Litterære Efterretninger (1854–1855)
For ikke ret længe siden, inden den russisk-tyrkiske Krig lagde saa godt som udelukkende Beslag paa alles Interesse, var den almindelige Opmærksomhed fornemmelig henvendt paa den mærkelige Opstand, som nu i flere Aar har rystet det ældgamle, urokkelige himmelske Rige og maaske vil medføre indgribende og varige Omvæltninger i dette hidtil mest uforanderlige af alle Lande. Af de afbrudte Efterretninger, man efterhaanden faar i Dagbladene, er det dog ikke saa let at faa en klar Oversigt over Opstandens Udvikling og danne sig et rigtigt Begreb om dens sande Væsen og Natur; en sammenhængende Fremstilling af den hele Kamp mellem Oprørerne og de kejserlige Tropper, saavel som af de nærmest forudgaaende Begivenheder, der har betinget og fremkaldt den, maa derfor altid være en velkommen Gave. En saadan har man i den nylig paa Cappelens Forlag udkomne Oversættelse af „Opstanden i China fra dens Begyndelse til Indtagelsen af Nanking, efter Skildring af Franskmændene Callery og Yvan“. Bogen er vistnok i sig selv intet Mesterverk; Fremstillingen er temmelig opskruet og svulstig, og lider af Mangel paa Klarhed; Oversætteren har heller ikke formaaet at bøde paa disse Ufuldkommenheder, den franske Original skinner igjennem den norske Dragt og undertiden fristes man til at oversætte tilbage paa Fransk for ret at fatte Meningen; et Par Steder er der indkommet nogle tyske Udtryk af den Art, at det livagtigt ser ud, som om Oversætteren har benyttet en fransk-tysk Ordbog. Men trods dette indeholder dog denne af Øjevidner meddelte sammenhængende Fremstilling saa meget nyt og oplysende, at den altid vil gjennemlæses med Interesse. Bogen er billig og net udstyret, og Forlæggeren har medgivet et Portræt af Tronprætendenten Tien-Te, der har et meget chinesisk Ansigt, samt et paa en ganske egen Maade udført Kart over Krigsskuepladsen efter Lieou-Tsching-Hi’s Original, hvilket kan give et interessant Begreb om Karttegningens Standpunkt i det himmelske Rige.
Hos samme Forlægger er udkommet et nyt Oplag af J. Boll Grams Oversættelse af den bekjendte „Lundeqvists Haandbog i Jordbruget“, gjennemseet og rettet efter Originalens tredie forbedrede Udgave. Da der har været anket over, at den i forrige Oplag anvendte Beregning i svenske Tønder voldte mange Læsere Besvær, har Oversætteren i denne nye Udgave overalt reduceret dem til norske Maal Jord. – Edw. Wittrups engelske Læsebog}} for Viderekomne fortjener at finde almindelig Udbredelse saavel i Skolerne som ved privat Undervisning; den indeholder et Udvalg af underholdende og velskrevne prosaiske Stykker af passende Vanskelighed, tildels af de bedste nulevende Forfattere, som Dickens, Macaulay, Bulwer og S. Warren, hvis Stil man saaledes faar Anledning til at gjøre sig bekjendt med; Korrekturen er omhyggelig og de til Slutning meddelte Ordforklaringer og Anmærkninger er til god Hjelp ved Benyttelsen.
Hos Malling er nys udkommet Tysk Læsebog for Begyndere af N. M. Aalholm, der er bedre indrettet end nogen af de tidligere tyske Læsebøger, vor Skolelitteratur er i Besiddelse af for denne Klasse af Elever. I den første Afdeling, der bestaar af korte Sætninger, er de fleste Ord forklarede nedenunder paa Siden; i de følgende Afsnit, indeholdende Fortællinger, Skildringer og Digte af jevnt tiltagende Omfang og Vanskelighed, er Oplysningerne henskudte til Bogens Slutning; den egner sig fortrinlig for de Par første Aar i Skoler, hvor Undervisningen i det tyske Sprog begynder i en tidlig Alder.
Som Eksempel paa, i hvilken Grad en billig Pris formaar at skaffe gode Bøger stor Udbredelse, kan anføres, at af den hos Malling udkomne „2 Skillings Læsebog for Almuen“ af Pastor Schønheyder to svære Oplag næsten er udsolgte i Løbet af faa Maaneder. Forfatteren har leveret Manuskriptet uden Godtgjørelse, mod at Prisen skulde sættes saa lavt, og da nu 3die Oplag snart bliver fornødent, har han anmodet „Folkeskolens“ Redaktion øm at henstille til de Skolelærere, der har havt Bogen i Brug, at afgive sine Bemærkninger om den, for saa vidt som de i enkelte Henseender skulde ønske den mere eller mindre forandret. Da det muligens kunde falde vedkommende Skolelærere bekvemmere at henvende sig til Folkeskolens Redaktion (Overlærer K. Knudsen og Skolelærer O. Vig) end til Forfatteren, der bor udenfor Byen, har disse Mænd lovet at modtage de Bemærkninger eller Vink, som en eller anden maatte finde sig beføjet til at give.
Tidsskrift for Skjønlitteratur vedbliver at indeholde omhyggeligt udvalgte og godt oversatte Fortællinger fra de forskjellige udenlandske Litteraturer; de tre sidst udkomne er „et Egteskab“ af den franske Forfatter George Sand, „Hoggarty-Diamanten“ af den engelske Charles Dickens og „Skarlagens-Bogstavet“ af den amerikanske Nath. Hawthorne, alle blandt de bedste Frembringelser i den moderne Novelle-Litteratur. „Et Egteskab“ er frit bearbejdet efter George Sands Mont Revêche, og røber ved den hele Behandling usædvanlig Dygtighed fra Oversætterens Side; de franske Romaner er maaske de vanskeligste at gjengive paa vort Sprog saaledes, at Originalens djerve Kraft og elegante Skjønhed bevares uden at tage sig ud som opskruet Affektation; men dette har fuldkommen lykkets nærværende Oversætter, som derved har lagt for Dagen en fin Sprogevne og et mere end almindeligt Kjendskab til begge Sprogs Aand og Hjelpemidler. Tidsskriftet finder, som fortjent, mere og mere Indgang hos Publikum, men tiltrænger endnu en betydeligt større Udbredelse for at sikres varig Bestaaen; især for Folk paa Landet, hvor man ikke har den stadige og lette Adgang til rigt forsynede Lesebiblioteker, synes det at maatte være kjærkomment, i bestemte Mellemrum, for en billig Pris at erholde en saa god og underholdende Læsning, som man altid er vis paa at finde i dette Tidsskrift. Ved en talrigere Subskription vilde desuden Forlæggeren sættes i Stand til at give saa betydeligt Honorar, at derved ogsaa kunde fremkaldes gode originale Arbejder, hvilket ligger i hans Plan, men hidtil ikke har ladet sig udføre af Mangel paa tilstrækkelig Understøttelse fra Publikums Side; hvor meget Tidsskriftet vilde vinde i Interesse ved en saadan Forbindelse, er indlysende.
Norsk Folke-Kalender for 1855 indeholder en populær Forklaring over Melkevejen af Prof. Hansteen, om Dyrenes Hustamhed af Prof. F. C. Faye, hvori Forfatteren viser, at Grunden til denne fornemmelig bør søges i de mærkelige Forandringer i selve Organisationen, som de Dyr, der egner sig til at blive Husdyr, efterhaanden undergaar i Følge den kunstige Pleje og den ved Kunst ledede Forplantelse; herved frembringes konstante Egenheder i Dyrenes Natur, som lige fra Fødselen gjør Afkommet tilbøjeligt til at underkaste sig Menneskets Herredømme, medens derimod de saakaldte vilde Dyr bevarer sin Natur uforandret, saa at man med tæmmede Individers Afkom idelig fra nyt af har den samme Møje og Besvær som med Forældrene, om man agter at gjøre dem tamme. Fremdeles indeholder Kalenderen en Opsats om Lyden og Øret af Kand. Adam Arndtsen, hvori det dog neppe har lykkets Forfatteren at fremstille denne vanskelige Del af Naturlæren saa forstaaeligt, at den almindelige Læser, som ikke paa Forhaand kjender Materien, vil kunne skjønne noget deraf; den hele Lære om Lydbølgerne er i alt Fald baade saa sammentrængt og saa overfyldt med vanskelige fremmede Ord og videnskabelige Kunstudtryk, at den alene af den Grund vil være ufattelig for den store Flerhed af Folke-Kalenderens Publikum. A. T. Kaltenborn har fortsat sin i Aargangen for 1854 paabegyndte Afhandling om norske Byers Vaaben eller Stadssegl med Forslag til, hvorledes man bør gjengive disse i Farver, samt til Vaaben for en Del Stæder, som hidtil mangler saadant; Forfatterens Øjemed er fornemmelig at opmuntre til at vise tilbørlig Interesse ogsaa for denne Del af vore historiske Minder, og bevare dem i en renere og oprindeligere Skikkelse end den ofte latterligt forvanskede og vansirede, hvori de nu findes. P. C. Asbjørnsen har givet Skildringer og Sagn fra Sognefjorden, fortalte med hans sædvanlige Virtuositet, og en Anonym en smuk Fremstilling af Overlærer U. W. Møllers bramfrie Liv og Virksomhed. Endelig har Prof. Hansteen tilladt Udgiveren her at indrykke det Stykke „Rejse-Erindringer fra Sibirien“, som stod i Asbjørnsens „Hjemmet og Vandringen“, hvorhos han har tilføjet nogle Skildringer, som der var udeladte. – Af disse „Rejse-Erindringer“, der er fortalte med lige saa megen jevn Simpelhed som Liv og Friskhed, har den berømte Forfatter nu i flere Aar i Folke-Kalenderen meddelt betydelige Brudstykker, og de har stadig udgjort Perlen blandt de mange gode Opsatser, som denne Bog altid indeholder; de har ogsaa i Udlandet tiltrukket sig saadan Opmærksomhed, at Dr. H. Sebald har samlet og oversat dem paa Tysk som et Bind af det hos Carl B. Lorck i Leipzig udkommende „Hausbibliothek“, og har dertil af Forfatteren modtaget ikke ubetydelige Udfyldninger og Forøgelser, som endnu ikke er trykte paa Norsk. Denne tyske Udgave er derfor bleven meget søgt og læst her i Landet, og kan ikke andet end vække Ønsket om, at Prof. Hansteen ret snart maatte skjænke ogsaa sine Landsmænd en samlet Bearbejdelse af disse „Rejse-Erindringer“; man kan være forvisset om at den vilde modtages med almindelig Glæde og Erkjendtlighed.
Hos Malling er fremdeles i den sidste Tid udkommet 4de og 5te Hefte af Lindemans Norske Folkemelodier, anden Udgave af Geelmuydens Geografi og Smith-Hjorts Læsebog, „Luthers Ihukommelse“, Allehelgensdags-Prædiken af P. A. Jensen, samt „Indledning til Statsvidenskabernes Studium“ af Kammerherre J. F. Monrad. Det udkomne, 380 S. svære Bind udgjør endnu blot den historiske Dels første Hefte, indeholdende en Fremstilling af den romerske Statsforfatning til den juliske Lov; af dette betydelige og mærkelige Verk skal forhaabentlig i et følgende Hefte gives en udførligere Anmeldelse.
Hos Johan Dahl er udkommet et nyt gjennemseet Oplag af første Del af Schweigaards Proces, da det tidligere fra 1849 allerede for længere Tid siden var udsolgt; nærværende Udgave, der er besørget af Kand. Fr. Brandt, er i det væsentlige et Optryk af den tidligere dog saaledes at der er foretaget de fornødne Forandringer for at bringe den i Overensstemmelse med Lovgivningen indtil 1851; derimod er der intet Hensyn taget til de vigtige Love fra 1854, da Trykningen af Bogen allerede forinden var vidt fremskreden, og Harmonien mellem dens første og sidste Del saaledes vilde være bleven forstyrret, om man i Slutningen havde indtaget de ved de nye Love medførte Forandringer. I den ældre Udgave var der i Begyndelsen ikke naaet længere frem end til Lovgivningen for 1845, og i den sidste Halvdel til 1848. Dette nye Oplag er til Lettelse ved Brugen forsynet med et fuldstændigt Indholdsregister, hvilket meget savnedes i det ældre. – Ligeledes er hos samme Forlægger udkommet en ny Udgave af J. S. Welhavens Digte fra 1839, udstyret med en sjelden Elegance, og til den forholdsvis meget billige Pris 96 ß, medens den ældre Udgave kostede 1 Spd. En Anmelder i „Illustreret Nyhedsblad“ gjør opmærksom paa, at dette er den første egentlige Digtsamling (A. Munchs „Sorg og Trøst“ da fraregnet), som her til Lands fremtræder i et nyt Oplag, og at dette indtræffer netop 25 Aar efter at den af vor Litteratur saa højt fortjente Forlægger begyndte sin Virksomhed hos os. Til Jul er paa samme Forlag end videre udkommet Shakespeares Macbeth, oversat og med Anmærkninger oplyst af Nils Hauge, der med Alvor og Held i længere Tid har beskjeftiget sig med Studiet af denne Digter (høj Kvart, Pris 40 ß), samt „Amtmandens Døtre“, en Roman i to Dele af en anonym Forfatterinde, der forhen er Publikum fordelagtig bekjendt af et Par Skildringer, hun har meddelt til Asbjørnsens Nytaarsbøger, nemlig „Kongsgaard“ og „Et Gjensyn“. Den udkomne første Del udgjør 134 Ark og koster 84 ß; naar Resten følger, skal denne højst interessante og i vor Litteratur mærkelige Bog nærmere blive omtalt.
Den af alle vore Forlæggere, som til Julen har udviklet den betydeligste Virksomhed, er dog Chr. Tønsberg. Foruden Fortsættelser af P. A. Munchs Historie H. Wergelands Skrifter, Norge i Tegninger og Berømte Nordmænd, er der ogsaa hos ham udkommet Begyndelsen til to betydelige Verker af historisk-antikvarisk Interesse. Under Tittel „Norske Stiftelser“ har Kirke-Departementet ved Kand. N. Nicolaysen foranstaltet udgivet en Samling af Fundatser, Gavebreve og Testamenter vedkommende offentlige milde Stiftelser i Norge, saa som Kirker, Universitetet, videnskabelige Selskaber, Skoler, Hospitaler, Fattighuse og andre Indretninger til Trængendes Understøttelse, samt af Hovedreglerne for deres Bestyrelse. Verket vil falde i to Hovedafdelinger, en diplomatarisk, hvori selve Aktstykkerne anføres i kronologisk Følge, og en statistisk-historisk, hvorunder de forskjellige Stiftelser samlede henføres hver til sit Sted efter Rigets statistiske Inddeling; ved hver Stiftelse gives en Fremstilling af dens Oprindelse, Tilstand til forskjellige Tider, dens Bestyrelsesmaade, Ejendomme og Legater med tilføjede personal-historiske Oplysninger om vedkommende Givere. Det hele Verk vil udgjøre omtrent 100 Ark i stor Oktav, fordelt i to Bind, og vil i intet Tilfælde for Subskribenter koste over 6 Spd. – „Mindesmærker af Middelalderens Kunst i Norge“ er Tittelen paa det andet omtalte Verk, hvilket er foranlediget udgivet af Foreningen til norske Fortids-Mindesmærkers Bevaring. I denne Forenings Plan ligger det naturligvis ogsaa at udbrede Kundskab om de endnu tilværende norske Fortids-Mindesmærker ved at udgive fuldstændige og paalidelige Tegninger af dem, og derved tillige bevare i alt Fald Mindet om dem, som dens Kræfter eller andre Omstændigheder ikke tillader den at redde fra Undergang. Hidtil har Foreningen kun virket lidet i denne Retning, da dens Midler har været optagne til andre Øjemed; men i det sidste Aar har den baade hertil kunnet afse større Summer og har været saa heldig, i polyteknisk Kandidat Georg Bull at finde en Mand, som med en udmærket Dygtighed som Tegner forener den fornødne historiske og arkitektoniske Kyndighed til med Nøjagtighed og Paalidelighed at undersøge og aftegne Levningerne af vore ældre Bygverker. Hr. Bull har i den forløbne Sommer paa Foreningens Bekostning anstillet Undersøgelse og optaget Detaljtegninger saavel af Kongehallen i Bergen som af flere af de tiloversblevne mærkelige Stavekirker. Det er de saaledes samlede, temmelig betydelige Materialier, som nu trænger til, saa hurtigt som muligt at udgives, og her har man atter havt det Held, at Hr. Tønsberg har vovet mod et forholdsvis ringe Tilskud fra Foreningen at overtage Forlaget af det oven nævnte kostbare Plancheverk, hvortil Kand. N. Nicolaysen leverer oplysende Tekst, og at sælge det for en saa lav Pris, at det kan vinde en almindelig Udbredelse. Allerede det foreliggende første Hefte tilfredsstiller i denne Henseende alle billige Fordringer; det indeholder paa to Plader Tegninger af Hedals Kirke i Valders. Den første Plade giver et ydre Perspektiv samt Grundplan af Kirken, som den ser ud, efter at den i 1699 ved Tilbygning blev forvandlet til Korskirke; desuden findes mere detaljerede Afbildninger af dens ældre oprindelige Del, den egentlige Stavekirke, nemlig Grundplan, Langsnit og Tversnit af Kirkens Skib samt Grundplan og Tversnit af Klokke-Støpullen. Paa den anden Plade findes i stor Maalestok Kirkens med pragtfulde Udskjæringer rigt udstyrede Hoveddør, tillige med et Tversnit af samme, som viser, hvorledes dens forskjellige Bestanddele er sammenføjede. Tegningerne er af Georg Bull udførte med en saa udmærket Smagfuldhed og Elegance, at en kyndig Anmelder har erklæret dem at røbe en Mesterhaand, og Winckelmann & Sønners Udførelse deraf i tontrykt Lithografi er naturligvis særdeles smuk; dog er i Lithografien, navnlig ved den udskaarne Hoveddør, Skyggegivningen ikke ganske fuldkommen, saa at Søjlerne ikke faar sin fulde Runding, Tegningen er for skarp og Farven ikke ret heldig, ligesom der ingen Forskjel i saa Henseende er antydet mellem Træverket og den paa Døren anbragte forsirede Jernlaas, der for at vise det forskjellige Materiale burde være holdt noget mørkere; man faar derfor ikke af Lithografien et saa klart Begreb om den ældgamle Dørs rette Udseende, som af selve Originaltegningen, hvis Blødhed og mere brunlige Tone samt fuldkomnere Skyggegivning baade i højere Grad fremhæver Søjlernes Runding og stiller det ved Ælden noget afslidte og brunladne Træverk ret levende for Beskuerens Fantasi, ligesom ogsaa Jernlaasens Forskjellighed fra de øvrige Bestanddele her er antydet. Da man nu er bleven opmærksom paa disse smaa Ufuldkommenheder, har man imidlertid i Forlæggerens Iver og Winckelmanns Dygtighed fuld Sikkerhed for at ogsaa de vil blive afhjulpne i de følgende Hefter. Den her meddelte Hedals Kirke hører for øvrigt i