Aftenlandskab
Høit deroppe
Over Fjeldets Toppe
Breder Solen end sit gyldne Skjær,
Og en deilig, purpurfarvet Taage
Hænger let udover Skogens Træer.
Endnu synger
Glade Fugleklynger
Rundt i Skogens lyse Birkesal,
Og fra Aasen toner Lurens Ljom og
Bjældeklang ned mod den stille Dal.
Sagte følger
Søens dunkle Bølger
Paa hverandre mod den blide Kyst,
Og en ensom Fiskerbaad sig vugger,
Medens Aaren dyppes let og tyst.
Himlens blide
Purpurskyer glide
Roligt gyngende hen imod Strand,
Mens en Maage paa sin hvide Vinge
Skyder pladskende sig under Vand.
— Solén svinder
Bag de fjerne Tinder,
Og om Aasen døer det sidste Skjær,
Og en kjølig Luftnings Susen vandrer
Blandt de dunkelgrønne Granetræer.
Fuglen tier
I de lyse Lier;
Høit i Fjeldet end for sidste Gang
Toner Luren ud sin Vemodsklage
Med en zittrende, en yndig Klang.
Aander dale,
Deres blide Tale
Hvisker sagte i den tause Dal;
Over Søen, gjennem Liens Birke
Gaar en Luftning, susende og sval.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |