Carl XII i Norge/Rettelser og Tillæg
S. 1–3. Blandt Kilderne er forglemt at nævne den samtidige Relation, som Generalmajor Grüner har afskrevet, og som er meddelt i Militært Tidsskrift 13de Hefte S. 89–105. Den er oftere anført i Bogen under Benævnelsen „Grüner“.
S. 7 L. 6 f. n. Anders Tønder læs: HenrikAndreas Tønder.
S.14 L. 9 f. n. L. Winther læs: C. Winther.
– – – Korporal Dillerud læs: Sekondlieutenant Dillerud.
Holst interessante Bidrag til at lære Carl XII, hans Historie og Charakter at kjende ere meddelte af den nylig afdøde svenske Hædersmand Bernhard v. Beskow i Svenska Akademiens Handlingar 40de Del. Endelig har jeg ganske nylig, efter at denne Bog var lagt under Pressen, af den nuværende Eier af General Lützows Herresæde, Hr. Fischer, faaet laant Lützows Copiebog fra 15 Juni til 31 December 1718. Den indeholder blandt andet en Skrivelse fra Lützow til Kong Fredrik IV af 20 November 1718, hvori han yttrer sin Misnøie med Generallieutenant Grev Sponneck, som havde Kommandoen under ham paa Grændsen, fordi han tvertimod Lützows Ordre uden Modstand forlod de faste Stillinger ved Svinesund og Tistedalen, lod Kanonerne fornagle, Lavetterne ituslaa og Galeier samt andre Skibe ved Fredrikshald nedsænke. Sponneck havde anført som Grund for sit Tilbagetog, 1) at han ved længere Ophold var bleven afskaaret, og 2) „at Soldaten fast ligesom Børn efter Brød har skreget.“ Lützow indvender derimod. 1) at Fienden hverken var trængt over Grændsen ved Ørje eller andensteds, saa at der for Tiden ingen Fare var for at afskjæres, og „at det vilde blevet Fienden en haard Nød at knække, om Sponneck var bleven længere paa Idde med sit Korps og især gjort retskaffen Modstand ved den stærke Hovedpostering ved Tistedalen, som han uden at vexle et Skud forlod.“ Hvad for det andet Mangelen paa Brød angik, bemærker han, at efter Generalkrigskommissær Bertouchs Beretning 1 November var i Behold i Fredrikstad Fæstnings Magasiner, foruden hvad der fandtes paa Moss, haardt Brød og 1704 Tønder Rugmel, hvoraf 6000 Mand kan underholdes i 24 Dage. Da Fienden „ved sligt Tilbagetog“ stedse var i Hælene paa de Norske, skal et Kyradseerregiment endog have været i Fare for at falde i Fiendens Hænder og mistede i al Fald 40 Mand. Sum vidste nu ingen anden Raad end at trække Hæren tilbage over Glommen, efter at saa Mange, som vilde og kunde, med deres Eiendom og Kreaturer vare flyttede over Elven. Der var givet Befaling til, at al Fourage paa Glommens Østside skulde sættes i Stakke og opbrændes, naar Fienden kom. Ogsaa de Svenske vare blevne overraskede ved, at den norske Hær uden videre Modstand forlod sine faste Stillinger.