Kjæmpen Størk paa Ouse-Nuten
I den for sin vilde og stolte Natur bekjendte Onsedal i Hardanger boede i fordums Dage en kjæmpestærk Mand, der hedte Størk. Han fik Sag mod Bispen og hug efter ham paa Thingstuen i Hausom (den største gamle Røgstue, som endnu staaer i Kintservik); men Hugget gik i Dørstolpen, og Bispen undslap. Størk forlod Thinget og frygtede med Grund for at Bispen vilde tage Hevn. Kort efter kom ogsaa Bispen med sine Mænd ind i Ousefjorden; men Størk, som havde Udkig paa den høie Oase-Nut, blev ham itide vaer. Han oplagde nu Raad med sin Søn Tholf, og de bleve enige om at Tholf skulde fare ud imod Bispen og udspeide hans Sindelag, og Størk imidlertid fra Nuten give Agt paa hvorledes det gik. Størk havde deroppe gravet sig et Hul og lagt i Beredskab en Helle, som han kunde trække over Hullet, om det blev fornødent deri at skjule eller begrave sig. Tholf var listig og stærk. Han tog en Tønde Øl med sig i Baaden og da han kom Bispen nær, bød han ham velkommen og spurgte ham om han maatte drikke ham til. Bispen sagde ja, og saa løftede Tolf hele Øltønden op og drak af Spundshullet. Da Bispen nu saa, hvor stærk Tholf var, fandt han det ikke raadeligt saa ligesrem at binde an med mange saadanne Karle, men spurgte, om Størk havde mange slige Sønner. „Han har Tholf,“ svarede denne, og Bispen, som troede at han havde 12 slige Sønner, blev saa bange, at han strax vendte om igjen med uforrettet Sag. Størk var imidlertid stegen ned i Hullet, og, da han frygtede for, at Tholf var bleven fangen, trak han Hellen over sig, og under den skal han ligge den Dag i Dag. (Budstikken 7, 396).