaan.
Feld, beredt Dyreskind, Sengetæppe af Dyreskind (især Faar).
Fele, Violin; egentlig vel Hardangerfele, en Violin med 4 Understrenge af Metal.
Fille, Klud, Lap.
Fillehest, en daarlig Hest, et Øg.
Finmut, (Finmudd, Mudd), lodden Skindkufte, Pel.
Finmutkarl, en Karl som farer i Pelsværk, Herremand.
Fjeldbeite, Havnegang, Græsgang paa Høifjeldet.
Fjelddrakk, (Fjeldrakke), Fjeldræv, Blaaræv, Canis lagopus.
Fjære, den Del af Strangen, som i Flodtiden overskylles af Havet.
Fjættret, forgjort, fortroldet, fasttryllet.
Fjøs, Kostald.
Fladbrød, usyret Brød i store tynde, runde Skiver (Leve eller Leiver).
Flaurogn, Snylterogn, Røn (Sorbus aucuparia), hvis Frø ved Fugle eller paa anden Maade er bragt hen paa andre Træer, i hvis Bark den har slaaet Rødder og har skudt op.
Flaxe, flagre, slaa med Vingerne, f. Ex. om Fugle i siddende eller svømmende Stilling.
Flo, Lag.
Flonx, overflødig, ødsel.
Flækkesne, gjenliggende Snepletter om Vaaren.
Flømme, flyde over; faa til at flyde bort.
Folkevet, Folkevid, sund Menneskeforstand.
Fomle, gjøre kludrede ubehændige Forsøg.
Fonn,sammendrevet Sne, en Drive.
Forbina, forbauset, forfjamset.
Forfjamset, forbløffet.
Forglaamt, forglant, forundret, forbauset; egentlig stirrende, spærrende Øinene op af Forbauselse.
forligt om, enig om.
Forsyne (forsyne Svandsskruen), lægge en Amulet (f. Ex. et Stykke Flaurogn) under eller mellem Skjæftet og Svandsskruen.
Forsæt (tt), slemt, vanskeligt, urimeligt.
forturet, fortullet, forstyrret, forvildet.
Fossegrim, overnaturligt Væsen, som har TIlhold i Elve og Fosse.
Frak (aa), dygtig.
Fram, frem.
Framslænge, Framslænging, en næsten voxen Pige eller Gut.
Frase (fræse), sprage, sprude.
Fremmedlag, Selskab, Gjæstebud.
Fremmenfor, foran.
Frigge, et stort, svært Fruentimmer.
Frohat, Skumhat paa Øl eller lignende.
Frosk, Frø, Tudse.
ful (uu), ful, listig.
Furu, Fyr, Fyrretræ.
Furukubbe, en kort Blok eller Stump af en Fyrrestamme.
Furulægg, se Lægg.
Furumø, sammenhængende Fyrreskov paa jævn Grund.
Fut (uu), 1) Foged, Oppebørsels- og Politiembedsmand paa Landet; 2) Formand, Opsynsmand, f. Ex. Gaardsfut, Skovfut, Tømmerfut.
fysen, lækkersulten.
Fægade, smal indhegnet Vei gjennem Gaardens Marker til Overdrevet.
Fælen, forskrækket, ræd.
fælende fort, meget fort, hastigt.
Fælog (med tykt l), færdig.
Fænein, Smaakreaturerne. (Fænar, Smaafæ, Faar og Gjeder).
Færd, Spor, Fodspor (ogsaa Slagfærd, Slag).
Færdingsmand, og Færdesmand, en Mand, som færdes, er paa Reiser; oftest om Folk, der fragter Varer.
Fæsterøl, Trolovelsesgilde.
Føise, jage, drive.
Føring, Last, Læs, Ladning.
Førkje, et Fruentimmer.
Føtom, Fødderne.
Gailn, gal, galen.
Gap (aa), Nar, nysgjerrig Person, Tosse.
Gauk, Gjøg.
Gild, prægtigt; morsom (i det Vestenfjeldske).
Give op, f. Ex. give Fodret op, fodre op, opbruge Fodret.
Gjeben, Munden og dens Muskelomgivelser; at drage paa Gjeben, fortrække Munden, gjøre Grimaser.
Gjededrift, se Drift.
Gjederams, flere Arter af Planteslægten Epilobium, men oftest Epil. angustifolium, en pragtfuld, rødblomstret Væxt.
Gjiti, omtalt (af gjete, nævne, omtale).
Gjord, gjort, moden, om Bær og Frugt.
Gjure, surre.
Gjærdefang, Gjærdeved.
Gjæte, vogte.
Gjøne, gjækkes, spøge med ved at efterabe Ens Tale og Lader.
Gjørder, Fl. af Gjord, Baand paa Trækar.
Gjøre aat, helbrede ved overnaturlige Midler, Signen, Maalen osv.
Glaame, glo, glane, spærre Øinene op, stirre paa.
glane, stirre.
Glise, 1) lyse igjennem, være utæt; 2) le haanligt, fnise, »grine«.
Glo-Pande, Ildskuffe.
Glugge, liden Aabning, Lufthul eller Lys hul i en Væg eller et Tag.
Glæfs, Grams med Munden, Forsøg paa at bide; ogsaa om en kort, afbrudt Gjøen.
glæfse, snappe, bide efter Noget.
gløtte, 1) glytte, skyde Noget tilside, saa at der bliver en Aabning, f. Ex. gløtte paa Døren, sætte Døren paa Klem; 2) kige, titte.
Gnaal, ideligt Raab og Overhæng om det Samme.
Godkynt, godmodig.
Graaben, s. Graatass.
Graalysning, Daggry.
Graatass, Graaben, Ulv, se Tass.
Granli, s. Li.
grei, ligetil; det greieste, det simpleste.
Greie, 1) Rede, Orden; 2)ordentlig Besked; 3) Afgjørelse, Opgjør; 4) Sag, Anliggende; 5) Redskaber, Midler, Tilbehør; Kjøregreier, Fiskegreier.
greie, rede, udrede.
Grind, Led.
Grisebust, Svinebørster.
Groe (i to Stavelser)), unge Spirer af Kornarter eller Græs, især dog om Rug.
Grue, Skorsten, Ildsted.
Grum (mm), herlig, prægtig.
Grusk, grust, herlig, dygtig, staut.
Gruve, næsegruus.
Gufs, Pust, Blæst.
Guldhake, Hagefisk, Hanfisk eller Mælkefisk af Fjeldørreten; efter dens guldglinsende Farve og Underkjævens hageformede Forlængelse.
Grynsod, Grynsuppe, Kjødsuppe med Gryn og Rødder.
Grænd, Nabolag.
grætten, gnaven.
Grøsse, gyse, bæve.
Gyve, fyge.
Haav, poseformet Næt til at tage Fisk op med.
Hage, Græsgang, tildels overskygget med Træer, et Overdrev.
Hagefisk, se Guldhake.
Halvtulling, Fjante, ikke rigtig klog.
Hamre, Fl. af Hammer, høie, steile Klipper.
harsk, streng, forbittret.
Haugebasse, Trold.
Hauk, Høg.
hauke, raabe, huje.
Heggelien, en Sæter paa Krogskoven mellem Sørkedalen og Ringerige.
Hei, Høislette, skovbar Fjeld- ell. Lyngmark.
Helle, flad Sten, Stenskive, Stenflise.
Hesje, Stillads til at tørre Hø eller Korn paa, bestaaende af lange horizontale Stænger, som ere fastbundne til opretstaaende Pæle, saaledes at der mellem hver Stang er et betydeligt aabent Mellemrum; Hesjestænger, Stænger, som bruges til at reise Hesjer.
hexe, tale skaprt og bidende, give hvasse Ord.
Hjeld (Hjell), 1) en Hylde paa en Væg eller under Loftet; 2) en smal Flade eller Tværsti i et Bjerg; 3) et Loft eller Stængsel i Lader og Fæhuse; 4) et Stillads af Stænger til at tørre Fisk paa, Fiskehjell.
Hjemhage, Græsgang nær ved Gaarden.
Hjemko, Ko, som for Mælkens Skyld holdes hjemme paa Gaarden, medens de øvrige Kreaturer ere paa Sæteren.
Hjemkommerøl, Gilde ved Brudens Hjemkomst eller Indflytning i Brudgommens Hus.
Hjerta, behjertet.
Hoga, lysten, tilbøielig til.
Hondain, Hundene.
Hosdan, hvorledes.
Hugsteløn, Betaling for Tømmerhugning.
Hugustup (uu) hovedkulds, med Hovedet foran.
Huke, bøie sig ned, sætte sig paa Hug.
Hulag, Hovedlag, d. e. Hovedtøi (Remme) til Heste.
Hulle, tralle, smaasynge.
Huldrekat, Skovkat med tyk, busket Hale.
Huldrin, tosset, forhexet; siges om den, der har seet Huldrer eller Underjordiske, eller har været indtaget af dem i Fjeld. Synes at svare til den oprindelige Betydning af Ordet »ellevild«.
Hurv, Hob, Flok; ogsaa en forviklet uordnet Masse.
Hvaløerbaad, større Lodsbaad med Spritseil (fra Hvaløerne i Christianiafjorden).
Hvidlet (tt), hvid af Farve. (Let, Farve, Lød.)
Hye (i to Stavelser), piske, slaa paa den bare Hud.
Hytte, knytte Haanden mod, true.
Hyven, i den Talemaade: tage Hyven, eller tage Hyven fat, tage Spranget.
Hægg, Træ med hvide duftende Blomster, Prunus Padus.
Hældbakke, Skraabakke, Hældning.
Hæler, (Heller, Helder), en Træbøile eller Vidjeløkke, som fæstes i Enden af et Surringsgreb.
Hælerhals, den Del af Hæleren, hvor dens Ender krydse hverandre og ere sammenbundne med en finere Vidje.
Hærk, Skrab, daarligt Arbeide; ogsaa Pak.
Høbørd, Byrde af Hø.
Høfange, Favnfuld Hø.
Høgstdags, ved Middagstid.
Høgstdag, Høgstads-Leite, Middagsstund.
Høgstnattes, ved Midnatstid.
Høilændt, høit og tørt liggende Land eller Mark.
Høi-Onn, Slaatt-Onn, Høslet.
Høl (øø), en dybere Hulning i Bunden af en Bæk eller Elv.
høve, passe, føie sig, slaa til.
Høvringen, en Sæterkreds i Sellsfjeldene i Gudbrandsdalen.
Ildmørjeææ, Emner, glødende Aske.
Ill (ild), idle, vred; ond; ildt Veir, ondt Veir.
Imist, uvist, usikkert, ogsaa; forgjæves (eg. i Mist).
Imse, se ymse.
Isranunkel, Renblom, Ranuvulus glacialis.
Ise, Nisse, Marsvin, Delfin.
Jaaling, Taabe, Tosse.
Jabbe, gaa smaat.
Jafs, Mundfuld, Bid.
Jernsten, Synkelod paa Fiskesnøre.
Jon Blund, Ole Lukøie.
Joramo, Navnet paa en Gaard i Joradalen i Lesje.
Jordbærbraate, se Braate.
Jul-Leite. Juletid.
Jutul, Bjergtrold.
Jægtebrug, Skibsfart med Jægter, eenmastede Fartøier med Raaseil.
Jærv, Fjeldfras, Gulo borealis, et Rovdyr.
Jonsokstider, St. Hans Tid.
Kaa (kva, kvat), hvad; kaa Dag, hvilken Dag.
Kaales, hvorledes.
'Kagge, Dunk.
Kakse, mægtig Mand; Storbonde.
Kall, 1) en gammel Mand; 2) Stammen af et gammelt Træ; 3)Kværnkall, den lodrette Stok i Kværnen eller Møllen af den simpleste Indretning.
Kamp, bred ell. afrundet Fjeldtop.
Kare, rage, skrabe, grave sammen eller fra hinanden.
Katugle, almindelig Ugle, Natugle.
Kaue, huje; især om Budeiernes Lokken paa Kjøerne.
Kave, fægte med Armene, stræve for at faa fat paa.
Kjone, Kjølle, Badstude, Tørrehus.
Kjyte, 1) lade Ord falde, ymte om; 2) skryde; 3) kjyte paa, skjænde paa.
Kjælke, liden Ageslæde; »Der var kommen en Mand med en Kjælke iveien«, ordsproglig Talemaade: der var kommen en uventet Hindring iveien.
Kjærr, Kjørr, Busk, Buskads, Krat; Tornekjær, Hasselkjær.
Kærringrør, Kjællingvrøvl.
Kjætte, Hunkat.
Kjævle, Bagstekjævle, en Valse til at kjævle eller valse ud Deig-Emnerne til Fladbrød eller Lefse.
Kjæ’n, strunk.
Kjøre-Doning, Kjøreredskab.
Kjørekd, Kar til at gjemme Noget i.
Klauver, (Flert. af Klauv, Klov): med Klauver og Ty, med fuldt Tilbehør.
Klave, Halsbaand til at binde Kjøer med.
Kleiv, Klev, brat Bakke.
Kling, Klining, Lefse eller Fladbrød, smurt med Smør.
Kjlopp, en liden Bro af to, tre Stokke over en Bæk, Mose eller deslige.
Klore, kradse, rive.
Klunk, slaa sin Klunk. Se klunke.
Klunke, 1) give en klingende Lyd, om Ravnens Skrig, og en egen Lyd i Tiurens Spil; 2) klunke paa eller om, lade sig forlyde med.
Klype, knibe.
Klædsel, Klædedragt.
Kløvhest, Pakhest, som bærer Kløven ɔ: tvende Kurve, der hænges over Hestens Ryg, fastgjorte ved en til dette Brug indrettet Sadel,, Kløvsadlen.
Kløvmeis, et af Vidjer forfærdiget Redskab, der anvendes til Transport paa Hesteryggen, Klævkurv. Kløvvei, en Vei, der kun kan befares med Kløvhest.
Knabbes, nappes, slaaes.
Knatt, Bjergknold, Top, Pynt.
Knaus, Bergknaus, nøgent Fjeld, som stikker op i Dalen, Bjergknold.
Knerte, knirke 1) give en knirkende Lyd; 2) smaahugge, smaabanke.
Knorte, give en hul knurrende Lyd.
Knot (oo), pyntet, overdreven sirlig Tale.
Knote, tale i søgte sirlige Vendinger; bruge fremmede Ord paa en ubehjælpelig Maade.
Knægge, vrinske.
Knæppe, give en kort, smækkende Lyd (om Tiuren, naar den spiller).
Kobbe, Sæl, Sælhund.
Koje, Hytte, barhytte, som bruges af Fugleskytter, Tømmerhuggere og Kulbrændere i SKoven.
Koklementer, Koglekunster; »Koklementer og Kokkeras«, Koglen og Signem ved Kogning.
Kolle, afrundet Bjergtop eller Bjergknold.
Kolle, Trækar uden Øre eller Hank, eller med Hank eller Skaft paa den ene Side; Rømmekolle, Fad med tyk Mælk og Fløde; Mælkekolle, Kar til at mælke i.
Kolv, Kølle; fig. om svære Fiske paa Grund af deres buttede Form.
Kope, maabe, glo dumt.
Korg (eller Kurv), Pølse.
Korp, Ravn.
Kose, gjøre tilgode, kvæge; kose sig, gjøre sig tilgode, hygge sig.
Kove, Aflukke, lidet Kammer.
Kraake, Krage.
Krak, Impf. af kræke, krybe.
krafse, kradse.
Krangle, trætte, kives.
Kranglefant, Trættebroder.
Krikkle, at korse, gjøre Korsets Tegn over Noget, især Madvarer. Synes kun at forekomme i de Underjordiskes Sprog.
Krins, Kreds, Ring.
Krok (oo), Krog; bøiet, skrøbeligt Menneske.
Krone forekommer kun i et rimeligvis ved Skotterne i Gudbrandsdalen indført Eventyr, som Rim paa »Kone«; crone, Engelsk og Skotsk, gammel Kone.
Kronglet, knuddret; Kronglebjerk, knuddret Birketræ.
Kræk (ææ), Kryb.
Krækebær, Kragebær (EMpetrum nigrum).
Kubbe, Klods, kort Stump af en Træstamme.
Kubbestol, Stol, som er tilskaaren af en hel Stræstump.
Kulke, kluddre, fuske.
Kullebund, Sted, hvor der brændes eller har været brændt Kul i Mile.
Kulp, Fordybning i Elvebunden.
Kult, tyk og rund Tingest, baade om Mennesker og Dyr; en svær Person eller Ting; en dygtig Karl.
Kvamne, kvæles, tabe Aanden.
Kvar, rolig, stille; kvareste Natten, Midnatstiden, naar alt er roligt.
Kvare sig, begive sig til Ro.
Kve, indhegnet Plads for Kvæget.
Kveinn, Kværn, Mølle.
Kvekke, fare sammen, faa en pludselig Rystelse.
Kvedknarr, Natteravn. Caprimulgus europæus.
Kveldkvart, hvor ingen Støi taales af de Underjordiske.
Kveldverd, Aftensmaaltid.
Kvernknur, Vandvæætte, som har Tilhold i Elvedrag og Fosse, ved Møller og Saugbrug.
Kvie sig, grue eller ømme sig for Noget, eller føle Ulyst til.
Kvie, en Ungko.
Kvinke, klynke, klage sig.
Kvist (i Træ), Knast, Knart.
Kvistebol, et Rede af Kviste og Grene.
Kvistegran, Gran, hvis Stamme er tæt besat med Grene lige ned imod Jorden.
Kvistet, 1) fuld af Kvister eller Grene; 2) knastet, flud af Knaster, om Brædder og Planker.
Kvitepaus, den hvide Kat, Hvidepus.
Kysen, »Den Gamle med Kysen«, se Maurits Hansens Noveller og Fortællinger, udg. ved N. Schwach, B. 2. S. 433.
Laak, 1) slet, ussel; 2) daarlig, skrøbelig; 3) svag, sygelig.
Laate, give Lyd, klinge, Impf. laat, let; laate ilde, klynke; laate vel, give Tilfredshed, eller Bifald, tilkjende.
Laatt, 1) Latter, Leen; 2) Spil, Musik (Laatt og Slaatt).
Laave, 1) Lade; 2) Lo, Ladegulv.
Labbee, sjokke, traske.
Ladd, Oversok, Haarsok; ogsaa om en Person, som gaar tungt og klodset: Askeladd, Suseladd.
Ladde, gaa tungt, klodset.
Lade sig, dovne sig.
Laft, Hjøre i en Tømmerbygning; det Punkt, hvor Stokkene ere sammenfældede i Hjørnet.
Lag, Lav, Selskab.
Lagde af Gaarde, foer afsted.
Laget: var det saa laget, var det saa bestemt.
Langfant, Taler.
Larv, Stymper, Pjalt.
Lauge sig, bade sig, vaske sig.
Lave, hænge, dingle; lave af, være overflødig behængt med, ofte om Stads og Prydelser.
Led, Lei, Kant, Side.
Lede paa (leite paa), angribe, tage paa Kræfterne.
Lee (i to Stavelser), bevæge, røre paa; leede paa Labben, rørte paa Labben.
Lefse, fint og mygt Fladbrød, som man smører Smør paa og bøier sammen = Lefsekling.
Leg, Fuglenes Spil og Lader, naar de samle sig til Parring.
Lei, leed, hæslig.
Lei, Sugst., s. Led.
Leie, lede ledsage.
Leik, Leg, Spil, Løier.
Leite, Dagstid, Aarstid.
Lense, lænse, samle de nedflødede Tømmer.
Letfængt, leg og bekvemt.
Letfør, letvindt, let og bekvem.
Leug (i to Stavelser), smidig og rask, letvindt.
Levermølje, sammenblandet Fiskelever og Fladbrød.
Li (Lid), Bjergside, Skraaning paa Siden af et Fjeld med Skov eller Græsgang.
Ligere, bedre; »var det ligt sig det«, d. e. nei bevares!
Like, synes om, finde Behag i.
Lime, Feiekost af sammenbundne Kviste.
Liværsmand, Aftægtsmand.
Ljaa, Le.
Ljom (oo), stærk Lyd, Gjenlyd fra en Aas eller et Fjeld.
ljome, klinge stærkt, give Gjenlyd.
Lo, 1) Korn i utærsket Tilstand, Korn og Halm tilsammen; 2) Foder til Kreaturerne.
Logg, s. ndfr. under Ordet stø.
Loppetosse, Loppetudse.
Los (oo), Hundens Halsen eller Gjøen, naar den forfølger Dyrets Spor.
Lov-Vaatt (tt), Vante, som kun har Tommel og eet Rum for de fire øvrige Fingre, Bælgvangte.
Lue, Hue.
Lugg, Haarlug, Haartop.
Lugge, drage i Haaret.
Lur (uu), et langstrakt Blæseinstrument af Træ og Birkebark.
Lye (i to Stavelser), 1) lytte; 2) lyde, føie.
Lyu, Lade, Udlade (Lade i en Udmark).
Lyse op, bekjendtgjøre, især i Kirken eller fra Kirkebakken.
lyslett, lys af Haar og Hudfarve.
Lægd, være paa Lægd, være under Sognets Forsorg.
Lyt (yy) man maa.
Lægdsgut, Lægdslem, Fattig eller Vanfør, som forsørges af Sognet ved Omgangsforpleining paa Gaardene.
Lækker, smuk.
Lænse, Kjæde af sammenbundne Stokke for at opfange Tømmer i Elvedrag og Søer.
Lænse, samle det nedflødede Tømmer.
Læst (med kort Vokal), lade som.
Læste, Impf. af læse, laase.
Læt (ææ) op, luk op.
Løgste, drive til Løgner.
Løse, indløse, kjøbe.
Løve, skjære Løv og Kviste af Løvtræer til Foder for Kvæget.
Løvskjærv, Løvknippe.
Løvlien, en Sæter paa Krogskoven.
Maake, skuffe, kaste tilside med en Skovl.
Maale, at maale, om den Fremgangsmaade, Signekjærringer bruge for at helbrede for Mosott, og som bestaar deri, at den Syge efter visse Regler maales med en Traad.
Maalstang, Stang, som holder et Maal af 6 Alen. (8 saadanne Stænger i Længde og Bredde udgjør et Maal Jord = 2500 □ Alen; for hver Stang lægges desuden et »Nævetag« eller en Haandbred til.)
Maaltrost, Sangdrossel.
Ma, maa’a, maatta, meta, istedenfor maa veta, maa vide.
Malmfure, Fyr som indeholder megen Kjærneved eller Adel.
Mandgar, Ring eller Række af Mennesker; gjøre Mandgar, afsøge et Terræn ved en saadan Ring.
Me, vi; mig.
Medemark, Regnorm som Lokkemad ved Medning.
Mei (Meid), Mede, Slædemede.
Mellemrumsmand, den, som passer Seilfaldet i Nordlandsbaadene.
Meta, maa vide.
Meyer, i sin Tid en bekjendt Trælasthandler og Hesteliebhaver i Christiania.
Minke, formindske; formindskes.
Mjøl, Mel.
Monne, strække til, forslaa.
Morild, Havild, Havets Lysen.
Mort, Rødskalle (Cyprinus rutilus).
Mo, tør, sandig Flade (Sandmo); skovbevoxet Flade (Furemo).
Mose, Mos.
Mosefar, i Tømmerhus Stokkenes Sammenføininger, der gjarne »fares efter« eller tættes med Mose.
Mosott, en Sygdom, der yttre sig ved Afkræftelse og mathed (mo, mod, mat).
Mukker, Mukkel, forraadnede Træstoffer, Fliser, Spaaner; Sagmuk, -mukkel, Savspaaner.
Mur, Ildsted, Skorsten.
Muset, af musgraa Farve, om Heste; Musen, den musede Hest.
Mykjy, meget.
Mye, Mose, Sump.
Myrbuk, enkelt Bekkassin, Scolopax Gallinago.
Myrfrosk, Sumpfrø.
Myse, Valle.
Male, et Maal, som udgjør en vis Del af en Tønde, i forskjellige Egne høist forskjelligt, fra ¹/₁₀ til ⅓ Td.
Mæling, Maal Jord = 2500 □ Alen.
Mæte, agte, ændse; skjøtte om.
Mønsaas, Mønning, Tagaas.
Mørkskodde, tyk og tæt Havtaage.
Nakketufse, Nakkesløife.
Natværd, Kveldsværd (udtales alm. Kveldsvol, med tykt l), Aftensmad Jfr. Dagværd, Eftasværd.
Natteleite, se Leite.
Naue, besvære, angribe, være til Skade.
Nauvakker, overmaade smuk.
Navngjeten, navnspurgt, bekjendt, navnkundig.
Ner, naar.
Niglane, nidglane, glane, stirre uophørligt.
Nistebomme, Madskrin.
Niste, Reisemad.
Nisteskræppe, Randsel eller Væste til at føre Reisekost i, Madsæk.
Niste ud, forsyne med Reisemad.
Non (oo), Mellemmadstid eller Middagstid, den tredie Hvile- og Spisetid om Dagen, i sydlgere Egne mellem Kl. 2 og 3, i nordligere mellem Kl. 4 og 5.
None eller nøne, holde dette Maaltid, spise Non.
Nonsbel (ee), Middagstid.
Nose, veire, snise, lugte.
Nugge', gnide, skubbe, støde til En, for at gjøre opmærksom paa Noget.
Nut, Bergnut (uu), Bjergtop, spids Klippe.
Nying, Ild, som gjøres op i Skov og Mark.
Nypetornpisk, Tiørnekjæp; Nypetorn, Hybentorn.
Næper, Roer.
Næver, Birkebark.
Nævertækket, dækket med Birkebark; Hustagene i Norge tækkes mangesteds med Birkebark (Næver) og ovenpaa denne med Græstørv.
Nøste, Nøgle, Garnnøgle.
Odelsmand, nærmeste Arving til en Gaard.
Oframt, omframt, 1) saa nær som, uberegnet; 2) paa Kjøbet, oven i Kjøbet.
Ofryskje, Udyr.
Ofyse, uappetitligt, modbydeligt.
Ok (oo), Impf. af Verb. ake, age, kjøre.
Older, Or, Dansk Eller, Alnus glutinosa.
Onn (Aann), Markarbeide.
Opgjæve, opgiven, træt, mat.
Ormegræs, Bregner.
Os (oo), Udløb, eller ogsaa Udspring af en Elv i eller ved en Sø.
Osp, Asp.
Ottring, en stor Fiskerbaad (som roes med fire Par Aarer).
Overhændig, usædvanlig stærk, voldsom.
Overhøring, Examen.
Pall, Bænk; Peispall, Ovnsbænk.
Peik, 1) Skalkestykker, Spilopper; 2) Spilopmager.
Peis, Ildsted i en Stue.
Peiskrakk, Bænk eller Skammel ved Ildstedet.
Peispibe, Skorstenspibe.
Plads, Husmandsstue; ogsaa med tilliggende Jordstykke.
Plagg, Tørklæde, Klædningsstykke.
Plugg, Pløg, Pind, Nagle, alm. en Trænagle.
Poteter, kartofler.
Primkjedel, stor Ystekjedel, hvori der koges Prim eller Myseost af Vallen.
Purke, So, Hungris.
Raade med, faa Bugt med.
Raak, Kvægvei, Kvægsti.
Raake, træffe.
Rabbe, høiere liggende Banke eller Jordryg.
Radt, hurtigt, raskt; radt fram til, lige frem til.
rak (lang Vokal), rank høivoxen.
Rakklespil, vildt, uregelmæssigt Spil.
Rammel, Støi, Rumlen.
Rangsølis (vrangsølis), mod Solens Gang.
rar, 1) sjelden; 2) synderlig, mærkelig, underlig.
ratt, radt, 1) snart, hurtigt; 2) ligetil, ligefrem.
Raute, brøle, om Kjøer.
Realt, reelt, ærligt.
Rebhelde, Bøil i Enden af et Surringsreg.
Reipe, reipte til, rebede, trak Rebet til.
Rendebæk, Rendesten.
Rever-Unge, et Svøbebarn. (Reiv, Rev, en Svøbedug).
Rip (ii), den øverste Bordkant, den øverste Planke i Baaden.
Riste paa sig, ryste sig.
Ro-e sig, begive sig til Ro.
Rogn, Røn.
Roko, Skuffe, Spade.
Rosten, det mæskede Malt, hvoraf Ølurten eller Vørteren udtrækkes.
Rugde, Holtsnæppe, Scolopax rusticola.
Rugge, 1) rokke, sætte i en vuggende Bevægelse; 2) gaa paa saadan Maade.
Rusk, et Udtryk, hvormed betegnes noget Svært og Anseligt; alm. om Mennesker, en stor, svær Karl.
Ruske paa, røre paa, sætte i Bevægelse.
Rusle (med kort Vokal), gaa sagte.
Ryge af, gaa af, slides af.
Rygge, rykke tilbage, om Heste og Vogn.
Rype, en Fugl, Lagopus alpina.
Rægle, Ramse, meningsløs Historie.
Ræke, drive.
Rækje, gaa i jævn Gang, alm. om Dyr, Heste Kjøer.
Rækved Drivtømmer (af ræke, drive).
Rængje, vrænge.
Røi, Hunnen til Tiuren, Tetrao urogallus femina.
Rømme, sur Fløde.
Rømmegrød, Grød kogt af sur Fløde.
Rømmekolle, Mælkefad med tyk Mælk og Fløde.
Rør, Fl. af Ro, Hjørne, Vraa, Krog.
Rør, Vrøvl, Tøv; røre, snakke Tøv.
Rørkjærring, Vrøvlekvinde; En, der sidde og fortæller tossede Historier og Eventyr.
Røskat, Væsel.
Sage, sauge, save; om en Lyd, i Tiurens Spil.
Sagflis, Spaaner efter Savning.
Sakk, sank.
Sau, Faar.
Silre, sildre, risle.
Sindt, vred.
Sjaa, at se.
Sjau, sju, syv.
Sjelvefolk, Husbondsfolk.
Sjøvær, Søveir, Udreise til Fiskeri.
Skaale, Vedskur.
Skaalgave, Gaver, som Bryllupsgjæsterne give Brudeparret (fordi de lægges i en Skaal eller Tallerken, som gaar rundt).
Skaare, gjøre Skaar i, hugge.
Skaareflis, Træspaan efter Hugst.
Skake, ryste.
Skalle, Hovedskaal, Hjerneskalle.
Skarv, en stor Søfugl, Aalekrage, Phalacrocorax Carbo, Pelecanus Carbo.
Skarv, nøgen Klippe hvorpaa intet voxer; Skarvefjeld, Fjeldstrækninger bestaaende af løse Stene.
Skarve-, bruges i Forbindelse med et Substantiv i Betydningen daarlig, ussel, slet: Skarvehund, Skarvejente, Skarvemær, Skarvepak.
Skaut, Hovedbedækning for Fruentimmer, dannet af sammenfoldet Linned.
Skaveir, Veir, der gjør Skade, fornemmelig paa Havet.
Skigard, Gjærde af spaltede Træer og Støre.
Skikjælke, Kjælke eller Slæde med brede Meder, som bruges, hvor Sneen er dyb.
Skindfeld, Sengetæppe af Faareskind, Kalveskind eller Dyreskind.
Skindfeldmager, som gjør Skindfelder.
Skjei (Skeid), Løb, Rend.
Skjelligt, tydeligt.
Skjæker (Fl. af Skaak), Skagler.
Skjækte, Snekke, en Slags Baaad.
Skjæne, skjene, bisse.
Skjær, moden til at skjæres, passende til at skjæres; om Kornet, som skjæres med Segl.
Skjære, Skade (Corvus Pica).
Skjærp, Steder, hvor der har været søgt efter Mineralier.
Skjærpe, bisse, løbe utroligt omkring; om Kreaturer, der sætte afsted for Fluer.
Skodde, Taage, Dunster.
Skog-gjø, gjø heftigt og rasende.
Skolt, Hjerneskal, Pande; især paa Dyr.
Skovtjern, se Tjern.
Skrab, daarlige eller uduelige Ting.
Skranglet, tør og mager.
Skrasle, skratte, le høit.
Skrott, Krop, Legeme.
Skrubb, Ulv.
Skrukket, rynket.
Skryd, Praleri.
Skræppe, Randsel, Tornister.
Skur, Byge, Iling.
Skure; lade skure, lade staa til.
Skuve, skyde, trykke paa.
Skvætte, faa en Rystelse.
Skyfloke, en liden enkelt drivende Sky; ogsaa om en Klynge med Smaaskyer.
Syldfolk, Slægtninge.
Slaatt, et Musikstykke, Musiknummer.
Slaatterkarle, Høstfolk.
Slaatt-Onn (Slaat-Aann), Høhøst.
Slafse, smadske, slikke.
Slagfærd, se Færd.
Slagvol, Slagstokken paa en Pleil.
Slamp, stor og klodset Person.
Sleip, glat, slibrig.
Sligt Slag, det samme, kommende ud paa Et.
Slind, Bjælke, Tværbjælke; ogsaa Træspildrer eller Tremmer til at hænge op Klæder o. l. paa.
Slodde, en liden af Brædder sammenslaaet Kjælke eller Slæde.
Slusk, lurvet Person.
Slægge, Forhammer.
Smaamuldre, nynne.
Smatt, Impf. af smette, smutte, trænge sig frem.
Smatte paa, smadske paa.
Smelde paa, klemme paa, begynde med Fart.
Smidie-Avl, Esse.
Smitt og Smule, hvert Gran, alt tilhobe.
Smørbuk, Titelen paa et Eventyr og Hovedpersonen i samme; se Norske Folkeeventyr, 5te Udg. S. 264.
Snadde, kort Tobakspibe.
Snauhugge, om Skov, rasere, udhugge.
Snefloke, Sneflage, sammenblæst eller sammenhobet Snemasse, saaledes som den ophobes paa Træer og andre Gjenstande.
Snild, venlig, medgjørlig.
Snildt, let, mageligt.
Sno, koldt Drag eller Træk i Luften, især langs Elve.
snu, vende, snudde, vendte.
Snurpe, trække i sammen i Rynke.
Snytehoin, Snydehorn, Snydeskaft, stor Næse.
Snøge, at sne.
Snøgg, hurtig, rask.
Snøgge sig, skynde sig.
Sodd, Suppe (Kjød- eller Fiskesuppe).
Soddgryde, Suppegryde.
Soddkitil, Suppekjedel.
Sognebud, Præstens Besøg hos en Syg eller Døende for at meddele Sakramentet.
Soleglad, Solnedgang; Soleglads Leite, Solnedgangs Tid.
Solspil, Fuglenes Spil ved Solopgang.
Sope, feie; slæbe.
Spegebog, Spegelaar, tørret og røget Laar elle Bov, alm. af Faar.
Spikk, Puds, Skalkestreg.
Spikke, skjære, snitte.
Spille, lege, om Aarhanen og Tiuren i Parringstiden.
Spiltoug, Afdeling eller Rum for hver Hest i Stalden.
Splitved, kløvede Planke- og Bræddeende.
Spol, Spor, Hale, især paa Fisk.
Spole, gjøre Spoler, opvinde Traad til Islæt.
Sprake, sprage.
Sprige, spærre Fingrene ud.
Sprite, sprudle, strømme frit.
Sprung, Sprække.
Spræk () springsk, overgiven, kjæk, rask.
Sprængflyve, løve af alle Kræfter, saa man er nær ved at sprænges.
Spurlag, Spurnad, Tidende, Rygte.
Spærrestue, Stue uden Lofte, undertiden tillige med Røghul eller Ljore i Tagaasen.
Spøge, staa Fare for.
Spøgelig, farlig, fæl, frygtelig.
Staak (lang Vokal), Støi, Larm, Besvær.
Staake gjøre noget med Anstrængelse.
Stabbe, Blok, Huggeblok.
Stabur, Stolpebod, Madbod.
Stagge, hindre, holde tilbage, berolige.
Stakk, Skjørt, med tilhørende Sæler, ogsaa almindelige Skjørt.
Staldguld, Staldlaave, Underrum i Ladebygningen ved Siden af Stalden.
Staltrev (ee), Høloft oven over Stalden.
Stampe, valke.
Stane, standse.
Statsborgeren, et i Trevieaarene udkommende politisk Smusblad i Christiania.
Staut, dygtig, brav.
Stav-Ved, kløvet Træ, Tøndestav.
Stall, 1) Orden, Skik, rigtig Stilling; 2) Syssel, Bestilling, Forehavende; 3) Redskaber, Tøi, Tilbehør.
Stelle, 1) stille, opstille, sætte i en vis Orden; 2) lave, indrette; »stelle til«, tilrede, pynte; 3) sysle, bestille Noget; bruges især om at røgte og fodre Kreaturerne.
Stenlændt, stendbunden Mark, Jord som er fuld af Sten.
Stenrøs (øø), Stenhob.
Storeborken, se Borket.
Stormhat, en Giftplante, Aconitum septentrionale.
Strak (aa), strag, lige, rank; strake Vegen, den lige Vei.
Stubb, Stykke Stump; ogsaa kort Fortælling eller Vise.
Stubbe, Stub, den gjenstaaende Del af et fældet Træ.
Stup (uu), Styrtning.
Stur (uu), nedslagen, ikke oplagt til Munterhed.
Stutt, kott.
Styr, Støi.
Styre, støie; »styre og base«, holde Larm og Kommers.
Styre, Ror paa Baad eller Fartøi, Rorblad.
Styven, Halen hos Fugle.
Stævne, et Følge af Skibe, som føre Fisk fra Nordland til Bergen.
Stø (stød), fast, som ikke vakler; alvorlig; stø i Loggen, tæt i Loggen, egentl. om Kar, hvis Staver slutte tæt i Sammenføiningen mod Bunden; deraf sikker, paalidelig. (Logg, Indsnittet i Staverne, hvori Bunden indfældes).
Støb (øø), Hulning i Veien paa Sne- og Vinterføre.
Støbning, Tryllemidler mod Svek, se Svek.
Stødt (støtt), stadigt, stedse; stødt og stændigt, stedse og altid.
Stø-e, bringe til Støhed eller Stadighed; støe Legen ɔ: sætte Legen, spille stadigt (om Tiurens og Aarfuglens Spil).
Støkke, opskræmme, opjage.
støl (øø), Sæter; Langstøl, Fjeldsæter; Heimstøl, Hjemsæter.
Støl (øø), stiv, ubekvem..
Størhusææ, Bryggerhus.
Subbe, arbeide eller søle i Væde og Fugtighed; »hun subbede sig frem«, slæbte, drog sig frem langs Jorden.
Sund, istykker. Sundslaaes, slaaes istykker.
Sugg, noget svært eller Uformeligt; {{r||]]en stor Sugg, Sugg til Karl, en stor, svær Karl; Sugg til Fisk, en stor og anselig Fisk; ofte med Bibegreb af Dygtighed; det var vel Sugg til Præst, d. e. dygtig Præstemand.
Sumle, udføre noget sendrægtig og famlende.
Sumle (somle), 1) plaske, røre i Vand eller Vædske; 2) rode, røre i en Masse; 3) udføre Noget sendrægtig og famlende.
Sulle, nynne, synge sagte.
Sup (uuu), Snaps.
Supekøin, Suppekorn, Suppegryn.
Suset, smaatosset, ikke rigtig klog.
Svall, Svalgang, smal Gang eller Udbygning paa Siden af et Hus.
Sveie-Lem, Faldluge, Dreieluge.
Svek, engelsk Syge, som tænkes foraarsaget ved Forhexelse eller Trolddom.
Sveltihjel, Sultihjel.
Svime, besvime.
Svælte, Impf. svalt, sulte.
Syn, Synet, Ansigtet.
Synen, som kan se; om dem, der have Evne til at se de Underjordiske.
Syte, suttre og sørge.
Syte, klynke, klage.
Syten, ængstelig og omhyggelig.
Sæl, Sætersture. Sæteren deles i Gudbrandsdalen i Sælet, Stuen og Boden, hvori Mælken pbevares. Paa Vestlandet kaldes Mælkeboden Sæl og Ildhuset Skut (uu).
Sæter, høitliggende Græsgange med Sommerhuse eller Hytter, i Skoven, paa Fjeldet eller paa Heierne.
Sølje, Brystspænde.
Sølvkaupe, en liden Øse eller Kop af Sølv.
Søpledynge, en Hob Feieskarn.
Takke, rund Malmskive til at stege Fladbrød og Lefser paa.
Talgtit, Kjødmeis, Art af Sangfugleslægten Parus.
Tass, 1) Pote, Lab; 2) Ulv.
Te, at vise, fremvise.
Teig, afgrændset Stykke Ager, Eng eller Skov.
Teiste, Søfugl (Uria grylle).
Tiur, en Skovfugl, Tetra urogallus.
Tiurleg, s. Leg.
Tjaug (Tjug), et Snes, tyve.
Tjeld (Kjeld), Strandskade, Hæmatopus ostralegus.
Tjern, SKovsø, mindre Indsø.
Tjore, tøire, binde Heste eller Fæ i Toug ude paa Marken. Tjor, Rebet, hvormed Dyret bindes.
Tomlet, synes at være det med samme som krikklet, se dette Ord.
Tomrebs, egentl. med tomt Reb ɔ: med tom Slæde, uden Læs paa Slæden.
Tomten, Nissen.
Tona (Tonad), Art, Stof, ogsaa Sind, Gemyt.
Torvsat, dækket med Torv.
Tosk, Torsk; figurligt: Dumrian, stor Tosse.
Traa, Intetkj. traat, harsk.
Traakk, Pladsen foran Døren.
Traave, trave.
Trakke, traakke, trampe.
Traug, Trug.
Trold, Trold; Trold til Kjærring, Skarens Kvinde.
Troldkjærringspy, 1) det Skum, hvormed en Græshoppe (Cicada spumaria, Skumcikaden) omgiver sig; 2) et Slags rød Sop paa fugtigt Træ.
Troldkjærringstim, Troldkjærringforsamling med Dands og Støi.
Trost, Kramsfugl (Arter af Slægten Turdus).
True (Truge, Tryge), et Stalgs Saaler eller Rammer af Træ eller Vidje, som bindes paa Fødderne til at gaa paa i dyb Sne: Snesko.
Trugsmaal, Trudsel.
Trut (lang Vokal), Snude, Flab; ogsaa Mund.
Tryte, mangle, behøve.
Træske, tærske.
Trævle, beføle med Fingrene.
Trøite, drøie, vente, bie.
Tufse, Nakkedusk, Huesløife.
Tull, Bylt, Knytte.
Tull, 1) Forvikling, Vildrede, Fjanteri; 2) Fjante. Tulling, Fjante.
Tulle, svingle, hvirvle; vandre vildt; ogsaa bære sig taabeligt ad, have taabelige Indfald.
Tun (uu), Gaardsplade.
Ture, more sig, være i Gjæstebud.
Ture, Tud, tapformigt Rør, som omgiver en mindre Tap.
