„Vogter Eder for de falske Propheter, som komme til Eder i Faareklæder, men ere indvortes glubende Ulve!“Dette er en Formaning, som vor Herre og Frelser giver os i Matth. 7, 15, og den vil jeg nu i Jesu Navn lægge Eder paa Hjertet, kjære Medforløste! thi der har netop nu indsneget sig iblandt os saadanne falske Propheter, som under Fromheds Dragt forføre og fordærve Herrens dyrekjøbte Hjord; Løgnens Tjenere, som i det Skjulte arbeide paa at fange Sjæle, ikke for Guds Rige men for Djævelens Rige. Jeg mener hermed Mormonerne, disse Mørkets Udsendinge, paa hvem man med fuldeste Ret kan anvende de Apostelens Ord: „Saadanne falske Apostler ere svigfulde Arbeidere, som paatage sig Skikkelse af Christi Apostler, og det er ikke Under! Thi Satanas selv paatager sig Skikkelse af en Lysets Engel; derfor er det ikke synderligt, om ogsaa hans Tjenere paatage sig Skikkelse som Retfærdigheds Tjenere; men deres Ende skal være efter deres Gjerninger“ (2 Cor. 11, 13—15); thi de blande Løgn og Sandhed paa det Skrekkeligste sammen; de fremføre de gyseligste Gudsbespottelser, og søge dog at besmykke dem med Skriftens Ord, hvilke de aldeles fordreie og forvanske. Men vi kunne ei undre os derover; thi er ikke deres aandelige Fader, Djævelen, gaaet frem paa samme Maade? See! ogsaa han anførte et Skriftens Ord imod Frelseren, for at forføre ham til Frafald fra den himmelske Fader, men forvanskede det aldeles; han sagde nemlig til Frelseren: „Er du Guds Søn, da kast dig selv herned; thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, og de skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Steen“ (Matth. 4, 6). Her see vi, hvorledes Løgnens Fader benyttede Guds Ord, for desto lettere at skaffe Fristelsen Indgang i Hjertet; thi paa hint Sted i Skriften (Psalme 91, 11—12) lover Gud sine fromme Børn vistnok sin Beskjermelse, men kun paa alle deres Veie, det er: paa alle de Veie, paa hvilke Herren fører dem og paa hvilke de altsaa vandre som hans Børn og efter hans Villie; men han lover ikke at beskjærme dem der, hvor de vandre efter deres egen Villie og tvertimod Guds Villie. Vogter Eder derfor vel for disse falske Propheter, disse Løgnens Tjenere, som snige sig omkring iblandt os, og lader Eder ikke besnære deraf, at de anføre en Mængde Skriftsteder; thi deres djevelske Kunst viser sig ogsaa deri, at de paa det Listigste forstaae at løsrive Skriftens Ord fra deres Aand og Sammenhæng, saa at de fremstille et bedragerisk Vrængebillede af, hvad Guds Ord, enfoldigen og retteligen forstaaede, udsige. Vogter Eder for dem, saa at I slet ikke høre paa deres ugudelige Snak, at ei deres Djevlegift skal lidt efter lidt indgydes i Eders Sjæle; De gaae nemlig frem med Slangelist! først begynde de at prædike Bod og Omvendelse, hvortil vi vistnok alle trænge til at formanes; naar de saa have vundet Tillid, søge de at vække Tvivl om Sandheden af vor Kirkes Lære, om Barnedaaben o. s. v., derpaa forkynde de lidt efter lidt de mormonske Vildfarelser, og saaledes hilde de lidt efter lidt Sjælene i deres Garn. Og denne deres Fremgangsmaade er dem udtrykkeligen paabudt i en af deres Aabenbaringer (See deres Skrift: „Lærdommens og Pagternes Bog“ Side 155); de vise da allerede derved, at de ere Løgnerens Udsendinge; derfor hører slet ikke paa deres sjæledræbende Tale; men, følger Apostelens Formaning til Timotheus: „hold dig fra den vanhellige løse Snak; thi saadanne gaae stedse videre i Ugudelighed, og deres Ord vil æde om sig, som dødt Kjød“ (2 Tim. 2, 16—17). At jeg har fuld Grund til at give Eder en saadan Advarsel, skal jeg nu bevise, og Gud give i Jesu Navn ved sin Hellig-Aand, at I dog ville give mit Advarsels Ord Indgang hos Eder!