Lappiske Eventyr og Folkesagn/Tschude-Sagn fra Jokonga i russ. Lapland

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk

37. Tschude-Sagn fra Jokonga i russ. Lapland.
(Meddelt af D. E. D. Europäus.)


Der levede engang en Mand med sin Hustru. De fik en Søn, de fik to Sønner, de fik tre Sønner; til Slutning fik de ogsaa en Datter. Saa levede de en Tidlang med sine Børn. En Dag drog Sønnerne paa Jagt. Faderen blev igjen hjemme og anede ikke, at der kunde være nogen Fare paa Færde. Men hvad sker? Kort etter hørte han, at der kom Folk. Hundene gjøede, Manden sprang ud og ser til sin Skræk, at det er Tschuder. Naa, her var intet Andet at gjøre, end at vise sig forekommende og gjæstfri. Han sagde derfor:

„Vær saa god, Fremmede, at komme ind i Gammen og hvile Eder!“. De krøb ind i Gammen.

„Sætter Eder, I Reisende, sætter Eder!“ Til Hu­struen sagde han:

„Løb, Hustru, til Stabnret og hent Mad til de Fremmede!“ Hustruen løb, men Manden hk i det Samme Anledning til at hviske Noget til hende, som gjorde, at hun ikke kom tilbage igjen. Derpaa siger han til sin Datter:

„Løb, min Datter, løb til Staburet og hjælp din Moder!“ Hun gik ogsaa, men heller ikke hun kom tilbage. Saaledes var Manden alene igjen med sine Gjæster, og saa siger han til dem:

„Venter lidt, mine Gjæster, jeg maa nok selv løbe til Stabnret for at hente Maden!“ Men, idet han gik ud, stængte han Døren til udenfra. Derpaa tog han et langt Spyd og krøb op paa Taget af Gammen og kigede ned igjenuem Røghullet for at se, hvad de tog sig til. Det lod til, at de strax havde mærket hans List, og de raabte derfor ud til ham:

„Ah, du gamle Ræv, du har bedraget os, men, lukker du ikke strax op, skal du faa smage Kjeppen!“ Der­paa begyndte de at støde og hamre løs paa Døren og Væggene. Men Lappen spildte heller ikke Tiden. Med sit lange Spyd stak han ihjel den ene efter den anden, indtil han havde gjort Ende paa dem allesammen. Derpaa gik han hen til Stabnret til Konen og Datteren.

„Naa, Husbond,“ sagde Hustruen, „hvorledes er det gaaet, hvor ere de blevne af?"

„Allesammen, Hustru, Allesammen har jeg dræbt, ikke En er i Live!“ I det Samme kom Sønnerne hjem fra Jagten og vidste om Ingenting.

„Hvorfor bo I i Staburet, hvorfor bo I ikke i Gammen?“

„Gaar, mine Sønner, gaar ind i Gammen og I skulle se et Syn!" Sønnerne gik hen og aabnede Døren. Hvad saa de? Faderen havde dræbt Tschuder. Saa sprang de tilbage til sin Fader og udbrød:

„Hvor listig du har været, Fader! Hvorledes kunde du faa dræbt dem allesammen, Fader?“

„Naar Døden truer, mine Sønner, saa kommer Klogskaben!“

„Du har gjort et stort Underværk, Fader! Men hvor skal vi gjøre af dem?“

„Drager dem ned til Elven og kaster dem ud i den!“ Saa tog de og drog dem til Elven. Først løste de Pengebælterne af dem, derpaa stak de Hui paa deres Tarmer, og saa kastede de dem allesammen i Elven. Derpaa gik de tilbage til Gammen og levede der, som de før havde levet.