Kong Christian den fjerdes norske Lovbog af 1604/Indhold

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Utgitt av Frederik Hallager og Frederik BrandtCarl C. Werner & Komp.s Bogtrykkeri (s. 194-200).
Indhold.
I. Tingfarebolk.

Kap. 1. Om laugting, oc lænszmends eed.

– 2. Om næffnde mend til laugting.

– 3. Om laugtings ordning, laugrettiszmends eed, oc om tingvide.

– 4. Om vidniszbyrd, oc de sager paa laugtinget skal dømmis.

– 5. Om tingfred, oc om mand bær vaaben paa tinge.

– 6. Om domme som paa laugting dømmis, oc om domroff.

– 7. Om bygdeting, ombudsmand bør at holde effter laugtingit.

– 8. Om mand bryder tilsagde fred, lowlig foreninger, oc domme.

– 9. Om lowlig steffning, oc andfred.

– 10. Om konningens vduelgelse.

– 11. Huad eed adelen, laugmend, kiøbstedsmend, oc bønder, skal suerge konningen.

II. Landværnsbolk.

Kap. 1. Om vdnæffn oc skibs redning.

– 2. Om skibs bygning oc detz behør.

– 3. Om feide kommer paa rigit.

– 4. Om vædvarder at holde.

– 5. Om mand bær sande feide tiender.

– 6. Om ledings gierd oo detz jeffning.

– 7. Huorledis leding skal giøris.

– 8. Om vdnæffn til skibs behoff.

– 9. Om skib at vdsette, skibs munstring, oc detz fetallie.

– 10. Om bøsser, skud, oc anden skibs rettighed.

– 11. Om vaaben huer bør at eye.

– 12. Om vaabenting.

– 13. Om orlogsferd, oc strandhug.

– 14. Om skib, oc detz redskab at foruare.

– 15. Om skiudsferd til konningens behoff.

– 16. Om ransmend oc røffuere effter at søge.

– 17. Om mand kiøber met røffuere.

– 18. Om landraade mend eller forrederi, oc om lang skib byggis i herrittit.
III. Mandhelgebolk.

Kap. 1. Om nogen dræber hin anden.

– 2. Om skemderuig oc nidingsværck.

– 3. Om mand finder anden paa sin kone, moder eller daatter.

– 4. Om nidinger oc vbodemends odel.

– 5. Om frelsmand selgis eller forraadis.

– 6. Om mand huser vdsleger mand.

– 7. Om slagsmaal paa tinge, eller vdi forsamling.

– 8. Om gallind mand vorder nogens bane, eller saarer nogen.

– 9. Om banemend til drab, oc detz vnderførsel.

– 10. Om vijgliuszning oc baneraadsmend.

– 11. Om drabs bøder.

– 12. Om vaadeværck.

– 13. Om kniffue at bære, oc om kniffsting.

– 14. Om mand bider anden.

– 15. Om liffløse gierninger, detz dom, oc reffselse.

– 16. Om greedsted oc fredsommelig tider.

– 17. Om frelsmand bindis, om lemster, oc anden slaugsmaal.

– 18. Om forligelszmaal, ombudsmand skal giøre, om hæffnsmaal, oc detz segt.

– 19. Om puust oc næffuehug.

– 20. Om nogit quæg vorder mand at skade.

– 21. Om ømel oc wærlig sag nogen tilleggis, oc detz segt.

– 22. Om mand beligger andens hustrue.

– 23. Om de mend som gaa vbudne i gestebud.

– 24. Om trygler der karske ere.

– 25. Om møers oc quinders beliggelse, oc detz bøder.

IV. Arvebolk.

Kap. 1. Om quinde gifftinge, hiemmenfølge oc tilgaffue.

– 2. Om quinde gifftis vden frenders raad: oc om quinde forraad.

– 3. Om hælnings fællag.

– 4. Om miszdød skeer hion imellem, oc detz skiffte, oc kiøbe jord.

– 5. Om hustruen bliffuer beliggen, eller skillies fra bonden, oc om enten dennem sig forbryder.

– 6. Om ectefolck vorder met lowlig dom adskilde. Kap. 7. Om arffue tallit.

– 8. Huorledis mand etledis til arff.

– 9. Om mand dræber anden for arff skyld.

– 10. Om deris arff der omkommer.

– 11. Om detz arff der arffuingerne icke ere tilstaaede.

– 12. Om arff suig, oc den dødis gield at betale.

– 13. Om vmage øre, oc barnløse quinde at vdskiffte.

– 14. Om vmage skiffte, barnependinge, oc fierholdsmand.

– 15. Om vmagis ophold, oc detz forlags øre.

– 16. Huor arff oc ræt søgis.

– 17. Om arff mand besidder vlowlig.

– 18. Om vankundige arffuinger, oc om arffue skiffte.

– 19. Om tuiffl er, om mand er arffuing eller icke.

– 20. Om mand skiffter vmage sig imellem, som ingen pendinge eye.

– 21. Om mand kommer i vmage skiffte.

– 22. Om gaffuer der holdis skulle.

– 23. Om mand fremhielper anden for skyldskab, eller guds skyld.

– 24. Om brøllups gierd.

– 25. Om arff gierd.

V. Odelsbolk.

Kap. 1. Huilcke jorder som ret odels jorder ere.

– 2. Om brødre skiffte sig odel imellem.

– 3. Om odel at skiffte lowlig.

– 4. Om odel at selge oc opbiude, om det vorder fal, oc huorledis det skal løszis.

– 5. Om jordbreide oc odels trette.

– 6. Odels jorder som met gaffue oc giffting vdkommer.

– 7. Huorledis jordegods skal løsz ladis oc affhendis.

– 8. Om mand vil sin jord selge eller pantsette til for sallemaal at igienløsze.

– 9. Om jordliuszning.

– 10. Huorledis mand skal jord søge fra quinder eller vmage.

– 11. Om jordfundit gods.

– 12. Om mand vil sig ombudsmand tage.
VI. Landslejebolk.

Kap. 1. Om tagemaal eller gaardfestning.

– 2. Om aabod at opholde.

– 3. Om huszbygning der paalagd er.

– 4. Om jord der lejes, oc icke holdis.

– 5. Om mand bygger tuende mend en jord.

– 6. Om de jorder konningens ombudsmand bygger.

– 7. Om flytning, fardag, oc om husze skiffte.

– 8. Om trætz jord, detz megning, oc om vinter sæd.

– 9. Huis aff jorden maa affføris, oc om huszebrud.

– 10. Om mand besidder vtagen jord.

– 11. Om korn oc høe som selgis bort aff jorden.

– 12. Om leilending haffuer opreffuit giærdis gaarden.

– 13. Om skiffte imellem leilending.

– 14. At odelsmand er nest at besidde, oc om ildebrand.

– 15. Om mand giør anden plougspilde om vaardagen.

– 16. Om mand høster vlowlig fra anden.

– 17. Om lowfestning eller fredliust ejendom.

– 18. Om landnam eller voldsbøder konningen oc almuen bør.

– 19. Om landnam aff fællitz ejendom.

– 20. Om ejendom mand bruger til fællitz.

– 21. Om skib at opsette, oc om skibbrud.

– 22. Om aauerck, mand giør hin anden paa ejendom, detz lowfestning oc steffnemaal.

– 23. Om de egner met femte steffne skal søgis.

– 24. Om ombudsmand, huer bør at haffue.

– 25. Om vaade ild oc arns ild.

– 26. Om mand brender hus, eller nogen deel for nogen aff vrede.

– 27. Om giærde skiffte, oc lowlig giærder.

– 28. Om grinde oc gaarde at opholde, oc om grandsteffne.

– 29. Om giærdis gaarde der ey haffuer før verit.

– 30. Om quæg der skade giør, oc indsettis.

– 31. Om vanefuld quæg, oc fænit at vdløsze.

– 32. Om lowlige veye, oc grindsteder.

– 33. Om heste eller øg der skader hin anden.

– 34. Om heste eller øg der løsz ladis, oc skade effter kommer.

Kap. 35. Om mand giør fiærfølling paa anden mands fænit, eller malcker hans quæg.

– 36. Om quæg der stange hin anden, oc hunde der skade giør.

– 37. Om laan, oc om mand tager andens vlaant.

– 38. Om sættersfærd, oc sommerbeed.

– 39. Om fællitzbeed, oc græszgang.

– 40. Om almindelige veye, oc driffte veye.

– 41. Om veyebøder, met detz laugsteffne, oc broer at opholde.

– 42. Om bougrid paa alminde veye.

– 43. Om fergestæder, fergemand, oc ferge at holde.

– 44. Om vand oc veidestæder, huer ejer for sin grund.

– 45. Om skadebrud vdi sildfiskit.

– 46. Om søgning oc tag der skeer vdi sildfiskit.

– 47. Om mand tager sild aff anden mands garn, eller riffuer hans redskab.

– 48. Om mand giør anden forfang paa vaaddræt, eller anden fiskit.

– 49. Om høge oc falcke.

– 50. Huis brug leilending maa nyde paa leje jord.

– 51. Om ødegaarde der opbyggis.

– 52. Om tingbud at bære bye imellem.

– 53. Om budbyrd, os fattig mands flytning.

– 54. Om tingfærd, oc ting at paabiude.

– 55. Om fattig mands flytning.

– 56. Om biørne oc vlffue veide, oc gildrer.

– 57. Om jagt, eller diure veide.

– 58. Om alminding huorledis vere skal.

– 59. Om alminding brug, oc detz bygning.

– 60. Om diur graffuer, oc vlffue stuer i alminding.

– 61. Om hualle, oc hualle veide.

– 62. Om sæle veide oc marsuim

VII. Kjöbebolk.

Kap. 1. Om mand tager fra anden vden dom.

– 2. Om gield at verge for, oc vidniszbyrd om gield.

– 3. Om gield lowlig at søge, met detz adfærd.

– 4. Om skyld at betale, oc om wuitterlig gield.

– 5. Om fattig mands gield.

Kap. 6. Om gield som kræffuis effter den døde.

– 7. Om søgningmaal, oc hiemsteffne.

– 8. Om lowlig søgning, steffnemaal oc fierdhold.

– 9. Om første kiøb konningen ejer.

– 10. Om kiøb oc skiffte der lowlig ere, oc om falsk kiøb.

– 11. Om forord oc breffue at giøre.

– 12. Om vidniszbyrd huer ejer at bære.

– 13. Om mand selger it kiøb tuende mend.

– 14. Om leje koe oc detz aabyrgd.

– 15. Om foderfæ oc detz aabyrgd ved sin haands gierning.

– 16. Om quæg der selgis oc lyde haffuer, oc om skuldgang koe.

– 17. Om mand kiøber nogen deel vbeseet.

– 18. Om fællitz gods, detz skiffte, oc brug.

– 19. Om laan at suare til.

– 20. Om mand setter anden nogit i pant.

– 21. Om løffte for gield, oc huad kiøb quinder maa giøre.

– 22. Om leje folck oc tieniste hion.

– 23. Om arbeids mend vdi herrittit.

– 24. Huorledis holdis skal met fracte skib.

– 25. Om mand far imod forbud.

– 26. Om mand roer eller segler paa anden.

– 27. Om forfang paa laan, oc fuldrettis skade.

– 28. Om daabel oc vedemaal.

– 29. Om vegt oc maalekar.

VIII. Tyvebolk.

Kap. 1. Om atskillige tyffueri, oc detz straff.

– 2. Om tyff vorder tagen, oc detz medfærd

– 3. Om mand røffuer tyff eller vdslegger fra nogen, oc om mand kiender sin staalne gods i andens hender.

– 4. Om mand finder sin staalne gods hos anden.

– 5. Om mand kiender anden tyffnit.

– 6. Om randsagen effter staalen gods.

– 7. Om mand finder sit staalne gods, oc icke følger tyffuen.

– 8. Om mand tager høge eller falcke.

– 9. Om mand selger konningens jord vloffuind.

Kap. 10. Om mand dier andens fænit, eller stiæl hans fruct.

– 11. Om mand stiæler katte, hunde, kniffue eller belte.

– 12. Om høe som tagis aff veyfarende mand.

– 13. Om mand finder det som tabt er.

– 14. Om tylter eed.

– 15. Om sætter eed.

– 16. Om lyritter eed.

– 17. Om meen eder.


RETTELSER.

S. 14 L. 28 f. o. løg læs bók

– 15 – 18 – tagen læs tegen

– 100 – 30 – nyt tilføjet læs taget af Chr. IIL Kold. Reces af 13 Decbr. 1558 Art. 41.

– 109 i Note 3 citeres Chr. V. N. L. 3–14–11, og i Note 4 citeres 3–14–7.

– 125 ved 3dje Passus af Kap. 20 citeres N. L. 6–17–29 og 27.