Brev fra Peter Andreas Munch til Andreas Faye av 22. september 1833

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk

S. T.

Hr. Pastor A. Faye

Næs Værk

pr. Brevig.

Christiania d. 22 Sept. 1833.

L. S.

Hr. Pastor Faye!

Ved min Ankomst hertil efter Sommerferierne forefandt jeg Deres Folkesagn og venskabelige Brev, hvorfor jeg her hjerteligen takker Dem. Deres Ønske om at levere en Recention af Skriftet har jeg, som De af Vidar vil see, efterkommet. Om vi i flere Henseender ere uenige, om jeg endog maaskee skulde synes for haard i Bedømmelsen af Et og Andet, haaber jeg dog, at De derfor ei vil have noget mod min Person; det er jo muligt, at jeg kan have feilet, og modtager gjerne et Gjensvar og Berigtigelse af, hvad jeg har fremsat: men jeg smigrer mig dog med, at vi begge kunne lade vor videnskabelige Uenighed være fjærnet fra vort personlige Forhold. Har jeg af og til taget Munden fuld, da er det blot og lutter Oprigtighed; saalænge man gjør Complimenter, er der ingen fair play, og jeg vilde saa gjerne, at man nu ogsaa her til Lands skulde ophøre med de intelligente Complimenter ved saadanne Anledninger, og efterligne en Wolfgang Menzel i den ægte og redelige Fritalenhed, som nu ogsaa hersker i Maanedsskrift for Literatur og i den svenske Literaturtidende. Det er det eneste, som hos os kan ophjælpe sand Videnskabelighed. Hvis De, som rimeligt er, har Noget at erindre ved min Recention, tør vi vel smigre os med, at De under Vidar det.

Hvad de Meddelelser angaaer, som De smigrer mig med at ønske fra mig, saa maa jeg tilstaae, at jeg i den senere Tid har haft og endnu har saa meget at bestille med mit paa mig tyngende Brødstudium, at faa ledige Stunde have tilbudt sig for mig til fortsat Studium. Jeg tvivler derfor paa, at jeg nu kan være til nogen Nytte. Hvad de gamle Egennavne angaaer, da troer jeg, at man jo før jo heller bør begynde med at indføre en rigtigere Skrivemaade, og det saamegetmere i en Skolebog, som det Rette da indprentes Enhver fra Ungdommen af.

Trykningen af min Snorre er endelig paabegyndt. Quod felix faustumque sit! Ikke uden Ængstelse slipper jeg den ud i Verden, da den allerede som Embryon fandt saadan Modstand.

Jeg slutter med atter at anbefale mig til Deres Venskab, og haaber, at De som en ægte Videnskabsmand vil foregaae den store Hob her i Landet med et godt Exempel.

Deres hengivne

Pet. Andr. Munch.

Undskyld, at jeg ei før har besvaret Deres Brev, men for det første kom det mig meget seent til Hænde, for det andet vilde jeg gjerne til indtil min Recension var færdig.


PD-icon.svg Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.