Norsk Retskrivningslære/Bemerkninger

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Johan Dahl (s. 43-44).
ved nogle enkelte Steder i Retſkrivningslæren.

Ad §. 3. Det bløde v i Enden af ſammenſatte Vocaler udtrykkes retteſt ved Tegnet w, ſom er en Sammenſætning af Tegnene u og v. Saaledes vilde den forſkjellige Lyd i Favn, Fawn (faunus, Skovgud) og Ageſilaus nøiagtig kunne udtrykkes.

Ad §. 4 og 5. Ved Brugen af en Tverſtreg ovenover lange Vocalers Tegn vilde man aldeles kunne undgaae at anvende Vocalfordobling og det underſtøttende e f. Ex. Mēn for Meen (t. F. f. men), fōr iſtedenfor foer (t. F. f. for). Naar man nu heller ikke brugte det ſtumme e, ſaa kunde den Regel, at til hver Stavelſe hører kun een Vocal, gjennemføres i Retſkrivningen.

Ad §. 7. Det vilde være allerretteſt at udtrykke aa kun ved eet Tegn; det hertil meeſt pasſende Tegn er en Sammenſætning af o og a (saaledes ſom det findes i: “Veiledning til det Islandſke af Raſk. Kjøbenhavn 18l1”), da Aa-Lyden er en Mellemlyd mellem disſe 2 Vocaler.

Ad §. 10. Naar man, for at betegne det Eiendommelige ved den norſke Udtale, efter blødt g og k indſkyder j foran de 2 bløde Vocaler æ og ø, er der ingen Grund til at undlade det foran de 2 andre løde Vocaler i og y f. Ex. gjik for gik (af gaae), skjyde for ſkyde (Imperf. ſkjød Sup. ſkudt). I Danſk er der ingen Tvivl om, at der bør ſkrives: gik, ſkyde, ſkød.

Ad §. 16. X kan i ethvert norſk Ord erſtattes ved ks, ſom: Voks for Vox. (Raſks Retſkrivningslære. §. 166).

Ad §. 20 og 21. Conſonanters Fordobling er i Grunden kun et Middel til Skrift at betegne, at en Conſonant hører til en foregaaende kort Vocal, der har Tonen. En ſaadan Beſkaffenhed hos Vocalen giver den følgende Conſonant en Udtale, ſom om den var fordoblet f. Ex. Drøm, der udtales, ſom om der ſtod Drømm. Man har imidlertid ikke i Almindelighed anſeet det for nædvendigt at fordoble Conſonanttegnet, naar der ikke bagefter fulgte en Vocal, hvortil COnſonanten efter Reglerne for Stavelſernes Afdeling ſkulde henføres. Skrev man derimod drøme, maatte det afdeles drø-me for drøm-e; derfor ſkriver man drømme. Fordoblingen kan ogſaa blot betegne, at den foregaaende Vocal er kort ſom: lodd! ag lodde, nemlig til Adſkillelſe. Saaledes er det rigtigt at ſkriver bitter, men unødvendigt at ſkrive bittre, rett.