Frida

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Samlede værker. Mindeutgave
Gyldendalske Boghandel (Første Binds. 46-47).

Frida, jeg visste, du ej vilde leve.
Steg blot en tanke med magt til at hæve,
stirret du henad med higende kræfter,
som vilde du efter.

Øjnene, å så forundrede, klare,
glæmte at se, medens du glæmte svare:
da vokste snehvite vinger, som siden
bar bort over tiden.

Talte du, spurte du, blev jeg halvt bange;
øjne og ord syntes begge forlange
renere klarhed, en tankernes sejer,
som jeg ikke ejer.

Sprang du som barn, når det kommer fra skolen,
rystet du lokker som vandspring i solen,
lo du, så himlen sig åpnet i glæde
over din glæde, —

eller en motgang så dypt kunde ramme,
som brast dit hjærte itu med det samme,
tankerne tapte i smærternes vrimmel
både jord og himmel, —

da, o, da så jeg: din glæde, din smærte
vare for store for menneskehjærte.
Hist fik de rum! — Men her blev det så lille,
så trangt og så stille.


PD-icon.svg Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.