arkitektonisk Henseende til de mindre interessante i den hele Samling, saa at ogsaa heri de nærmest følgende Hefter, der skal indeholde Ringsakers Kirke paa Hedemarken samt Reinlids, Lomens og Hurums (Anneks til Vang) Stavekirker i Valders, kommer til at overgaa det her foreliggende. Det er derfor at haabe at enhver, der har nogen Sans for Bevarelsen af Norges Fortidsminder, ved Subskription vil understøtte dette højst betydningsfulde Verk; det maa være i Tillid hertil, at Forlæggeren har sat Prisen saa lavt (36 ß Pladen, Tekst iberegnet), medens f. Eks. de af N. M. Mandelgren for Sveriges Vedkommende bebudede „Skandinaviska Medeltids-Monumenter“, hvorpaa der fra Kjøbenhavn indbydes til Subskription, er ansatte til mere end den dobbelte Pris. Hvis derfor en meget talrig Subskription skulde udeblive, er det at befrygte, enten at Forlæggeren maatte stanse med Verkets Udgivelse, eller at man maatte give Afkald paa det overordentlig pragtfulde Udstyr og nøje sig med almindelig norsk Tarvelighed i dette Stykke; men begge Dele vilde være næsten lige meget at beklage, og Publikum kan derfor ikke noksom lægges paa Hjerte at understøtte Forlæggeren i dette hans fædrelandske, men vovelige Forsøg paa at skaffe os et nationalt Pragtverk for en saa ringe Pris, at man derfor blot kunde vente et tarveligt Udstyr. Subskriptionen er kun bindende for 5 Hefter ad Gangen, hvert indeholdende 2 Plader med Tekst til en Pris af 72 ß Heftet. Kand. N. Nicolaysen, for Tiden Formand i Foreningen til norske Fortids-Mindesmærkers Bevaring, vil i den vedføjede Tekst levere de fornødne historiske og arkitektoniske Oplysninger. Det hele Verk har han i en særdeles smuk Dedikation tilegnet vor store Landskabsmaler Prof. Joh. Chr. Dahl i Dresden, der fra først af saa kraftigt har bidraget til at vække Sansen for Bevaringen af vore fædrelandske Fortidsminder.
Ligesom vi til Jul har faat et nyt Oplag af Welhavens ældre Digte, har ogsaa den anden af vore magna nomina blandt Digterne skjenket en samlet Udgave af flere af sine ældre Arbej- der. A. Munch har nemlig paa Tønsbergs Forlag udgivet „Digte og Fortællinger ældre og nyere“, der omslutter et Tidsrum af 20 Aar af hans Forfatter-Virksomhed. Den første Afdeling, „Ungdomsdigte“, er for det meste et Optryk af „Ephemerer“ (udkomne 1836), der i det hele taget er gjengivne uforandrede, medens derimod det følgende „Donna Clara“ er afrundet ved en forandret Slutning; fremdeles indeholder denne Afdeling Borgruinen, Den Ensomme, To Billeder fra Italien og En Nytaarslegende. De to Billeder fra Italien er forhen ikke trykte, men slutter sig til de tidligere udgivne lignende Skildringer i „Billeder fra Nord og Syd“. Anden Afdeling, „Efteraarsdigte“, indeholder blandt andet Teksten til A. Tidemands „Norsk Bondeliv“, en Del mindre lyriske Poesier, samt til Slutning et nyt Digt af noget betydeligere Omfang, „Hellig Olafs Sejr“. Bogen er nydelig udstyret og ledsaget af Forfatterens særdeles veltrufne Portræt, tegnet af Knut Bergslien; den koster 1 Spd.
Hos samme Forlægger udkommer fremdeles inden føje Tid nogle Sange af J. G. Conradi, komponerede for og tilegnede Kristianias Haandverker-Sangforening, samt et Udvalg af C. N. Schwachs poetiske Skrifter med Forfatterens Portræt.
Prof. P. A. Munch indbyder til Subskription paa Norskt Maanedsskrift for Historie, Geografi og Politik, som han agter at indrette omtrent efter samme Plan som det af ham for nogle Aar siden udgivne „Almeenlæsning“ og afdøde Etatsraad Schouws „Dansk Ugeskrift“ eller „Dansk Tidsskrift“. Det vil saaledes optages af originale Opsatser af underholdende og belærende Indhold, men ved Siden deraf agter Udgiveren „ogsaa flittigt at benytte det rige og fortrinlige Forraad, som de bedste fremmede Skrifter, fornemmelig Tidsskrifter frembyder til Udvalg. Hovedindholdet vil saaledes blive: historisk-politiske Fremstillinger og Betragtninger, geografiske og naturhistoriske Skitser, fornemmelig hentede fra Rejsebeskrivelser, levnetshistoriske Meddelelser om fremragende og i Begivenhederne indgribende Mænd, Oplysninger om vigtige Begivenheder og Opdagelser paa Teknikkens Gebet o. a. d.“ Det vil følgelig danne et Supplement til Dagbladene, idet man her vil faa sammenhængende Oversigter over, hvad der i dem efterhaanden meddeles i Brudstykker, og da man i Udgiverens Navn har tilstrækkelig Garanti for Indholdets God- hed og Interesse, kan der vistnok paaregnes en talrig Subskription, saa meget mere, som Prisen er sat overordentlig lav; Tidsskriftet vil nemlig, hvis et tilstrækkeligt Antal Subskribenter tegner sig inden Januar Maaneds Udgang 1855, hver anden Maaned udkomme paa Chr. Tønsbergs Forlag i Hefter paa 6 Ark i stor Oktav à 24 ß; Subskriptionen er kun bindende for 12 Hefter ad Gangen, hvilke i og for sig vil danne et afsluttet Hele, men Opsigelse maa ske, inden hver Rækkes 10de Hefte udkommer, da den ellers er bindende for de følgende 12 Hefter.