Tusle, rusle, gaa sagte.
Tvare (Tvore), et Redskab, hvormed Mad røres sammen og stampes.
Tværblei, 1) Kile, hvormed man sprænger Stokke og vredne Rødder; 2) fig. et vrangt Menneske, Tværdriver.
Ty, se Tøi.
Tykke, Tykkelse. Tykken efter Bredden ɔ: i Forhold til Bredden.
Tyne, fordærve, ødelægge, dræbe.
Tyri, fedt Træ, Fyrreved, som indeholde Harpix eller Tjærestof.
Tyrihans, Askelad, Askepot; egentlig Hans, som sidde i Skorstenen og lyser med Tyrilysen.
Tyrilyse, Spaan eller Fakkel til at lyse med (istedetfor Lys).
Tyskendæk, Mellemdæk.
Tyte, pible ud (om Vædsker, der langsomt trænge sig frem).
Tælge, snitt emed Tælgekniv eller Tollekniv.
Tøi (Ty), Sager, Tilbehør.
Tømmerbrøtning, Tømmerflødning, Tømmertransport i Elvedragene.
Tømmerfut, Opsynsmand over Skov og Tømmer.
Tøv, Sludder, Vrøvl.
Udbraut, uryddet mark, vanskeligt Terrain.
Udbygding, Person der har hjemme i en anden Bygd eller Egn, en Fremmed.
Udmaset, udaset, træt og mødig.
Udmed, ved Siden af.
Udrør (oo), Udreise til Fiskeri paa Havet, eller Fiskeri paa de yderste Grunde.
Uer, Rødfisk, Sebastes norvegicus.
Uforligt, uenig.
Uggent, ubehageligt, raat og koldt.
Ugreie, Urede, Forvikling.
Uhappe, Uheld, Ulykke.
Ule, hyle, tyde.
Ulænde, uveisom Egn.
Undaf, borte fra.
Underlaave, Underrum i en Lade.
Ur (uu), Sammenhobning af større, løse Stene paa Flader eller Fjeldsider.
Uraa, Uraad, ikke Leilighed til.
Usams, uenig.
Ustell, Uorden, daarlig Forfatning.
Ustyr, Støi, Optøier.
Utidig, døsig, dorsk, uvillig.
Uvand, simpel, usmagelig; det Modsatte av vand, lækker, kræsen.
Vaar-Aaan (Vaar-Onn), Pløiningsarbeidet, Markarbeidet om Vaaren.
Vaag, Vægt af 3 B℔ eller 36 ℔.
Vaageværing, en Mand fra Vaage i Gudbrandsdalen.
Vaarfjøs, Kostald til Brug om Foraaret.
Vaatt, Vante.
Vaer, varsom, forsigtig.
Vafse, vade.
Vagernissen, Nissen paa Gaarden Vager paa Ringerige.
Vagl, Stang eller Pind, som Høns eller andre Fugle hvile paa om Natten.
Vakker, smuk.
Vante, fattes, mangle.
Vassbøtte, Vandspand.
Vassdrag, Elveløb, sammenhængende Række af Søer og Floder.
Vasskoppen, Vankanden, Vaskefadet.
Vas-Svek, Vandsvekk, se Svek.
Vaxere, drive om.
Vedfald, Skovfald, Skovgenerationer.
Vedfang, Tømmer, bestemt til Brænde.
Vedski, spaltet Brændestykke.
Vegstensgryde, Klæberstensgryde.
Veide, fange eller fælde Vildt.
Veider, lugte; »veire sig frem«, søge sig frem ved Hjælp af Lugten.
Ven (ee), smuk.
Vending, Gang, Reise for een Gangs Skyld.
Vesle, lille.
Vett, Vid, Forstand, Samling; »ikke ud af Vet og Von«, ikke saa urimeligt endda.
Vettug, forstandig, ved fuld Forstand.
Vidden, Ødemarken, Fjeldørkenen.
Vidjekjær, Vidjebuske.
Vige, styre, kjøre tilside.
Vildgræs, Vildstraa. Efter Folketroen forvilder man sig altid efter at have traadt paa en vis Græsart; deraf: træde paa Vildgræs.
Vindfald, Vindfæld, Træer, som ere nedbrudte af Stormen.
Vinge, »at vinges«, tage Vingerne til Hjælp under Løbet; flyve.
Vippe, vikle; »vippe sig ind«, vikle sig ind.
Visergut, Ærindsvend, Løbedreng.
Von (oo), 1) Haab, Forventning; ironisk: »det var Von, om du kommer til«, ɔ: det vil nok være langt fra, det kan du skyde en hvid Pind efter; 2) Slump, Træf: paa ei Von.
Vond, vred.
Vondord, Skjænd.
Vonlig (oo), rimelig, sandsynlig.
Vonums, i Forbindelse med et Adjektiv, f. Ex. »vonums langt«, længere end man skulde tro.
Vred, Forvridning.
Vringel, Forvikling, Udflugt, Indvending.
Vriompeis, 1) eg. et af Oxesener sammenvredet Svøbeskaft; 2) et vindvredent Stykke Træ, som er vanskeligt at kløve; 3) en vrang og umedgjørlig Person.
Væggefar, Sammenføiningen mellem Tømmerstokkene i Huset.
Væggesprunge, Sprække i Væggen.
Væle op, skjære op, lemme op.
Vær, Væder, Saubuk.
Værfar, Svigerfader.
Vøre, agte, ændse.
Vørdte (lang Vokal), ændse, Impf. af vøre (vyrde), agte, ændse.
Vørte (kort Vokal), bleven (Particip. af verta, blive, vart, blev).
Ymse (imse), uvist, usikkert.
Yre, myldre, vrimle.
Yste, lave Ost.
Ægne, sætte Agn paa.
Ær, Ærfugl, Edderfugl.
Ætle (æsle), 1) bestemme, agte at gjøre noget; 2) tiltænke En noget; 3) dele, uddele, levne.
Ølrøg (Ølrøik), Solrøg, Varmerøg (Yl eller Øl, Varme, varm Luft, Dunster og Disighed i Luften ved Aftentid om Sommeren).
Ørende, bitte, liden.
Ørret, Forelle (Salmo fario og alpinus).
Ørske, Svimmelhed, Sandsesløshed, Feberfantasier.