Gamla Reglo aa Rispo/5
C. A. Dybwad, (s. 12).
5.
Ølgøgd’nshaugen, ein gamalø Afgudshøi.
Paa ein Gar Øvre-Hamre paa Vennis æ dæ ein storø Haug, so dei Gamlø ha førtælt va te aa seta eit Afgudsbelæte paa, so dei kalla Santø Andreas. Haugen va, før’n vart udtgravin, trillønde rundø, men høgø, aa runnoikringø’n va dæ likøsaa ein Bænk utaa Jor. Neer Afgud’n skuldø tebeast, saa børo dei’n uppaa Haugen aa reistø’n up midt paa Haug’n, aa dei, so bøo te o, støndo rundtikring, aa føllo paa Kne nepaa den Jorbænken, saaleis, at dei haddø Augo henvendtø paa Afgud’n.[1] Sia vart’n udtgravin heilø Haugen utaa dei Manne, so aattø’n, Andris Hamre, aa daa fanst dæ, at’n va upførdø taa Sand aa Stein; men dæ fanst inkji anna i o, ell ein storø Pæløstein.[2]
- ↑ Nedsiriveren heraf, har med egne Øine, for noget over 30 Aar siden, seet en Levning af bemelte Afgudsbillede; men Armene vare afstumpede og benyttede som Brænde, ligesom hele Kroppen siden blev benyttet dertil. Den tog sig elendigt ud til at ligne et Menneske, end sige Gud, saa man ingenlunde skulde fristes til at bøie Knæ for Baal.
- ↑ Paa det Sted hvor denne Afgudshøi var, er nu en Gaard, som heder Ølgøgd’n: skrives nu Ulgang.