Jutulen paa Hestmandø
Paa Hestmandø i Lurø i Nordlandene ligger et Fjeld, der i Frastand ligner en Rytter med en stor Kappe over sig. Dette Fjeld var i Fortiden en Jutul, som boede her paa Stedet. Tolv Mile sydenfor paa Lekø i Nummedal boede paa samme Tid en Mø, til hvem han beilede; men hun var saa stor paa det, at hun gav ham et haanligt Afslag, og derhos saa kyndig i alslags Troldom, at hun forvandlede alle hans Sendebud til Steen, og disse ere endnu som Skjer at see rundt om Øens nordlige Kant. Forbittret over saadan Fremfærd spendte Jutulen sin Bue, for paa Stand at hevne denne Fornærmelse. Den vældige Piil foer afsted, og gik tvert igjennem det høie Fjeld, Torgehatten, hvor man endnu seer det store Hul, som Pilen banede sig igjennem den haarde Klippe[1]. „Det Straa bær i Veien,“ udbrød Jutulen; men sagtnet i Farten ved at bane sig Vei igjennem Torgehatten, naaede Pilen ei ganske sin Bestemmelse. Den dalede ned ved Møens Fødder paa den nordlige Kant af Lekø, og der ligger den endnu i Skikkelse af en stor langagtig Steen. Ved gjensidig Troldom forvandledes de begge til Steen, og skulle saaledes sidde og see paa hinanden lige til Dommedag.
Endnu i vore Dage seiler sjelden en Nordlandsfar forbi uden at tage Hatten af for Møen paa Lekø.
Anm. Saavel mundtligt som meddeelt. I Lunds Reise S. 4 findes Sagnet noget anderledes fortalt. Hestmanden beskrives som „en Ridder i fuld Rustning til Hest. Man seer Hjelmen og den bølgende Hjelmbusk, de stærke Skuldre og Mantelen, der kaster vide Folder og fortsættes som Dække over Hestens Ryg; og om Møen beder det: „Paa Lekø sees en Steenfigur, ei ulig et Fruentimmer i Damekaabe.“ Hestmanden naaer en Høide af omtrent 1650 Fod. Kraft 6, 302.
- ↑ Hullets Bund er 380 Fod over Havspeilet, næsten 430 Alen langt og fra 90 til 220 Fod høit. Kraft, 6, 300.