Bibelen (1891)/Judas's almindelige Brev
Judas ønsker de Kaldte og Helliggjorte Guds Naade, 1.2, lærer, at de bør stride for Troen og vogte sig for Forjørere, 3-7. Disses mangfoldige Ondskab og Guds Straf over dem, 8-13. Enoks Spaadom om Guds Dom over de Onde, 14-16. Apostelen advarer og formander de Troende, 17-23, priser Gud, som skal opholde dem,24.25.
JUDAS, Jesu Christi Tjener, men Jakobs Broder, til de Kaldte, som ere helliggjorte i Gud Fader og bevarede i Jesus Christus:
2 Barmhjertighed og Fred og Kjærlighed vorde eder mangfoldig til Del!
3 I Elskelige! Idet jeg anvendte al Flid paa at skrive eder til om den fælles Frelse, fandt jeg det fornødent at skrive til eder med Formaning til at stride for den Tro, som een Gang er overgiven de Hellige.
4 Thi nogle Mennesker havve indsneget sig, som for længe siden ere opskrevne til denne Dom. Ugudelige, som misbruge vor Guds Naade til Uterlighed og fornegte den eneste Hersker Gud, og vor Herre Jesus Christus.
5 Men jeg vil, skjønt I allerede vide det, minde eder om, at Herren, efterat han havde frelst Folket af Ærgyptens Land, sidenefter ødelagde dem, som ikke troede.
6 og de Engle, som ikke bevarede sin oprindelige Værdighed, men forlode sin egen Bolig, holder han forvarede i evige Lænker under Mørket til den store Dags Dom.
7 ligesom Sodoma og Gomorra og de omliggende Stæder, der paa samme Maade som disse vare henfaldne til Utugt og vare gangne efter unaturlig Vellyst, ere satte til et Eksempel, idet de lide en evig Ilds Straf.
8 Saaledes besmitte ogsaa disse, betagne af Drømme, Kjødet, men foragte Herredømme og bespotte Værdigheder.
9 Men da Overengelen Mikael tvistede med Djævelen og talte om Moses’s Legeme, turde han ikke fremføre nogen Bespottelses Dom, men sagde: Herren straffe dig!
10 Men disse bespotte, hvad de ikke kjende; men hvad de af Naturens Drift kjende, som de ufornuftige Dyr, derved Fordærve de sig.
11 Ve dem! Thi de ere gangne paa Ka’ins Vei og have styrtet sig i Bileams Vildfarelse for Vindings Skyld og ere ødelagte ved Korahs Gjenstridighed.
12 Disse ere Skampletter ved eders Kjærligheds-Maaltider, naar de uden Undseelse fraadse blandt eder, idet de pleie sig selv; de ere vandløse Skyer, som omdrives af Vinden, bladløse Træer, ufrugtbare, to Gange døde, oprykkede med Rod.
13 Havets vilde Bølger, som udskumme sin egen Skam, vildfarende Stjerner, for hvilke Mørke og Mulm er bevaret til evig Tid.
14 Men om disse har ogsaa Enok, den syvende fra Adam, spaaet og sagt: Se, Herren kommer med sine mange tusinde Hellige
15 for at holde Dom over Alle og straffe alle Ugudelige blandt dem for alle deres Ugudeligheds Gjerninger, som de have bedrevet, og for alle de formastelige Ord, som de have talt imod ham, de ugudelige Syndere.
16 Dette er dem, som knurre og klage, som vandre efter sine Lyster, og deres Mund taler stolte Ord, medens de med Beundring anse Personer for Fordels Skyld.
17 Men I, Elskelige, kommer de Ord i Hu, som før ere talte af vor Herres Jesu Christi Apostler!
18 Thi de sagde eder, at i den sidste Tid skal der være Bespottere, som vandre efter sine ugudelige Lyster.
19 Dette er dem, som afsondre sig, sanselige, som ikke have Aand.
20 Men I, Elskelige, opbygger eder selv paa eders helligste Tro! Beder i den Hellig-Aand!
21 Bevarer eder selv i Guds Kjærlighed, forventende vor Herres Jesu Christi Barmhjertighed til det evige Liv!
22 Og gjører Forskjel, saa I ynkes over Nogle,
23 men frelse Andre med Frygt udrivende dem af Ilden, hadende endog den af Kjødet besmittede Kjortel!
24 Men ham, som er mægtig til at bevare eder fra Fald og fremstille eder for sin Herligheds Aasyn ustraffelige i Fryd,
25 den ene vise Gud, vor Frelser, være Ære og Majestæt, Kraft og Magt baade nu og i al Evighed! Amen.