Neobule og Hebrus

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
13
NEOBULE OG HEBRUS
Originalens versemål.

Hvor jeg ynker de småpiger, som med Amor ei får skjemte,
som til bægret ei tør nippe, og som altid går i rædsel
for en onkel og hans skjender!

Men den lille, han med vinger og med buen, han dig drager
bort fra tenen og fra væven og dit husstel, Neobule,
til din elsker, til din Hebrus!


Når af badet han er stegen og har salvet sine skuldre,
hvor han tumler da sin ganger! og end aldrig han i kapløb
eller brydning så sin lige;

ikke feiler han sit dådyr, der det stormer over sletten,
og hans jagtspyd er til rede med sit dødsstød for det vildsvin,
som sig bryder gjennem krattet!


PD-icon.svg Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.