Axel Thorsson og Skjøn Valborg
Blandt de Begivenheder, som have gjort dybt Indtryk paa Folket og bevaret sig i levende Erindring, er Sagnet om Axel Thorsson og Skjøn Valborg, hvis Kjerlighed og tragiske Skjebne er udmalet i den bekjendte Vise om Axel Thorsson og Skjøn Valborg. Flere Steder gjøre Fordring paa at have været Skuepladsen for denne hjertegribende Tildragelse.
1) I Romsdalen lyder Sagnet, at paa Gaarden Stavem i Gryttens Sogn stod i gamle Dage et Slag mellem Oplændingerne og Romsdølerne. Oplændingernes Anfører hedte Axel Thorsson og han fældte i Slaget Romsdølernes Høvding, Hakon Kongesøn. En stor Bautasteen og flere runde Kredse, der ere kringsatte med store Stene, minde endnu om denne Kamp. Axel omkom siden i en Træfning paa Einabu og skal hvile under en stor Bautasteen, som med flere mærkelige Oldtidsminder findes paa denne Gaard. Andre mene, at det var Hakon Kongesøn, som her faldt. Paa Gaarden Vinje i Romsdalen skal Valborg have boet og til Minde om hende findes der Valborgsbakken. Axel boede paa Gaarden Sletta eller som Andre fortælle paa Devold i Romsdalen.
2) Paa Søndmør fortæller man, at paa Gaarden Houe stod engang et Slag, hvori baade Axel Thorsson og Hakon Kongesøn faldt, og paa Marstein boede Valborgs Forældre, ja, under en stor Steen, tæt ved Gaardens Huse, viser man Valborgs Moder, Fru Julis Grav. Baade Axel og Valborg bleve begravne paa Giske Kirkegaard. Paa den ene Side af Kirkens Chor findes en hvid Marmorsteen, omtrent en Favn lang og een Alen bred, som fra umindelige Tider har baaret Navn af Skjøn Valborgs. Den var før prydet med en Inscription, men denne er nu ulæselig. Paa den anden Side af Choret findes Axels Grav, dog uden Ligsteen. Ved enhver af Gravene har været plantet en Ask og disse Asketræer voxte op i lige Høide og da de naaede Kirkens Tag, bøiede de sig mod hinanden og slyngede deres Grene sammen. Axels Træ staaer endnu frodigt, Valborgs derimod er gaaet ud. Andre derimod mene, at begge ligge begravne i Valderhaug.
3) Det søndenfjeldske Norge gjør imidlertid ogsaa Fordring paa Axel og Valborg. Et Sagn fortæller, at Skjøn Valborg levede og døde i et Kloster, der stod paa Teie ved Tønsberg, hvor man endnu seer Levninger af gamle Mure; samme Kloster skal ved en underjordisk Gang have staaet i Forbindelse med Tønsberg Slot, hvorpaa Axel var. Paa Laurentii Kirkegaard viste man endnu for nogle Aar siden den store Gravsteen, hvorunder Sortebroder Knut skulde hvile, og i et skjult Stille i Maria Kirke skal endog være fundet det Klæde, som blev deelt imellem Axel og Valborg. Et andet Sagn henfører Tildragelsen til Gimse Kloster ved Skien. I dette Nonnekloster levede Valborg og Skilsmissen foregik paa den Bro, som i de Dage (efter Sagnet) forenede Klosteret med Kapellet paa Bratsberg. Udførligere lyder Sagnet i Bahus:
4) I en Krig, som Kong Amund i Upland førte med Kong Hakon i Norge, kom denne med sin Hær tilsøes fra Oslo, og landede, ledsaget af sin Feltherre Axel Thorsson, i Guldmaren, Nærheden af hvilken det kom til et Slag mellem de norske og de svenske Oplændinger, hvori begge Kong Amunds Sønner, Kong Hakon selv og Axel Thorsson faldt.
Dragmarks Kirke hedte fordum, saa lyder Sagnet videre, Mariæ Kirke, og blev bygget af den norske Konge Hakon Hakonsson, der saavelsom Axel Thorsson havde den skjønne Valborg meget kjer. For hendes Skyld lod han Kirken forskjønne med Marmor og andre Prydelser, som han førte fra Trondhjem, og gjorde den til Hovedkirke for syv Sogne. Paa samme Sted lod han bygge det Mariæ Kloster, hvori Skjøn Valborg døde. Hun skal ellers have boet paa Gaarden Hältås.
Anm. Sammenlign Visen om Axel Thorsson og Skjøn Valborg, der først blev trykt i den christianensiske Udgave af A. S. Vedels Hundrede Viser som et Anhang og siden deels i Samlinger, deels særskilt. I svensk Oversættelse er den udkommen i det 17 Aarh. Om Sagnene see Hjorthøy 2, 7. Schønings Reise 2, 126–134. Strøm 2, 114. Budstikken 6, 589. Oedmans Bahus Beskr. 251.
Hvis Balladen om Axel og Valborg har andet historisk Værd end de, „at den bærer et nøiagtigt Præg af hiin Middelalderens Costume i Norge, og at man deri, som i et Speil, kan see den Tids Aand og Seder, Skikke og Fordomme, og overhovedet ægte nationale Yttringer paa mangehaande Maader,“ saa er det rimeligst, at Skuepladsen er Romsdalen og det tilgrændsende Søndmør, hvorpaa ei alene de i Begyndelsen anførte Sagn henpege, men hvorfor ogsaa taler, at Giske i ældre Tider var Sæde for mægtige og rige Familier, blandt hvilke den arnesonske igjennem flere Aarhundreder eiede denne skjønne Ø. I en gammel og mærkelig Udgave af Visen, som findes i Brage og Idun, siges udtrykkelig, at Helten „Aslag Tuordsen“ og „Walborig Emersd“ (Einers?) Datter vare af „gidske Edt.“ Da de i Visen forekommende Personer og Begivenheder ei omtales i Historien, er Tiden uvis. Oehlenschläger i Fortalen til sit berømte Sørgespil, Axel og Valborg, henfører denne Begivenhed til Hakon Herdabreid, som han gjør til Sagnets Hakon Kongesøn. De bahusiske Sagn nævner Hakon Hakonsson og Palludan Müller i Brage og Idun antager, at der med Hakon Kongesøn menes Hakon, en ældre Broder af Magnus Lagabæter. Med ligesaa megen Sandsynlighed kan Begivenheden henføres til den lovløse Tid og den indre Strid mellem mægtige og ætstore Familier, der foruroligede Landet efter Hakon den Femtes Død.