Lagfølgen på Hardangervidda og den såkaldte „høifjeldskvarts“

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk

Norges geologiske Undersøgelse. No. 11.

Lagfølgen på Hardangervidda

og den såkaldte

„høifjeldskvarts“

Af

W. C. Brøgger

(Med 31 figurer i texten og et tysk resumé)

Kristiania

I kommission hos H. Aschehoug & Co.

1893

A. W. Brøggers bogtrykkeri.
Side.
Dagbog over reiser på Hardangervidda 24de juli—14de august 1877 2–26
24de og 25de juli Tur over Vidda fra Løite i Ustedalen til Maursæt i Sysendalen 2
26de—29de juli. Ophold i Maursæt 5
1ste—7de august. Fra Eidfjord over Vidda til Valdalen 7
8de—14de august. Røldalsprofilerne 19
Sammenstilling af iagttagelser på Hardangervidda 1875 og 1877 26–43
Kjerulfs opfatning af høifjeldsformationens lagfølge og aldersforhold 44—54
Høifjeldsformationens udbredelse 55–79
Profiler over rækkefølgen i skiferformationen fra Ulvik og Voss fra 1892 55
Oversigt over den yngre gneisformations (høifjeldskvartsens) udbredelse fra Fuse i Bergens stift til Gausdal 60
Høifjeldsformationens alder 80—113
Alderen af fyllitafdelingen 80
Den overliggende gneis-sparagmitformations alder 85
Aldersforholdet mellem skiferformationen og dens underlag 96
Forholdet mellem alderen af labradorstenen og den yngre gneisafdeling 110
Hvorledes forklare metamorfosen i høifjeldsformationerne? 114—128
Resumé 129–142

I årene 1875 og 1877 tilbragte jeg endel af sommeren med geologiske oversigtsreiser på Hardangervidda og i tilgrænsende trakter. Ud på høsten 1877 indsendtes til den geologiske undersøgelse foruden dagbogen også en kort sammenstilling af de vigtigste resultater.

Da den heri meddelte opfatning af flere væsentlige forhold var meget afvigende fra prof. Kjerulfs anskuelser, blev såvel dagbogen som den samme ledsagende korte sammenstilling af resultaterne skrinlagt i den geologiske undersøgelses arkiv og ikke publiceret; derimod er en del af iagttagelserne benyttet af Kjerulf i hans „Udsigt over det sydlige Norges Geologi“ (1879), uden at dog min opfatning af dem samtidig er meddelt.

De forhold, som for 15 år siden førte til, at mine studier over fjeldformationerne afbrødes så brat, bragte mig over på undersøgelsen af ganske andre områder af vort lands geologi og disse absorberede snart så fuldstændig al ledig reisetid, at jeg også efter min fratræden fra den geologiske undersøgelse (1881) aldrig senere har fundet anledning til nærmere at prøve rigtigheden af min opfatning af lagrækken på Hardangervidda. Først under sidstleden sommer (1892) bragte min deltagelse i kommissionen til undersøgelse af de geologiske forholde ved Bergensbanens tunneler mig atter i berøring med Viddas formationsrække og de spørgsmaal, der står i forbindelse med opfatningen af denne. Det faldt da ligesom af sig selv, at de gamle papirer blev fremfundet og gjennemset; da dette gjennemsyn viste, at disse over 15 år gamle iagttagelser endnu er de fuldstændigste, der haves over disse trakter af vort land, og ihvorvel naturligvis nu af mindre interesse, end dengang, da de blev nedskrevne, alligevel ikke er uden betydning for forstaaelsen af høifjeldets geologiske forhold, har den nuværende bestyrer af den geologiske undersøgelse dr. H. Reusch opfordret mig til at udgive dem.

Uagtet jeg selv ikke var uden store betænkeligheder ved at udgive i uforandret form min dagbog og den derpå grundede sammenstilling fra et så langt tilbageliggende afsnit af min forfattervirksomhed, så har jeg dog af forskjellige hensyn alligevel bestemt mig for at efterkomme denne opfordring.

I det følgende skal altså meddeles:

først min dagbog fra reiserne sommeren 1877 (tildels også fra 1875), dernæst min sammenstilling af iagttagelserne fra 1875 og 1877, nedskrevet høsten 1877;

videre, nogle iagttagelser fra sidste sommer (1892);

iagttagelser af ældre og nyere undersøgere over fortsættelsen af de på Vidda optrædende afleiringer. Slutninger angående høifjeldsformationens alder og metamorfose.

Saavel dagbogen som sammenstillingen meddeles i uforandret form. For de topografiske forhold henvises overalt til amtskarterne.


PD-icon.svg Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.