Norsk Retskrivningslære/Bemerkninger
Ad §. 3. Det bløde v i Enden af sammensatte Vocaler udtrykkes rettest ved Tegnet w, som er en Sammensætning af Tegnene u og v. Saaledes vilde den forskjellige Lyd i Favn, Fawn (faunus, Skovgud) og Agesilaus nøiagtig kunne udtrykkes.
Ad §. 4 og 5. Ved Brugen af en Tverstreg ovenover lange Vocalers Tegn vilde man aldeles kunne undgaae at anvende Vocalfordobling og det understøttende e f. Ex. Mēn for Meen (t. F. f. men), fōr istedenfor foer (t. F. f. for). Naar man nu heller ikke brugte det stumme e, saa kunde den Regel, at til hver Stavelse hører kun een Vocal, gjennemføres i Retskrivningen.
Ad §. 7. Det vilde være allerrettest at udtrykke aa kun ved eet Tegn; det hertil meest passende Tegn er en Sammensætning af o og a (saaledes som det findes i: “Veiledning til det Islandske af Rask. Kjøbenhavn 18l1”), da Aa-Lyden er en Mellemlyd mellem disse 2 Vocaler.
Ad §. 10. Naar man, for at betegne det Eiendommelige ved den norske Udtale, efter blødt g og k indskyder j foran de 2 bløde Vocaler æ og ø, er der ingen Grund til at undlade det foran de 2 andre løde Vocaler i og y f. Ex. gjik for gik (af gaae), skjyde for skyde (Imperf. skjød Sup. skudt). I Dansk er der ingen Tvivl om, at der bør skrives: gik, skyde, skød.
Ad §. 16. X kan i ethvert norsk Ord erstattes ved ks, som: Voks for Vox. (Rasks Retskrivningslære. §. 166).
Ad §. 20 og 21. Consonanters Fordobling er i Grunden kun et Middel til Skrift at betegne, at en Consonant hører til en foregaaende kort Vocal, der har Tonen. En saadan Beskaffenhed hos Vocalen giver den følgende Consonant en Udtale, som om den var fordoblet f. Ex. Drøm, der udtales, som om der stod Drømm. Man har imidlertid ikke i Almindelighed anseet det for nædvendigt at fordoble Consonanttegnet, naar der ikke bagefter fulgte en Vocal, hvortil COnsonanten efter Reglerne for Stavelsernes Afdeling skulde henføres. Skrev man derimod drøme, maatte det afdeles drø-me for drøm-e; derfor skriver man drømme. Fordoblingen kan ogsaa blot betegne, at den foregaaende Vocal er kort som: lodd! ag lodde, nemlig til Adskillelse. Saaledes er det rigtigt at skriver bitter, men unødvendigt at skrive bittre, rett.