Magnus den blinde
Gyldendalske Boghandel, (Første Bind, s. 45–46).
„Å, lad mig ænnu én gang få se
op mot de tindrende stjærner!“
bad ung Magnus og sank i knæ,
det var ynk at se.
Alle kvinner i gråt sig fjærner.
„Å, først imorgen! Først fjællene se,
og sjøen, hvor langt den blåner,
én gang til, og så kan det ske!“
Og han sank i knæ; —
og hans venner med ham: „Å, skåner!“
„Å, først til kirke, Guds hellige blod
være det siste jeg skuer!
Det skal bade i lysets flod,
tage mildt imod
mit øjes bristende luer!“
Stålet rant i, og hans øjes væld
sank som et lyn i natten.
„Magnus, vor konge, farvel, farvel!“
— „Å, farvel, farvel,
I, som fulgte i somre atten!“
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |