Det norske Folks Historie/4/56
Det lader ikke til, at Biskop Nikolas’s Tilbud om Forlig var alvorligt meent. I Stedet for at indfinde sig hos Sverre, hvortil denne havde indbudt ham, begav han sig med de fleste øvrige Baglerhøvdinger og den Deel af Hæren, der var undkommen fra Slaget, op til Oplandene, og derfra lige op over Fjeldet til Throndhjem, der nu maa have været temmelig forsvarsløst, siden saa mange Ledingsfolk og Birkebeinernes Hovedhær laa med Sverre i Viken. Der tales heller ikke om at Træborgen paa Ilen gjorde dem nogen Hindring, men i Borgen paa Steenbjergene, der efter dens Ødelæggelse ved Kuvlungerne[1] var bleven istandsat, laa en Besætning paa flere end 80 Mand, under Befaling af Thorstein Kugad, Bjalve Skindstakk og en Asgaut, vel forsynet med Vaaben og Proviant, saa at den kunde udholde en lang Belejring. Baglerne omringede den og gjorde Tegn til at ville slaa Lejr omkring den; siden holdt de Møder og Thing med Bymændene oppe paa Christkirkegaarden, paalagde Borgerne en Kontribution af Levnetsmidler, og krævede Leding af Bønderne paa Landet, ligesom de og, efter Birkebeinernes Exempel, tvang alle til at aflægge Ed paa, at de ikke skulde være i nogen mod dem eller deres Konge fiendtlig sindet Flok. Derpaa begyndte de at beskyde Borgen, og holdt ved dermed en lang Tid, uden dog at kunne udrette noget, ligesom den og var for godt forsynet til snart at kunne udhungres. Her maatte saaledes andre Midler til. Belejrerne laa saa nær ved Muren, at de og de Belejrede kunde raabe til hverandre. Biskop Nikolas raabte da en Dag til Thorstein: „det er ikke raadeligt for dig at forsvare Borgen og fremdeles være i Ban, thi du vil tabe mere paa en anden Kant, saasom vi ville sende Folk til dine Gaarde, Stein og Gudreksstad[2], og de skulle plyndre alt hvad de finde, og brænde Husene op“. Herover blev Thorstein ilde tilmode. Han kaldte Bjalve til sig og ytrede at det dog ikke i Længden kunde nytte at forsvare sig, hvis Baglerne vare bestemte paa at holde ud til det sidste, og Enden blev at de enedes om at overgive Borgen, uden at den øvrige Besætning vidste deraf. Der var en hemmelig Dør paa Borgen; til den gik Thorstein, og talte her med Gudbrand unge, en af Baglernes Høvdinger; det blev efter Thorsteins Forslag afgjort, at Baglerne for et Syns Skyld skulde drage ned til Byen, men naar Kvelden kom, og Besætningen ikke drømte om nogen Fare, skulde de komme op igjen, og snige sig ind gjennem Løndøren, som Thorstein skulde lade staa aaben. Derimod lovede Gudbrand paa Baglernes Vegne at Besætningen skulde beholde Liv, Vaaben og Klæder. Forræderiet lykkedes alt for vel. Om Kvelden, da Besætningen sad til Bords, vidste de ikke af førend Borgen var fuld af Bagler. Aftalen blev holdt, for saavidt man skaanede deres Liv og lod dem beholde de Klæder, de gik i, men kun faa fik beholde sine Vaaben, og alle deres Penge bleve dem fratagne. Asgaut og Bjalve begave sig ud paa Landet, men Thorstein kronede sit Forræderi ved at træde over til Baglernes Flok og gaa dem til Haande. De toge alt det Gods, de forefandt i Borgen, brændte alle Husene op, og fordærvede Brønden ved at kaste en død Mand derned og fylde Steen ovenpaa. Derpaa bleve Bymændene tvungne til at bryde Steenmurene ned, indtil den var jevnet med Jorden. Og tilsidst opbrændte Baglerne alle Kongens Langskibe, som laa i Byen. Da dette var skeet, vendte de tilbage igjen, efterladende en Besætning i Byen[3]. De fleste toge den Vej, de vare komne, til Oplandene, men Sigurd Jarlssøn tog Søvejen[4]. Baglerne vare særdeles vel tilfreds med deres Bytte paa dette Tog, og saa vidt man kan skjønne, havde de ved Borgens og Flaadens Ødelæggelse tilføjet Sverre et alvorligere Tab, end han ved Sejren i Oslo havde tilføjet dem[5].
- ↑ Se ovenfor S. 209. Ogsaa da var Thorstein Kugad Befalingsmand, og gjorde sine Sager slet. Det staar ingensteds udtrykkeligt, at Borgen blev istandsat, men dette maa, som man af Fortællingen selv seer, være skeet.
- ↑ Begge disse Gaarde ligge paa Bynesset. Stein er Stene, hvor Kirken staar, se ovenfor, Gudrekstad heder nu Gaustad.
- ↑ Dette seer man af det følgende. Da Inge, Baglernes Konge, ikke denne Gang blev hyldet paa Ørething, er det tydeligt at han ej var med; sandsynligviis var da heller ikke Hallvard af Saastad, der havde ham i Varetægt, med, men begge maa være blevne tilbage paa Hedemarken.
- ↑ Dette sees ogsaa af det følgende, men nævnes ikke udtrykkeligt paa dette Sted i Sagaen.
- ↑ Sverres Saga Cap. 137.