Norges dæmring (Gran)

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk

GERHARD GRAN

NORGES DÆMRING

EN LITTERATURHISTORISK INDLEDNING

BERGEN

JOHN GRIEGS FORLAG

1899

tilegenet
Pag.
Indledning
I. Bergen i Welhavens opvækst 15—49
Selskabsliv, sociale forholde og almindeligt fysionomi 15
Aandsaristokratiske elementer, — amtmand Falsens kreds 22
Falsens theater 24
»Den norske Tilskuer« 26
Lyder Sagen 29
Welhavens far 34
Welhavens mor 39
Welhavens guttedage 42
II. Christiania i Welhavens studenterdage 50—82
Christianias ydre fysionomi 50
Christianias ydre fysionomi 56
Pag.
Musik 62
Theaterkritik 64
Litterær kritik 65
Bildende kunster 67
Selskabsliv 73
Kvindens stilling 78
Afsluttende bemerkninger 80
III. Omgang og paavirkninger i studenterdagene 83—120
De første studenteraar 83
Den Schweigaardske kreds 85
Anton Martin Schweigaard 89
Welhavens æsthetik 103
IV. Den norske bondebevægelse eller norskhedstiden 121—220
Skjønlitteraturen 121
Avislitteraturen 125
Paavirkning fra Rousseau 130
Paavirkning fra Quesnay 141
Hans Nielsen Hauge 154
Bondebevægelsen kommer ikke pludselig 163
Julirevolutionen i Christiania 171
Den polske frihedskamp i Christiania 176
Begeistring for grundloven 180
Begeistring for nordens oldtid 182
Pag.
Norsk skryt 187
Kjøb norske varer 189
Paa vagt mod Sverige 193
Antidanisme 195
Sprogreformer 199
»Statsborgeren« 205
Valgagitation 211
Syttende mai 215
Afsluttende bemerkninger 217
V. Henrik Wergeland 221—286
Indledende bemerkninger 221
Wergelands selvfølelse 227
Hans sammenhæng med de hjemlige forhold 229
Hans sammenhæng med europæisk aandsliv 238
Hans religion og verdensbetragtning 246
»Skabelsen, Mennesket og Messias» 260
Vildskab og uvorrenhed 268
VI. Welhaven og „Norges Dæmring“ 287—348
Welhavens karakter og ydre optræden 287
Sammenstød med Wergeland 297
Had til politik 309
Aaret 1833 315
Pag.
Fattigdom og trængsel 321
»Norges Dæmring« 325
Afsluttende bemerkninger 345

Mal:Dobbeltlinje

Ved en inkurie staar i første kapitel paa flere steder Bruun istedetfor Brun.


PD-icon.svg Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.