Haakon Haakonssøns Borg i Oslo
I sidste Kapitel af Haakon Haakonssøns Saga, som i Udgaven her er trykt efter Codex Frisianus, berettes blandt Kongens Bygningsforetagender i Oslo, at han „lod gjøre en Borg paa Valkabjorg og flyttede did Nikolaskirke i Oslo“. Det har været forstaaet saaledes, at Kong Haakon har bygget en Borg paa Aakeberg-høiderne, som dengang og senere laa udenfor de bebyggede Dele af Oslo, og at han flyttede Nikolaskirken i Oslo fra dens Plads nær Broen (Geitabru) op i eller ved. Borgen paa Aakeberg. Denne Mening har hidtil ikke fundet Modsigelse, uagtet det vel kunde synes besynderligt, at Kongen flyttede en af Byens Menighedskirker ud af Byen og ud paa Landet, og uagtet man af Oslo Stifts Jordebog kunde se, at Nikolaskirken fremdeles var Menighedskirke for den sydlige Del af Oslo – hvilket ogsaa stemmer med en Række Diplomer fra Oslo, som fremdeles nævner den blandt Oslo Kirker.
Forklaringen bliver let, naar man følger Flatøbogen, som istedenfor þangat (did) har „sidan til“, hvorved Meningen bliver en ganske anden. Denne Læsemaade bekræftes af Sagaens gamle Haandskrift i Stockholm (ikke benyttet ved Udgaven i Fornmannasögur); der staar: „hann let giora borg a Valkabiorgum ok let sidan færa til Nikolaskirkiu i Oslo,“[1] d. e. han lod bygge en Borg paa Valkabjorg og lod den (Borgen) siden flytte til Nikolaskirke i Oslo.
Meningen er aabenbart, at Kongen siden har forladt det begyndte Borganlæg paa Aakeberg og har benyttet de til Borgen hugne Sten til et nyt Borganlæg i selve Byen. Situationen angives ganske nøie; det har været ved Nikolaskirken, altsaa lige ved Broen over Osloelven. Sagaens Skildring af Slaget i Oslo 21de Apr. 1240 giver os her vigtige Oplysninger baade om Tiden og Anledningen til det nye Borganlæg. Det var netop fra Øst over Geitebruen, at Kongen foretog sit Angreb paa Hertug Skule i Oslo; dengang var der ingen Borg ved Nikolaskirken, thi Kongen rykker over Broen, naar uden Hindring til den nærliggende Kirke og marscherer derfra opad Gaden Østrestrætet til Halvardskirken. Borganlægget kan altsaa dateres som yngre end 1240, og Ændringen af Planen skriver sig sikkerlig fra Kongens personlige Erfaring, at der ved Broen maatte Oslo forsvares, om Byen skulde modstaa et Anfald; derfor har Kongen bygget sin nye Borg der. Samtidig har han indseet, at Borganlægget ovenfor Byen ikke kunde beskytte Byen og har derfor opgivet dette. Ligesom Borganlægget i Byen er yngre end 1240, maa omvendt Anlægget paa Aakeberg være ældre end 1240, altsaa fra et af Kongens tidligere Ophold i Oslo; nærmest ligger det vistnok at antage, at Anlægget paa Aakeberg er iværksat efter Ribbungekampene, da Oslo flere Gange var udsat for Angreb nordfra, maaske snarest enten Vinteren 1226–27 eller 1229–30.
Borgen paa Aakeberg har saaledes havt en ganske kortvarig Tilværelse, er maaske ikke bleven færdigbygget, og den omtales da heller aldrig i de historiske Kilder. Naar der senere nævnes eller forudsættes en Borg i Oslo, maa dette være Borgen ved Geitabru. I Forordningen af Febr. 1273 (NgL. II 430) opregnes de daværende Borge paa Østlandet, hvortil Forbrydere skulde sendes i Fængsel; blandt disse nævnes en Borg i Oslo, altsaa Borgen ved Geitebruen. Og naar Halkel Krøkedans i 1286 i et Brev kaldes „castellanus in Asloia“ (D. N. V. No. 15), antydes fremdeles det samme „Kastels“ Tilværelse. Senere har Kastellet eller Borgen ophørt at existere som kongelig (hertugelig) Borg, thi kort efter anlagdes den stærkere Borg paa Akershus. Men man har dog et sikkert Vidnesbyrd om, at Borgen i Oslo ikke var helt nedlagt, om den end blev brugt paa en anden Maade. Der findes nemlig en Gaard i Oslo ved Navn Turnen („Taarnet“), hvis Eier i 1310 var Haavard „i Turnnennum“ og i 1331 Thord „i Tunnænom“[2]. Dette „Taarn“ kan ikke godt være andet end den gamle Borg, som nu var anseet som overflødig og derfor blev overladt eller var solgt af Kongen til fredelig Bebyggelse. En Borg paa dette Sted havde heller ikke nogen Berettigelse, efterat Bebyggelsen i Oslo i Haakons Hertugtid, som man af mange Ting kan se, var voxet østover og gaaet over paa Elvene østre Bred.
Navnet „Turnen“ viser ellers, hvad der vel var selvfølgeligt, at denne Borg ved Broen har været et Stentaarn, et Brohoved uden Ringmur.
G. S.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |