Kong Sverrer
Medens Kong Sverrer laa med sine Skibe i Randsfjorden og hans talrige og overlegne Fiender ingen Fare anede, lod han sine Skibe drage op af Randsfjorden og tvers over Land til Mjøsen, uagtet Veien baade er besverlig og lang. Til Erindring om denne Tildragelse kaldes denne Vei endnu den Dag i Dag Kjølveien. Ved Hjelp af disse Skibe overraskede han nu uformodet fine Fiender, Hedemarkens anseeligste Bønder, der vare samlede paa Gaarden Saastad i et stort Gilde. Dette fik en bedrøvelig Ende; thi de halvberusede Bønder gjorde kun liden Modstand. Qvinderne flygtede til en i Nærheden liggende Haug, som endnu bærer Navn af Graatehaugen, fordi de stode her og græd over deres Mænd og Frænder, der faldt for Birkebeinernes skarpe Sværd. En liden Bugt af Mjøsen, tæt ved Gaarden, kaldes Gjemmeviken, fordi Bønderne der efter Sagnet havde gjemt de Skibe, som de tilforn havde i frataget Kong Sverrer.
Anm. Mundtligt. Dette skede omtrent 1177. Veiens Længde er 5 Rastir (Mile) og Navnet Kjølveien forekommer allerede i Hakon Hakonsons Saga 136 (Kraft 2, 245. Sverres Saga Cap. 16). Den af Historien bekjendte Sverresti, som Sverrer 1178 maatte anlægge for at undgaae sine Fiender, skal efter Sagnet have været mellem Gamle- og Ny-Rundals Kløv. Kongstien eller Kong Sverres Stie erindres endnu og en Dal omtrent 1½ Miil østenfor kaldes endnu Sverredalen. Her slog Sverrer sandsynlig Leir, efter at være kommen gjennem Sverrestien. (Kraft, 4, 66, 689. Sverres Saga C. 20). En Dal, som Kong Sverrer skal have passeret paa en Reise fra Søndfjord til Sogn, kaldes ogsaa endnu til Minde om denne berømte Konge Sverresdal. (Budstikken 5, 570).