Dyre Vaa

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
C. A. Reissel (s. 121-124).

Den gjeveſte Bonde i Vinje Gjeld
var Dyre fra Vaa at nævne.
Han var ſaa ſikker og ſtø ſom et Fjeld
og eiede tolv Mands Evne.
Hans Grander ſagde ſaa ſtort et Ord:
„„Du turde vel prøve en Leg ſom Thor
med Trold og med Bjerguhyre.““
„Ja, om der var mørkt,“ ſagde Dyre.

Saa ſkulde det hende, at Dyre Vaa
ſad lunt i et Julekveldsgilde.
Mens Ølet gik rundt og Natten faldt paa,
de drukke ſaa meget de vilde.

Med Et blev der tyſt i det lyſtige Lag;
der hørtes fra Fjeldet et grueligt Brag
og et Brøl ſom af hundrede Tyre.
„Nu er det vel mørkt,“ ſsagde Dyre.

Og Dyre gik flux til Totak-Vand
og løſte ſin Baad behendigt;
men da han kom nær til den anden Strand,
det raabte ham an ubendigt:
„„Hvem er det ſom puſler i Kjernet nu?““
„Det er nok Dyre fra Vaa. — End du?,
der ruſler i Urer og Myre,
ſaa mørkt ſom det er?“ ſpurgte Dyre.

„„Jeg er fra Aashoug og ſkal afſted
til Glomshougs-Møerne mine.
Læg hid til Stranden og tag mig med,
og brug ſaa Kræfterne dine!““
„Ja, let dig først,“ gav Dyre til Svar,
„For Prammen er klein, og jeg tænker, du har
en Krop ſom de ſværeſte Fyre,
og huſk, det er mørkt,“ ſagde Dyre.


Saa ſkrumpede Trolden ſig dygtig ind
og ſad ſom en Dværg paa Tilie;
men da fik Dyre et andet Sind
og meldte paa Stand ſin Villie:
„Aa, ſyn mig nu, hvad Riſe du er!“
Men Trolden brummede ſtuds og tvær:
„„Nei ſtop, den Lyſt faaer du ſtyre!““
„Ja, mørkt er det og,“ ſagde Dyre.

Men Trolden gjorde ſig blid om Lidt
og ſagde ved Fartens Ende:
„„Jeg lægger et Mærke i Truget dit,
hvoraf du mit Maal kan kjende.
Se vel under Toften, naar det er Dag,
og tag, hvad du finder, for din Umag;
det er din Færgemandshyre.““
„For nu er det mørkt,“ ſagde Dyre.

Det var en Vantefinger af Uld,
der laae under Dyres Tofte.
Med fire Skjepper den maaltes fuld,
og Dyre har maalt den ofte.

Da blev det for Alvor et ſtadigt Ord,
at Dyre var Karl for at gaae ſom Thor
mod Trold og mod Bjergehyre.
„Helſt naar det er mørkt,“ tænkte Dyre.