Erik Munk
Paa Nedenes Kongsgaard boede i fordums Dage Munken, der dog ingen Munk var, men derimod en voldsom Herre. Han plagede Almuen paa alle Maader, og søgte ved svere Bøder og lignende Midler at udvide Kongsgaardens Grændser, saaat den skulde komme til at indbefatte det hele Eid lige fra Qvægshaugshyllen til Sømskilen. En Indgangskone fra Nabogaarden Skotta maatte derfor betale i Bøder hele den Mark, som laa mellem Kongsgaarden og den Sti, hvorpaa hun havde gaaet, førend hun endnu havde besøgt Kirken. Ved Fodangler og lignende Tingester, som han lagde i Skoven og omkring paa Marken, tilføiede han den stakkels Bonde megen Ulempe. Han var derfor meget forhadt. Ja en Mand[1], som boede paa den anden Side af Elven (Nidelven), havde endog svoret paa at skyde ham ihjel, naar han viste sig ved Søboden, hvor han havde sit almindelige Baadestø. Munken saa sig derved nødt til at vælge det længere nede liggende Baadestø, der endnu den Dag i Dag kaldes Munkestø. Mellem Nedenes Gaard og Øiestad Kirke findes en Bro, som endnu kaldes Munkebroen, og paa Skyttevolden skal hans Skytte have boet. Endelig blev man ham qvit paa følgende Maade. I Nærheden landede et kongeligt Skib, hvis Officierer gik op for at besøge Munken, der modtog og bevertede dem herligen. Befalingsmanden paa Skibet bad nu ham igjen til Gjest hos sig; men neppe var han kommen ombord, førend Skibet lettede Anker og førte Munken ned til Danmark. Den Holme, hvorved Skibet laa, kaldte Bønderne siden Brudeholmen; thi de bleve saa glade ved at miste ham, at de samledes paa dette Sted og levede saa lystigt, som om de skulde have været til Bryllups.
(Mundligt).
Anm. Uagtet den Bonde, som fortalte mig dette Sagen kaldte Lensmanden kun Munken, saa ser det ingen Tvivl underkastet, at det tydede hen paa den berygtede Erik Munk, der var Lehnsmand i Nedenes og Raabygdelauget under Kong Frederik II’s Regjering. Samme Erik Nielsen Munk til Hjørne (i Halland) havde udmærket sig som Søkriger i Syvaarskrigen. (Suhms Saml. 2, 2, 95, 97 101 og Saml. til Norges Sprog og Historie 1, 216). Ved et kongl. Lehnsbrev af 3die Juledag 1570 (Budst. 6, 209) blev han forlehnet med Nedenes, hvor han opførte sig saa egenmægtigen og voldsomt, at Almuen 1581 klagede over ham til Kongen, og en Herredag i Oslo, der skulde dømme i denne Tvist, den 2den August 1585, blandt andet erklærede hans foreskrevne Markskjel for ulovlige. Hans Gods blev forbrudt under Kronen. (Sammenlign nyt dansk Magazin 2, 193. Hist. Skildring af Tilstanden i Danmark og Norge ved Nyerup 1, 344. Samlingerne 1, 251). Erik Munks Søn er den af sine Opdagelsesreiser i Nordishavet bekjendte Søkapitain Jens Munk, der efter Sagnet skal være født i Barbo i et Huus, der har staaet paa eller ved det saakaldte Munken. Barbo hørte nemlig til Erik Munks Gods.
- ↑ Manden, som truede med at skyde ham, hedte efter en anden Fortælling af Sagnet Johan Mønster. I Samlingerne 1, 423 nævnes en Mand af samme Navn.