Kong Christian den fjerdes norske Lovbog af 1604/Tyvebolk

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Utgitt av Frederik Hallager og Frederik BrandtCarl C. Werner & Komp.s Bogtrykkeri (s. 186-193).
Tyffue Balcken.

Om atskillige tyffueri, oc detz straff,
cap. I.[1]

Den som icke er saa føer at hand gider arbeidit for sit brød, stiæl hand mad at opholde sit liff met: da maa hand icke reffsis for det tyffueri, [vden hand stiæl mere end hand kand æde til it maaltid.[2]

Men stiæl den som arbeids føer er til en øre sølff, oc er icke tilforne befunden met tyffueri: da maa hand føris til ting, oc miste sin hud, vden hand vil løse sig met tre marck sølff til konningen.

End stiæl hand anden gang til en øre sølff: da løse sin hud met sex marck sølff til konningen, eller miste sin hud, oc brendis[3] paa hans kind.

Stiæl hand tredie sinde til en øre sølff: da miste sin hud, oc konningen tager [alt hans gods.[4] Men stiæl hand offtere: miste liffuit.

Stiæl nogen til en[5] marck sølff, som icke tilforn er fundit met tyffueri: da skal hand til ting føris, oc løsis met otte ørtuger oc tretten marck til konningen, eller fare fredløs. Stiæler hand siden offtere: da miste liffuit.

Stiæl tyff første gang til en marck fuld verd: da haffuer hand forbrut alt sit gods, oc lide slig straff[6] konningens befalningsmand hannem paalegger, oc beholde sit liff. Men stiæl hand offtere: da haffuer hand forgiort land oc løszøre, oc sit liff til met.

Om tyff vorder tagen, oc detz metfærd,
cap. II.[7]

Findis2 nogen met staalen kaaste: da maa de hindis paa hans bag vdi det fylcke hand er tagen, oc føris bunden til konningens ombudsmand, hand skal vere plictig at holde hannem, oc lade føre til ting oc fra, oc skaffe bøddel til at reffsze hannem, saa oc til alle tyffue. Bønderne ere plictig at følge hannem til retterstedit, oc vere siden aff deris aabyrgd. Huer som icke vil følge met hannem: bøde konningen en halff marck sølff.

Alt det gods som tagit vorder hos tyffuen: det beholder den hannem tager, om icke anden kunde sig det tilvinde. Men all anden hans løszøre, hører konningen til.

Huem som griber nogen tyff, hand skal foruare hannem, oc antuorde ombudsmand hannem bunden, oc haffue der vidne til. Lader hand hannem før løsz: bøde konningen fire marck Lader konningens ombudsmand hannem løsz: bøde lige saa. Vil tyffuen verge sig, [vere fredløs.[8] Der skal tyff dømmis som hand stiæl, ihuor hand vorder greben.

Om mand röffuer tyff, eller vdslegger fra nogen, oc om mand kiender sit staalne gods i andens hender,
cap. III.[9]

Tager3 nogen tyff eller fredløsmand fra anden met mact: da bøde imod konningen landrade sag, oc huer den met hannem vaar en marck sølff.

Tager en mand en tyff, oc hand slipper løsz for hannem: bøde icke for.

Kiender mand sit gods, som er hannem tyffstaalit fra i anden mands være, oc tager sit gods igien, [oc siger dog huem hans tyff vaar, oc dølger icke konningens ræt, oc haffuer der vidne til:[10] da er den som kaasten fands hos skyldig i sagen. Oc den sine kaaste tog igien, bøder der icke for. Men dølger hand tyffuen, oc tager sine kaaste igien, bøde konningen fire marck sølff.

Sigter konningens ombudsmand[11] nogen at haffue forenit sig met tyffuen, tagit sine kaaste igien, oc fordult konningens ræt: da verge sig selff tredie derfor, eller bøde fire marck sølff til konningen, oc den anden bliffue tyff som tilforne.
Om mand finder sit staalne gods hos anden,
cap. IV.[12]

Finder4 mand sit gods hannem er staalit fra i anden mands være, oc hand skiuder paa hiemmel der til, oc siger sig at haffue kiøbt det: da skal hand eske borgen for hannem, oc for det gods hand kiender, oc sette hannem en visz dag for at føre sin hiemmel, oc da skal den som godsit haffuer mist, føre sine vidniszbyrd, at det er hans gods, oc at hand icke solde eller gaff det bort, oc icke had heller nogen selge det: oc da maa hand bekomme sit gods igien. Oc hand da giøre huilckit hand vil: enten fare bort met sit gods, eller forfare den andens hiemmelsmand. Brøster hannem da hiemmel: da er hand tyff derfor.[13]

Om mand kiender anden tyffnit,
cap. V.[14]
Legger5 mand anden tyff sag til: da maa hand raade, huad hand vil [steffne hannem hiemme,[15] eller fare til tings, oc liuse hans tyffueri. Oc da skal tingmendene legge hannem steffne for til første ting, om hand er inden fylckis. Men er hand vden fylckis: [da steffnis hand effter lowen for slig sag til visse dag.[16] Kommer hand da icke: da dømmis hand skyldig i sagen, vden hand lader suerge sit forfald. Men kommer hand selff: da biude low for sig. Brøster hannem low: da vere fredløs, effter som før er sagd [om pendinge mange.[17]
Om randsagen efter staalen gods,
cap. VI.[18]

Er6 nogen mands gods bortstaalit, oc hand kiender spor der fra: da skal hand gange til sine grander, oc klage det for dennem, oc bede om hielp at effterlede, oc følge saa sporrit til den mands gaard sporrit tilligger. De skulle sidde vden gaarden, oc vjse en mand til husit, som skal sige deris erinde, oc begiere at maa randsage. Vil hand det tilstede: da skal hand gaa effter sine grander. Oc de andre som begiere at randsage, skulle til gaarden gange i deris eniste skiorter vtilbundit, Randsagis da, oc de finder icke kaasten til hans: da verge sig met sin eed selff siette, om de giffue hannem sag. Kand hand icke verge sig: da bøde fire marck sølff.

Om mand finder sit staalne gods, oc icke fölger tyffuen,
cap. VII.[19]

Finder7 hand sit gods, som er bort staalit, oc finder icke tyffuen hos det: da skal hand icke tage det, før hand kalder sine naaboer til, oc haffuer dem der hos. Sigter ombudsmanden bonden at tyffuen vaar hos kaasten der hand det tog: da skal hand føre sine vidnisbyrd, at tyffuen vaar icke hos den tid hand tog sine kaaste.

Sigter mand anden at haffue faait hans gods eller pendinge som hannem vaar frastaalit, oc siger hand ney derfor: da verge sig derfor met sex mends eed. Falder hand at lowen: bede konningen fire marck, om hand viste at det vaar staalit.[20]

Stiæler barn eller vmyndig: da skal bødis hans gierning, men konningen fanger der icke bøder for.

Huem som met tyffueri vorder befunden: da bør bonden som miste sine kaaste, at haffue fuld verd for sit gods aff den skyldigis boe, saa oc for huis hand haffuer kostit paa at søge effter sit gods, oc fuld ræt effter laugedomme.
Om mand tager höge eller falcke,
cap. VIII.[21]

Tager mand falcke eller høg bunden i sin rede, oc dølger det: da er hand tyff derfor, om hand liuser det som falcken tilhørde, oc bøde konningen fire marck.

Stiæler mand [slagit høe aff anden mands eng:[22] da er hand tyff derfor, oc bøde konningen fire marck, eller verge sig derfor met sex mends eed.

Om mand selger konningens jord vloffuind,
cap. IX.[23]

Selger nogen konningens jord, vden hans loff: da er hand tyff derfor. Saa oc den som kiøber: vden hand verger sig met sex mends eed, at hand viste det icke.

Tager mand marckesteen op aff jorden. oc setter andensteds neder, oc fører den ind paa hans medejeris jord: da er hand tyff derfor, oc haffuer forbrut alt det hand ejer til konningen. Men tager hand marckesteen op, oc setter ingensteds: bøde konningen [otte ørtuger oc tretten marck.[24]

Om mand dier andens fænit, eller stiæl hans fruct,
cap. X.[25]

Legger10 mand sig vnder anden mands quæg oc dier det, [oc fanger nogen skade der offuer: da bødis hannem icke nogen ræt derfor.[26]

Ganger nogen i anden mands abildgaar, kolhaffue eller løghaffue, vdi hans rugsæd, erter eller bønner, eller aalden, som met giærde er indhegnit, oc giør hannem skade: da bøde skaden dobbilt, oc to øre sølff til konningen.[27] Tager hand til øris verd eller mere: da forfølgis hand derfor, som for anden tyffueri.

Giører nogen det, som icke haffuer at bøde met: da maa de[28] føris til tinge, oc straffis derfor effter laugdomme.[29]

Om mand stiæl katte, hunde, kniffue eller belte,
cap. XI.[30]

Stiæl11 mand hunde, katte, kniffue, eller belte, oc alt som mindre er end øris verd, oc bliffuer befunden der met:[31] da bøde konningen to øre sølff, oc den hand stial fra, en øre, oc bliffuer minde mand.

Om höe som tagis aff veyfarende mand,
cap. XII.[32]

Farer12 mand at veyen met heste, oc staar der høe hos: da maa hand tage saa megit som hans hest kand æde der, oc icke mere.

Om mand finder det som tabt er,
cap. XIII.[33]
Finder13 nogen nogit gods, som anden haffuer tabt: da skal hand liuse det op den samme dag, ellers vorder hand tyff derfor, om hand liuser det icke, om det er saa megit verd, at det kand kiendis at vere tyffsag. Naar hand saa haffuer opliust det: da maa hand bruge det. Kommer eiermanden oc kiender det, oc det er opsledit eller forargit: da bøde der icke for. Den som vedkiender sig slig funden gods, skal beujse met to skellige vidne, at det er hans gods, [oc icke kiender sig vret ved:[34] da skal den som fant, lade det følge hannem.
Om tylter eed,
cap. XIV.[35]

Sigter14 konningen nogen for landsforræder (det er den som forraader land oc folck fra sin herre oc konning:) da skal hand verge sig met tylter eed. Oc saa skal vergis for alle vbodemaal. Den som low skal giffue: skal næffnis sex mend paa huer side, saa gode som hand selff er, oc nest hos hannem er boesiddendis, som den sag vitterligt er. Icke skal næffnis hans frender eller suogre, eller hans affuinds mend: men fuldmyndige oc forstandige mend, som icke er befunden tilforne met vrang eed, eller falsk vidne.

Siu aff dennem maa hand tage, oc vere selff den ottende, oc fly sig selff fire, der icke ere befunden met meeneed. Hand skal suerge fuld eed for sig, som sag er giffuit: de andre skulle sande hans eed met slig forord, at de icke vide sandere for gud, effter deris samuittighed, end de suerge.

Om sætter eed,
cap. XV.[36]
Alle15 de sager som skal bødis otte ørtuger oc tretten marck for, [oc de X. marck skal bødis for,[37] skulle affuergis met sex mends eed. Oc skal næffnis tre mend paa huer side, som om tylter eed sagd er. Tre der aff skal hand beholde, oc selff vere den fierde, oc to maa hand selff fly sig.
Om lyritter eed,
cap. XVI.[38]

Alle16 fem marcks sager, oc fire marcks sager, skulle vergis med tre mends eed, to skal næffnis paa huer side, oc der aff beholde hand to som sigtet er, oc selff vere hand den tredie.

En marcks sager, oc de som mindre ere: skal vergis met tre mends eed. Oc skal næffnis en paa huer side, der aff beholde den som er sigtit huilcken hand vil, oc vere selff den anden, oc fly sig selff den tredie.

Disse eeder skulle stande, indtil mand skal haffue to mends eed, eller en mands eed. Thi en skal suerge for en øre: oc to for to ere, som lowen siger.

Om meen eeder,
cap. XVII.[39]

Om17 nogen befindis at suerge vrange eeder, oc fremleder nogen meensuerger, giffuer pendinge, eller truer nogen til vrang eed met sig, saa oc om mand lader sig leje at beskade nogen mands liff: da vere de paa begge sider vbodemend End de der suerge sig om meen, eller lod sig leje til at bære løgnactig vidniszbyrd: vere fredløs vdi tre aar, [oc icke befries fra den sag de affuergede, met nogen mands eed eller vidne:[40] thi de giorde sig selff vnyttige, oc bøde til konningen fire marck sølff, [oc huer den som soer met hannem: bøde konningen en marck sølff,[41] om de der soere, viste icke andit, end hand soer ret. Men viste de det, at hand soer vret: bøde fire marck, saa vel som hand. Oc brendis til met i deris ansict met it heet jern til en euig kiendelse.


  1. Kilden M. L. IX. 1.
  2. [ mgl. i M. L.
  3. M. L. tilf. „med en Nøgle.“
  4. [ M. L. i de fleste Codd.: „6 Mark Sølv af hans Gods, hvis han ejer saa meget.“
  5. M. L. en halv.
  6. M. L. refsing.
  7. Kilden M. L. IX. 2.
  8. [ M. L. har: „da falder han fredløs“ (hvis han desformedelst bliver dræbt).
  9. Kilden M. L. IX. 3. Jfr. ndf. Kap. 7.
  10. [ M. L. „og erklærer først, at han ikke vil nedslaa Kongens Ret, og har Vidne dertil.“
  11. M. L. „Baron“ (Lendermand) eller Sysselmand.“
  12. Kilden M. L. IX. 4.
  13. M. L. tilføjer i flere Codd. „med mindre han negter med Sættered og Nævndervidner, at han ikke stjal men kjøbte; den Ed falder til 4 Mark Bod, hvis den falder.“
  14. Kilden M. L. IX. 5.
  15. [ M. L. „enten stevne ham (den Sigtede) hjem og derfra til Tings.“
  16. M. L. „þá skal gera honum laga stefnu (eptir leiðar lengð) aptr til þings ok eindaga þat þing.“
  17. [ M. L. eptir fjár magni ɔ: efter Summens Størrelse. Tillægget hører i Kilden til de foregaaende Ord: „da biude low for sig;“ men paa dette Sted er det aldeles meningsløst. Jfr. nedf. Kap. 16 og Kjøbeb. Kap. 2.
  18. Kilden M. L. IX 6. Jfr. Chr. V. N. L. 6–17–14.
  19. Kilden M. L. IX. 7.
  20. M. L. tilf. „Sigter man Nogen for Tyveri, og er Tyveriet ikke efterlyst (jfr. ovt Kap. 5), da skal den Beskyldte værge sig med 6 Mænds Ed, og den Ed falder til 4 Marks Bod, hvis den falder.“
  21. Kilden M. L. IX 7 i. f. Jfr. ovf. Landslb. Kap. 49. Chr. V. N. L. 9–15–5.
  22. [ M. L. har: „slætringi (ɔ: et ringere Slags Falke) af jørðu manns;“ et Haandskrift (Cod. mbr. reg. Stokh. Nr. 17, 4to.) har istedetfor slætringi – slatær ængi, og det er rimeligvis denne Misforstaaelse som er kommen over i Chr. IV. L.
  23. Kilden M. L. IX. 8.
  24. [ M. L. har: 6 Ører.
  25. Kilden M. L. IX. 9.
  26. [ M. L. har: „den Mand ejer ingen Ret paa sig,“ ɔ: kan siden ustraffet fornærmes.
  27. M. L. tilf. „í þokkabót.“
  28. Nogle Aftryk have: det.
  29. M. L. tilf. i flere Codd. „og eje ingen Ret om Folk slaar dem eller tager Klæderne fra dem.“
  30. Kilden M. L. IX. 10.
  31. M. L. tilf. „det er Hvinske.“
  32. Kilden M. L. IX. 11.
  33. Kilden M. L. IX. 12.
  34. [ M. L. „ef hann skal úræntr vera“ d. e. hvis han skal være uranet, ɔ: med Rette.
  35. Kilden M. L. IX. 13. Bjelke bemærker: „I Danmark maa den der sigter nævne Lovemænd, ut i den Jydske Lov lib. I. cap. 1, men i Norge nævner Bondelensmænd eller andre Konningens Ombudsmænd. – Efter Gaardsretten nævner Forvalteren paa Gaarden Halvparten og den Suspekte Halvparten, ut Art. 2. – I Danmark exciperes ikke Slægt eller Svogerskab fra Lovmaal, uden alene aabenbare Uvenner, ut ibidem. Dog udi Herredsnævn for Falsk, Mordbrand og Stimandsværk maa ikke Slægt eller Byrd gaa Lov med den Beskyldte, ut lib. 3 cap. 64.“
  36. Kilden M. L. IX. 14.
  37. [ mgl. i flere Codd. af M. L.
  38. Kilden M. L. IX. 15.
  39. Kilden M. L. IX. 16, jfr. Rb. 18 Febr. 1348.
  40. [ M. L. har: „og ikke nyde nogen Mands Ed eller Vidnesbyrd, og intet Vidnesbyrd bære.“ M. L. tilføjer i Slutningen af Kapitlet: „Men om det saa kunde indtræffe, at Nogen blev givet Sag paa Liv eller Lemmer eller alt hvad han ejer, da skal hand nyde Sliges Vidnesbyrd, og fralægge sig Sagen som Kongen naadigst bestemmer.“
  41. [ M. L. har: „og (Hovedmanden skal bøde) 6 Ører for hver som svor med ham.“