Da Waldemar Thranes „Fjeldeventyret“ for en Del Aar siden paany var blevet opført paa Kristianias Teater, gjenvaktes Publikums Interesse for at dette vort eneste nogenlunde betydelige Syngestykke skulde reddes fra den Forglemmelse og Undergang, som det med stærke Skridt syntes at gaa i Møde, da der nemlig ikke fandtes et eneste paalideligt og fuldstændigt Eksemplar af Partituren, og det ikke i nogen Skikkelse var udgivet og tilgjængeligt for Publikum. Denne Stemning foranledigede Hr. Wulfsberg til som Begyndelse til et fuldstændigt Klaverudtog forsøgsvis at udgive Ouverturen, arrangeret for Pianoforte af Just Lindeman. Afsætningen var dog ikke saa betydelig, at han turde vove paa egen Haand at foranstalte en fuldstændig Udgave. Studentersamfundet satte sig derpaa i Bevægelse og fik nedsat en Komité, som i Aaret 1849 gjennemgik og undersøgte samtlige forhaandenværende Materialier til Fjeldeventyrets Musik, og indstillede, at man derefter skulde besørge bearbejdet, afskrevet og sikkert opbevaret en nøjagtig Partitur af det hele, medens der paa Grund af de store Udgifter og den ringe Afsætning, der var at paaregne, ikke kunde blive Tale om at lade den trykke. Derimod var det paatænkt, at Studentersamfundet skulde sætte sig i Spidsen for en Indbydelse til Subskription paa et fuldstændigt Klaverudtog, hvoraf da Hr. Wulfsberg vilde paatage sig Forlaget, naar han blot kunde have Udsigt til at faa sine Udgifter nogenlunde dækkede. Foretaget stødte imidlertid den Gang paa forskjellige Hindringer, saa at Planen for det første blev opgiven og snart syntes ganske at have gaat i Glemmebogen; i flere Aar hørte man intet mere dertil, og det saa ud til, at man – med Undtagelse af Ouverturen – fremdeles ikke skulde komme til at kjende mere af „Fjeldeventyret“, end hvad der lærtes og opbevaredes ved mundtlig Overleverelse. Hr. Wulfsberg havde imidlertid ikke opgivet sin en Gang fattede Tanke, og det lykkedes ham endelig at gjennemføre den; i Aar har han nemlig traadt i Forbindelse med W. Lindorff & Co., og disse Mænd har nu vovet at lade et fuldstændigt Klaverudtog med Sang og Tekst besørge af C. Arnold og Ludv. Lindeman, der har forefundet saa meget af Wald. Thranes egne Samlinger til et Klaverudtog, at i de udkomne to Hefter foruden Ouverturen blot to Nummere ikke har kunnet udgives derefter. Det udkommer i 4 Hefter, hvoraf de 3 første af Subskribenter betales med 80 ß og det fjerde leveres dem frit, saa at Prisen for dem ikke kommer til at overstige 2 Spd., hvor stort end Arketallet bliver; Bogladeprisen vil blive forhøjet til 3 Spd. De udkomne to Hefter paa tilsammen 10 Ark rækker til Finalen i første Akt, og hvis de følgende to blot bliver lige saa store, vil Subskribenterne følgelig have Verket for 12 ß Arket, eller for den samme billige Pris som de paa Mallings Forlag udkommende „Norske Folkeviser“ (almindelig Pris for Musikalier er 16 ß Arket); men rimeligvis vil dette Arketal endogsaa blive overskredet. Udstyret er særdeles smukt, og man kan saaledes endelig glæde sig over at Waldemar Thranes skjønne Musik i en værdig Skikkelse for en billig Penge er bleven tilgjængelig for dens mange Yndere. Disses Tal bør være Borgen for, at Forlæggerne ikke lider noget Tab ved sit fortjenstfulde Forsøg paa at udbrede og redde fra Forglemmelse et saa værdifuldt nationalt Musikverk som „Fjeldeventyret“.
