Det norske Folks Historie/2/Forklaring over Kartet

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Chr. Tønsbergs Forlag (Første Deel. Andet Bind.s. forklaring-kart).

De tre Hoveddele, hvoraf Norge i legislatoriſk Henſeende kom til at beſtaa, efter at alle dets Fylker og Landſkaber havde antaget en af de tre Hovedlove, Froſtathingsloven, Gulathingsloven og Eidſivathingsloven, ere her ſaaledes betegnede at

hele den Strækning hvor Froſtathingsloven gjaldt (Jemteland og Herdalen undtagen, der førſt ſenere forenedes med Norge) er betegnet med Blaat.

Hele den Strækning, hvor Gulathingsloven gjaldt, er betegnet med Guult.

Hele den Strækning, hvor den oprindelige Eidſivathingslov gjaldt, er betegnet med Rødt.

Men af Froſtathingslagen var det kun Thrøndelagens 8 Fylker, der udgjorde den oprindelige Thingforening. Disſe ere her ſærſkilt afgrændſede med Bruunt. Da der ej var Rum til deres Navne, ere de betegnede med Tal, ſaaledes:

1. Strindafylke. 2. Orkdølafylke. 3. Gauldølafylke. 4. Stjordølafylke. (Disſe vare „Ud-Thrøndernes Fylker“).

5. Skeynafylke. 6. Verdølafylke. 7. Eynafylke. 8. Sparbyggjafylke. (Disſe vare „Ind-Thrøndernes Fylker“).

Til denne Thingforening ſluttede ſig ſiden følgende Fylker:

9. Naumdølafylke. 10. Nordmørafylke. 11. Raumsdølafylke.

Haalogaland, der ligeledes er betegnet med blaat, fordi Froſtathingsloven gjaldt der, dannede et eget Fylke for ſig, der aldrig tilhørte Thingforeningen. Dette har man ſøgt at antyde ved at anbringe en ſæregen Grændſe.

Hvad de to øvrige Lovgivningsdiſtrikter angaar, har man ſøgt at ſkjelne mellem de egentlige Fylker, der oprindelig udgjorde Hoved-Thingforeninger, eller tidligt ſluttede ſig til de beſtaaende, og de øvre Dal-Diſtrikter; der henførtes under Fællesbenævnelſen „Oplande“, og oprindelig ej betragtedes ſom egentlige Fylker, men deels kun ſom Udvexter paa disſe, f. Ex. Valdres og Haddingjadal paa Sogn, deels ſom ſæregne, fra Thingforeningerne adſkilte, Bi-Landſkaber, der førſt ſildigere ſluttede ſig til dem. Disſe, nemlig Setr (Setersdalen), Thelamark (Thelemarken) med Grenland, Haddingjadal, Valdres, Dalerne (den øvre Deel af Gudbrandsdalen og Øſterdalen) ere her ej, ſom Fylkerne, betegnede med Tal, men med Navnene ſelv, og indcirklede med Grønt. Af Eidſivalovens Diſtrikt dannede igjen de tre ſydligſte Fylker fra de tidligſte Tider en ſæregen Afdeling, den ſaakaldte Viken, der endog ſenere aldeles udſondrede ſig ſom en egen Thingforening, Borgarthingets. Denne er her afgrændſet med Violet.

Af hine forhen uforbundne Oplande høre Setr, Haddingjadal og Valdres til Gulathingslagens Diſtrikt, Dalerne og Thelamark m. m. til Eidſivalovens, dog ſaaledes at man, naar der ſkal ſkjelnes mellem Viken og Eidſivathingslagen i ſtreng Forſtand, maa regne Thelamark og Grenland til den førſte. Grenlands Kyſtdiſtrikt, de ſaakaldte Veſtmare, ſynes i ældre Tider ſnart at have været regnede til Veſtfold, ſnart til Grenland: det maatte ſaaledes afgrændſes for ſig ſelv. Senere, da et eget „Grønafylke“ oprettedes, kom de til at høre til dette.

Fylkerne i de to Lovgivningsdiſtrikter ere ſaaledes betegnede:

Gulathingslagens:

12. Sunnmørafylke. 13. Firdafylke. 14. Sygnafylke. 15. Hørdafylke. 16. Rygjafylke. 17. Egdafylke.

Eidſivathingslagens:

18. Hadafylke. 19. Heinafylke. 20. Raumafylke. (Disſe udgjøre Eidſivathingslagen i ſtreng Forſtand).

21. Veſtfold. 22. Vingulmark. 23. Ranafylke. (Disſe udgjøre det egentlige Viken). Norge paa Tiden omkring 1015.jpg