Den fortidlige Trækfugl
Richie & Glükstad, (s. 48-49).
En liden Lærke kom fra Syd
Vidt over Havets Vove,
Den sang saa skjønt med barnlig Fryd
Om Vaar i Nordens Skove.
Men Sneen dækked Marken end,
Og ingen Blomster dufted,
Ei hilsed noget Blad sin Ven,
Ei Foraarsvinde lufted.
Naturen var saa kold og død,
Den laa endnu i Dvale,
Forstod ei Lærkens Sang saa sød
Om Vaar i Nordens Dale.
Da Lærken med sin Vinge hang
Saa fuld af Længsels Smerte,
Og foruden Fryd og Sang
Brast dens varme Hjerte.
O! mangt et daadrigt Hjerte er
Det saa i Verden gaaet,
Hvis Tanke ei af Mennesker
Er fattet og forstaaet. —
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |