Nordlands Trompet/1

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Samlede Skrifter
Utgitt av A. E. EriksenDen norske historiske Forening (1s. 4-6).

Min Bog, naar du den Ære faar
At du forinden Døren ſtaar
Hos Ober-Secreterer,
Naar Han dig i ſin’ Hænder tar,
Og som Patron i ſit Forſvar,
Den Gunſt du høyt ſkatterer.
Jeg ſtrax vil give ſaadant Raad:
Min Bog! du har dit Ynſke naad,
Gak hen, got Folk at gieſte,
Gak frilig hen til alle Land,
Gak hen og tak den fromme Mand,
Der vide vil dit Beſte!
Gak hen til Gammel og til Ung,
Skyt intet, Veien bliver tung!
Gaar det ſaa haardt i Knibe,
At de dig fritter om dit Pas,
Da ſig: jeg har min Atteſtats
Af vor Høiædle Wibe.
Sig ſaa: Min Fader er en Klerk
Iført en Nordlands Mesſe-Serk,
Og bor blandt kolde Tuer:
Han er blandt andre ret og ſlet,
Hvad godt udgaar af Nazareth?
Kan Torne ſkaffe Druer?

Sig dem: du har de Klæder paa,
Hvori du daglig pleier gaa
I Selſkab blant vor’ Bønder:
Din’ Frynſer er en Snor af Hamp
Dit Guld er idel Klint og Kamp
Dit Skrin er Lever-Tønder
Din Kappe har du gjort af Skind,
Med Tran og Tjære ſmurt den ind,
Din Mantel er en Kofte
Gehænget er af Heſte-Fax[1]
Din Sabel er en Fiſker-Sax[2]
Der ligger paa den Tofte
Et barket Skind, ſnørt om din Haand[3]
Det er dit gylden Arme-Baand
Og ſølv-broderet Erme.
I Steden for et Hug-Gevær,
Dig et par Aarer færdig er,
Du Haanden med kan værme[4]
Din Rechs og Links da læres brav,
Naar Aaren trækkes i det Hav,
Nu frem, nu flux tilbage;
Det blive vil dit Brug og Sved,
Indtil dig gives fuld Beſked,
Fra Verden ud at drage.

Du har en Færing[5] til Karet,
En Dybs-Ang[6] til en Raritet,
En Tofte til et Sæde,
Et Øs-Kar til en Haand-Granat
Et Hval-Ben[7] til en Paliſat,
En Angel til en Kjæde:
Med denne Prunk, med denne Pral,
Du Landet gjennemvandre ſkal,
Og byde frem din’ Gaver.
Hvorvel de viſes ſlet af Stand,
Man den dog karg ey kalde kan,
Som giver det, han haver.
Hermed jeg dig befaler GUd
Og dine Reiſer ind og ud,
Og alle dem, dig ynder,
Men allermeſt vor Adels-Mand,
Som udi din fornedret Stand,
Vil være din Formynder.


  1. Fax betyder Man, Manke.
  2. Fisker-Saxer er bred-bladede Knive, med et langt Træ-Skaft eller Greb, bruges til at ſkjære Fiſken op med. (Alb. Daſs)
  3. At Fiſkeren ei ſkal blive vaad over Haandleden, og at Vinden ei ſkal blæſe dem ind paa de blotte Armer, da bruge de Skind-Ermer, det er Skind-Stykker, ſom de ſvøbe nogle Gange om Haandledet og binde faſt med en Skind-Rem, ſom er ſyet faſt til den ene Ende af Skind-Ermet. (A. D.)
  4. D. e. varme.
  5. En liden Baad med fire Aarer.
  6. Fiſkeſnor med Lod og Krog til at bruge i dybt Vand. Heder i Folkeſproget Djupſogn eller Jukſaang; Oldnorſk: djúpshöfn
  7. Et Hval-Ben er et Slags Fiſker-Redſkab, ſom Fiſkeren i Nordland hefter paa den ene Side af Baaden; deri gaar en Tridsſe eller lidet Hjul, hvorpaa Fiſker-Snoren løber; og ſiden det er gemenlig gjort af Lederne i Hval-Fiſkens Ryg, kaldes det Hval-Ben. (A. D.)