André fra Kautokejno/24

Fra Wikikilden
Karl Schønbergs Forlag (s. 272-274).
24de Kapitel.

Det var lige udenfor Nordkap; det var Sommer, og det var Nat.

André laa alene i sin Baad ude paa det arktiske Hav og stirrede ud. Midnatssolen skinnede.

Dikterens Baad gled hen ad det gennemsigtige Vand, som om den svævede i selve Himmelrummet.

En Verden over ham, en Verden omkring ham, og en Verden under ham.

Intet Land var at se. Af Europa øjnedes blot Nordkap, der ensom stod paa Vagt paa Maggerøen. Nordenfor var Nordpolen, Bären Ejland og Spidsbergen, forøvrigt — kun Himmel og Hav.

Ingen Genstand for Øjet undtagen dukkende Maagesværme og en russisk Lodje, hvis slanke Skrog aftegnede sig i skarpe, sort Linjer paa det ubevægelige Guldhav.

André laa stille i sin Baad, medens Voverne umærkeligt skvulpede om ham, alene med Midnats­solen og med sin Dommer og Forbarmer.

Og se, netop hvor Soløjet glødede, aabnede der sig en Horrizont, højere og videre end Jordens.

Der bredte sig et Land, som hvilede paa rosenfarvede Skyer. Englehoveder tittede op af dem, og Englevinger skinnede som Sølv.

Der var en Sø der oppe i Fata Morganas[1] Land, saa ren, saa gennemsigtig, saa krystalklar, at ingen saadan er bleven set paa Jorden.

Men hen ad Søen gled der en Svane.

En af de slaviske Melodier blev sungen om­bord paa den russiske Lodje, Moltonerne klang ud over Polarhavet, men i dem hørte André Svanens Sang, den som svømmede hist oppe i Renhed.

Han kendte den. Det var Nøkkens Smerte og Vemod, der steg op til Guds Trone.

Men — hvad der hin Nat i Lyset af Polar­solen foregik mellem Diktersjælen og dens Forløser, ved ingen.

Hvad André saa i det forjættede Land, han hin Nat skuede ind i, ved ingen.

Hvad Svanen sang, ved heller ingen.

Hvem kender det uudsigelige?

Kun den, der har hørt og set det.

Men da Morgenen kom, var den genfødte Dikter døbt i Midnatssolens Ilddaab ude paa Nordishavet, — han havde set Nøkken Ansigt til Ansigt.

André fra Kautokejno kunde fra nu af fortælle Menneskene, hvad Svanen sang oppe ved Nordpolen.


  1. Luftafspejlinger forekomme hyppigt ved Nordkap.


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.