Kalchas
Af Zeus med Seerkraft benaadet,
drog Kalchas med Hellenerfolket
paa Tog til Troias Undergang.
Blandt Konger var hans Plads i Raadet,
og Guders Vilje har han tolket;
hans Ry er stort i Mæonidens Sang.
I Aulis, hvor den græske Flaade
af Artemis blev lukket inde,
og fængsledes af Storm og Veir,
der har han gjettet Himlens Gaade,
og givet Toget blide Vinde,
og fort det did, hvor Heltene slog Leir.
Og da Apollons Piil i Vrede
fra Buen fløi med rædsom Tone,
og sendte Død til mangen Helt,
da var i Nøden Kalchas rede,
og kunde Gudens Harm forsone,
og Pestens Parcer veeg fra Skib og Telt.
Og i et sindrig tolket Billed
han spaaet har for Priams Rige
den jammerfulde Tiaarsfrist;
og med Odysseus har han stillet
paa Sletten den forfærdelige
sværdfyldte Hest, der seirede tilsidst.
Derpaa forlod han Kampens Scene,
og gik fra Flaaden, til Forandring,
og tog en Vandrestav i Haand.
O Kalchas, hvilke Anstødsstene
har Du dog truffet paa din Vandring!
Hvad vilde Seeren i Kolophon?
Der stod Apoll med Midasører.
og Mønstret for den lærde Dumhed,
Mopsos, var Gudens Præst.
Did vandred Grækerfolkets Fører,
og der han slagen blev med Stumhed,
og kom tilkort ved Seergudens Fest.
Thi da han stod i Tempellunden,
kom Mopsos med sin Flok, og vilde
ransage først hans Lærebrev.
Og Kalchas havde Smil om Munden,
og tænkte, det var altfor ilde,
om nogen Mopsos ham fra Templet drev.
Men Mopsos raabte høit: „Jeg venter,
at det skal hurtig vorde prøvet,
hvad dine Lige due til.
Svar mig i Visdoms Rudimenter;
Thi hvad for Resten du har øvet,
blandt grove Kæmper, er kun Narrespil“.
„Der staaer et Figentræ ved Templet;
hvor mange Frugter har dets Kviste,
som Løvet skjuler for vort Blik?“
Men Kalchas studsed ved Exemplet;
thi det var Mere end han vidste.
Da nævnte Mopsos Summen paa en Prik.
Der gik en So, som just var drægtig,
og Mopsos sagde: „Den har Grise;
hvor megen Yngel bærer den?“
Men Kalchas var ei Svaret mægtig.
Da triumferede den Vise,
og nævnte kneisende et Tal igjen.
Og Kalchas stod fortabt, beskjæmmet;
thi Mængden kaldte ham en Blære,
og deres Skrig tog Overhaand.
Men Mopsos blev end meer forfremmet
til alskens Værdighed og Ære,
og der blev megen Fryd i Kolophon.
O Kalchas, endog nu for Tiden
maa man vel spotte Dig en Smule.
Hvi gik du til Apollons Lund;
Hvi drog du ei med Laertiden!
Selv fængslet i Kyklopers Hule
Du havde aagret bedre med dit Pund.