Den oven (S. 180) nævnte tyske Udgave af Professor Hansteens Rejse-Erindringer fra Sibirien er ikke det eneste Eksempel paa at den norske Litteraturs Frembringelser i den senere Tid har vakt Opmærksomhed i Udlandet og er blevne udbredte der gjennem Oversættelser. Saaledes er i det forløbne Aar Pastor A. Fayes Norges Historie oversat paa tysk og optagen som 18de Bind i den historiske Afdeling af Carl B. Lorcks „Hausbibliothek“; den i dette Tidsskrift (1853 S. 299–305) anmeldte lille Bog af Forfatterinden til en Moders vejledende Ord, „Den kvindelige Virksomhed for Missionen“, er ligeledes oversat paa tysk af Schulrath K. Bormann, og G. F. Claussen, som tidligere har udgivet en Oversættelse af de to første Afsnit af Prof. P. A. Munchs „Det Norske Folks Historie“, har nu ogsaa oversat sammes 3die og 4de Afsnit under Tittel: „Das heroische Zeitalter der nordisch-germanischen Völker und die Wikinger-Züge, Leipzig 1854“. Af Prof. Rud. Keysers Verk „Nordmændenes Religionsforfatning i Hedendommen“ er udkommet en engelsk Oversættelse: The religion of Northmen. By Rud. Keyser. Translated by Barclay Rennock. London 1854. Price 8 sh.
I Sommeren 1853 blev der truffet foreløbig Aftale mellem Videnskabsdyrkere fra de forskjellige nordiske Lande, som havde Lejlighed til personlig at afhandle med hinanden, om Midlerne til at tilvejebringe et litterært Forbindelsesled mellem de nordiske Universiteter; senere blev Anliggendet bragt under Overvejelse i en videre Kreds ved hver af Højskolerne, og man blev fra alle Sider enig om, at den hensigtsmæssigste Maade var at grunde et Tidsskrift, som foruden at afhandle almindeligere Emner skulde knytte sig til Universiteternes Virksomhed, og som ved skiftevis at udgaa fra ethvert af dem kunde sikres ligelig Deltagelse og Medvirkning fra alle tre Broderlande. Da Foretagendet var saa vidt fremmet, anmeldtes det den 13de Januar 1854 ved den nordiske Fest til Fædrenes Minde, i Kristiania af Prof. Welhaven og i Kjøbenhavn af Prof. M. Hammerich, samt i Lund ved en senere akademisk Fest af Prof. Ek, hvorimod man fra Upsalenserne fik Underretning om, at de trods al Interesse for Sagen for det første ej saa sig i Stand til at deltage. Fra de tre Universiteter udgik derefter Subskriptionsindbydelse paa „Nordisk Universitets-Tidsskrift“, der skal udgaa med et Hefte paa 7–10 Ark en Gang om Aaret fra hvert af Universiteterne til en Pris af 1 Spd. Dersom Upsalenserne, som det af senere Efterretninger i de svenske Tidninger ser ud til, snart maatte slutte sig til sine Medbrødre, vil der vekselvis udkomme et Hefte i det svenske og i det dansk-norske Sprog. Det første Hefte er nu udkommet i Kjøbenhavn, redigeret af A. Ingerslev, og har havt saadan Afsætning, at man allerede har maattet trykke et andet Oplag deraf; Tidsskriftet mangler altsaa ikke Publikums Deltagelse, naar det blot maa faa den fornødne litterære Bistand til at vedligeholde den. Det udkomne Hefte indeholder: Jorden og Menneskeslægten, af Etatsr. G. Forchhammer; Nogle kritiske Undersøgelser med Hensyn til Tragoedien Macbeth, af Etatsr. C. Hauch; Tale i det norske Studentersamfund, af Prof. J. S. Welhaven; Brev til en svensk Rektor, af Prof. M. Hammerich; Om Disputere-Øvelser ved Universitetet, af Prof. M. Hammerich; Det theologiske Studium ved Kjøbenhavns Universitet, af Cand. theol. A. Ingerslev; Bidrag til den danske Studenterforenings Historie, et Foredrag af Stud. jur. V. Rode; Anmeldelser af nye Skrifter; Akademiske Meddelelser fra 1854 (saavel om Universitetet som om Studenterforeningen). – Professor M. Hammerichs Brev til den svenske Rektor handler om at lære svensk i danske og norske Skoler og omvendt; man oplyses her blandt andet om, at Prof. Hammerich ved Undervisningen i Modersmaalet benytter P. A. Munchs „Sammenlignende Fremstilling af det danske, svenske og tyske Sprogs Formlære“; ligeledes har, som bekjendt, Munchs Mythologi været benyttet i danske Skoler. Dette er begyndende, om end svage, Spor til Gjensidighed fra dansk Side i Benyttelsen af begge Landes Skolebøger, over hvis Mangel man hos os har ført saa megen, og vel for en stor Del grundet Klage.
