De sidste 16 Aars theologiske Kandidater og deres Befordringsudsigter
27. De sidste 16 Aars theologiske Kandidater og deres Befordringsudsigter. Christiania 1847. 25 S. 8vo. Feilberg & Landmark. 16 ß.
At der paa Grund af de gode Udsigter, Theologien som Brødstudium tilbød i de første Aar efter 1814, ogsaa efter denne mere glimrende end glædelige Periodes Ophør strømmede flere Studerende til det theologiske Fakultet, end Staten strax kunde skaffe Embeder, var ikke at forundre sig over. Man vil nu engang have Troen i Hænderne. Følgen heraf har nu især i de sidste Aar viist sig, da en Mængde 10–12 Aars Kandidater, Mænd omkring de 40 Aar, maa endnu friste Livet ved privat Erhverv. Men paa den anden Side maa man erkjende, at det for Stat og Kirke er bedre, at det er for mange end for faa Ansøgere til geistlige Embeder, og at Ingen bor ønske de første 12–15 Aar efter Freden tilbage i vor Kirke. De theologiske Kandidaters mislige Udsigter give sig, som naturligt er, Luft i Tidender og Smaaskrifter, og disse have uden Tvivl bidraget sit til at formindske de theologiske Studerendes Antal, som nu ikke er Halvparten af hvad det før en 10 á 12 Aar siden var. Man seer deraf, at den nødvendige Reaktion allerede er indtraadt, og det er hovedsageligt for at den ikke, som saa tidt skeer, skal føre til den modsatte Yderlighed, at det ovennævnte lille Skrift anmeldes.
Dets første 19 Sider indeholde en Liste over Kandidater fra Juni 1821 til Juni 1847, deres Charakteer og nærværende Stilling; derefter følger en Rekapitulation, hvorefter i 1831–1847 470 toge theol. Examen, af hvilke 29 ere døde, 133 befordrede og 308 skulle være ubefordrede; samt en Beregning, ifølge hvilken Middeltallet af aarlige Befordringer 1833–1846 er 13, 4 Kandidater. S. 20–21 gives en Generaltabel over Charakterer, Befordrede og Ubefordrede i førstnævnte Tidsrum, og S. 22–25 Forf.s af disse Lister uddragne Resultater. Efter disse skal f. Ex. en Kandidat med Laud. fra 1843 have fra 199–213 Formænd, og med Laud. fra 1846 have 264 Formænd, Kandidater med Haud. fra de samme Aar resp. 247–262 og 297–303 Formænd o. s. fremdeles. Ere disse Beregninger rigtige, skulde altsaa en Kandidat med Haud. fra 1846 bie 221⁄2 Aar paa Befordring. Men saa galt er det dog ikke.
For det Første fremkommer dette Resultat ved at regne ikke alene de, som forlængst have forladt den geistlige Bane og slaaet ind paa forskjellige borgerlige Sysler eller desl., men endog Kandidater i gode Embeder i Landet, f. Ex. Bestyreren af en Middelskole, med blandt de Ubefordrede; dernæst har Forf. til disses Tal henført personelle Kapellaner, Adjunkter, Stipendiater, Klokkere og m. Fl., medens Spørgsmaalet dog nærmest maa blive om, hvormange paa Grund af deres bestaaede Examiner ere blevne forsørgede. Disses Antal angiver Forf. udenfor de Befordredes til 163, hvortil endnu maa lægges de, som for stedse have opgivet Embedsbanen. Resultatet bliver da med Tillæg af de 133 Befordrede, at af de 470, som i 16 Aar have absolveret Embedsexamen, vare i Juni d. A i det Høieste 142 uforsørgede af det Offentlige, og af disse have omtrent 30 Examen for over 6 Aar siden. Paa denne Maade bliver Middeltallet af de aarligt Forsørgede 20, 5 Kandidater, medens de i der sidste 6 Aar kun er absolveret Embedsexamen af 112 eller med Middeltal 18, 6 aarlig. Misforholdet synes altsaa at være paa god Vei til at rette sig selv. Forf. har ogsaa selv følt, at hans Beregning ikke holdt stik, idet han erkjender, at Kandidater, som efter samme skulde have et større eller mindre Antal Formænd, allerede ere befordrede; men desuagtet har han trykt sine Lister med det stærkt udhævede Udraab tilsidst: “Saadanne ere altsaa Udsigterne i Slutningen af Juni 1847“. 15 Kandidater f. Ex. fra 1838 med Laud. skulde efter Tabellen S. 24 have fra 25–54 Formænd, d. e. endnu bie i 2–4 Aar efter Befordring, og dog er alt 1 af dem Sognepræst, 1 residerende Kapellan, 1 Adjunkt ved lærd Skole, 3 Bestyrere af Real- og Borgerskoler i de større Byer. En Kandidat med Haud. fra samme Aar skulde have fra 132–152 Formænd, og dog er 1 allerede Sognepræst. Deslige Beregninger ere mere skikkede til at forvirre end til at opklare; thi hertil udfordres, at man sammenligner de Forsørgede med de Uforsørgede, samt ikke regner Candidater med non cont. jævnt med de øvrige. Efter Forf.s Tabel synes endog Noncontemnenderne at staae sig bedre, end man for Studiets Skyld kunde ønske, hvis Tabellen har Ret i, at af 68 Kandidater i 16 Aar med denne Charakteer kun 18 mangle offentlig Ansættelse. (S. 21.) Men dette kan Anm. atter ikke faae til at stemme med Opgaven S. 23–24, hvorefter alle Kandidater med Non. fra Tidsrummet 1832–1843 (efter 1843 har Ingen faaet denne Charakteer) have fra 29–301 Formænd. Har Anm. ikke ganske misforstaaet den noget utydelige General-Tabels Anordning, saa synes dens Resultaters haandgribelige Upaalidelighed at burde have overbeviist Forf. om, at de vare byggede paa vilkaarlige Distinktioner og urigtige Forudsætninger. Saaledes skal han vist have vanskeligt for at oplyse, hvilken den ene Kandidat fra Januar 1833 er, som han S. 20 opfører som ubefordret; af de 13, som da toge Examen, ere efter hans egen Liste for Tiden 9 Sognepræster, 1 residerende Kapellan, 1 Adjunkt, 1 Archivarius og 1 død. Alle ere vistnok baade forsørgede og befordrede, men efter Forf.s Distinktion bliver vel to at regne som ubefordrede og ikke een. Men Enhver vil indsee, at dette kun er et Spil med Ord uden anden Følge, end at forrykke Resultatet, og derved vildlede Mængden.
Forresten ere Tabeller, som den S. 1–19 her leverede, af statistisk Interesse og Værd. Prof. C. Holmboe var den første, som leverede en saadan for samtlige akademiske Borgere og Præliminarister fra Universitetets Stiftelse til 1835, og hans Exempel er senere fulgt flere Gange. Men da den sidst leverede theologiske Kandidatliste, saavidt erindres, neppe er aarsgammel, var et nyt Aftryk af samme for Øieblikket mindre fornødent. Det er sandsynligviis Anvendelsen deraf, som har været Forf. Hovedhensigt, og det er mod samme, at Anm. for de mulige Følgers Skyld har troet at burde opponere.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |