Nattergal og Papagøi

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk

En Nattergals Klædning er aſkegraa
hans Diſk er de grønne Blade;
Papagøien har ſkinnende Toga paa,
og ſpiſer af Sølverfade.

Naar Mørket ſynker paa Skov og Eng,
han ſidder ſaa luunt paa Pinden;
men Sangeren har ſig en Green til Seng,
der gynger i Nattevinden.

Blidt Sværme i Elskov og Sommerluft,
en Nattergalſ Phantasier
dybt Tonerne gribe hvert Ædelt Bryſt,
Alverden lytter og tier.

I Ovnskrogen ſat for ſin Levetid,
Papagøien med Snak sig piner;
Philiſteren ſtudſer ved al den Flid,
og leer ad hans dumme Miner.

Papagøien ſidder i hundred Aar
med Hæder og Gunſt i Stuen;
naar Døden den gamle Tunge naaer,
da græmmer ſig Herren og Fruen.

I Skoven er Sorrig en liden Stund,
naar Sangernes Kvad forſtumer;
men Ingen freder hans ſidſte Blund,
og Ingen har deelt hans Kummer.


PD-icon.svg Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.