Det i Aar udkomne Bind af Annaler for nordisk Oldkyndighed og Historie indeholder, som sædvanligt, Opsatser af stor Interesse. Bindet aabnes efter den i de senere Aar indførte Skik, som Redaktionen haardnakket vedbliver trods de mange fra forskjellige Kanter derimod fremførte Anker, med en Udgave af et lidet Oldskrift, nemlig Saga Játvarðar konungs hins helga, udgiven efter islandske Oldbøger i Grundteksten med dansk Oversættelse af C. C. Rafn og Jon Sigurdsson. Dernæst har Prof. P. A. Munch meddelt „Geografiske Oplysninger om de i Sagaerne forekommende skotske og irske Stedsnavne“ en Afhandling, der for en væsentlig Del indeholder Udbyttet af Forfatterens for et Par Aar siden foretagne videnskabelige Rejse til Orknøerne og Skotland, og om hvis Plan han ytrer: „Nærværende geografiske Afhandling vil omfatte tre Hovedafsnit: 1) Orknøerne; 2) Hjaltland; 3) Syderøerne og Man samt Irland og Skotland. Ethvert af disse Afsnit agtes nøjere oplyst ved et historisk Kort, som optages i „Atlas for nordisk Oldkyndighed“. Det er Bestemmelsen i en anden Afhandling at lade følge historiske Undersøgelser betræffende Nordboernes Forbindelser med disse Lande“. I Anledning af at Forfatteren bruger Benævnelsen „oldnorsk“ om det oldnorske Sprog, gjør Redaktionen i en Note den forbausende Bemærkning, at „Forfatteren har, i sine forskjellige til nærværende „Annaler“ meddelte værdifulde Afhandlinger for Nordens paa Island ligetil vor Tid temmelig uforandret bevarede fælles Oldsprog tidligere anvendt Benævnelsen Oldnordisk, men her „Oldnorsk“. Red. foretrækker at vedligeholde en fælles Benævnelse for vort fælles Oldsprog, og har dertil, i Overensstemmelse med den store Sprogforsker Rask, valgt Benævnelsen Oldnordisk som den udtryksfuldeste og tillige med Selskabets Stilling som en almennordisk Stiftelse med et almennordisk Formaal bedst stemmende“. Prof. Munch har naturligvis aldrig brugt Benævnelsen „oldnordisk“ om „oldnorsk“, men kun om hvad der virkelig er oldnordisk, og det er vanskeligt at begribe, hvorledes Redaktionen har kunnet undfange en saa besynderlig Tanke. Efter nogle Bemærkninger af Gisle Brynjulfsson om málaspjót, málajárn og beslægtede Ord følger en Undersøgelse af Worsaae om, hvor Lyrskovslaget stod; Forfatteren kommer heri til det ret interessante Resultat, at det neppe er „nogen dristig Slutning, at Lyrskovslaget virkelig har staaet paa Sletterne ved det nuværende Lürschau, tæt nordvest for Byen Slesvig, og følgelig omtrent i den selvsamme Egn og muligen tildels i de samme militære Stillinger, i hvilke Istedslaget nylig er blevet kjæmpet. Men der er i saa Fald den Forskjel paa disse to, hver for sig glimrende Sejre, noget nær paa et og samme Sted, at de Danske i Forening med Nordmændene i Aaret 1043 vandt deres første Sejr ved sydfra at forsvare Passet eller dog Egnene ved Ahrenholz Sø og Lang Sø, hvorved de før Slagets Begyndelse havde de naturlige Fordele paa deres Side, medens de ifjor i Istedslaget, som bekjendt, kommende nordfra maatte forcere disse samme faste Stillinger, der nu var stærkt besatte af Fienden.
Under Forudsætning af, at den her fremsatte Mening om Lyrskovslagets Kampplads fremtidigen deles af vore Historieforskere, vil man tilvisse med dobbelt Føje kunne paastaa, at Sletterne omkring det sønderjydske Lürschau (hvor bl. A. ogsaa den danske Hær bivuakerede Paaskedags Nat 1848 efter Slaget ved Slesvig) henhører til de ikke alene i den nyere, men ogsaa i den ældre danske Krigshistorie mærkværdigste Egne“.
Dernæst følger tre Afhandlinger af Carl Säve om Gotlands Fortidsminder og svenske Runeindskrifter, kemiske Undersøgelser om de gamle Broncer af N. J. Berlin, Bemærkninger af C. C. Rafn om en i London funden dansk Runesten samt om Jellinge-Stenene, og endelig Tillæg til de i forrige Bind meddelte historiske Efterretninger om Søborg af C. F. Wegener.
Det nys udkomne 19de Hefte af „Nordiske Oldskrifter“, udgivne af det nordiske Litteratur-Samfund, indeholder „Íslenzk fornkvæði“ ved Svend Grundtvig og Jon Sigurdsson, første Hefte. Disse højst interessante Kvæder er her omhyggeligt ud- givne med Indledninger og oplysende Anmærkninger samt et fuldstændigt Variant-Apparat, ligesom de er jevnførte med fast alle andre Folkeslags beslægtede Sagn og Kvad, saavel færøiske, norske, svenske og danske, som engelske og tyske, ja undertiden endog vendiske, bømiske, slovenske, bretoniske og spanske.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |