Hopp til innhold

A. Schiøth. Beskrivelse over Kongeriget Norge

Fra Wikikilden

16. Geographisk Beskrivelse over Kongeriget Norge af Anton Schjøth. Christiania 1849. 224 S. liden 8. J. Abelsted og A. T. Nissen. Indb. 72 ß.

Det sidste Aar har forholdsviis været rigt paa Skrifter til Oplysning om Fædrelandets Topographi og Statistik. Foruden de i dette Bind alt anmeldte Kartarbeider og Munchs Geographi for Middelalderen, ere Krafts historisk- topographiske Haandbog, der er et sammentrængt Uddrag af hans ældre Topographi i 6 Dele, og Tvethes Statistik fuldendte. Som et Compendium af disse og samtlige andre tilgængelige Kilder til Kundskab om Fædrelandets Natur og Tilstand kan man betragte Hr. Schjøths Beskrivelse, som vi her med et Par Ord ville anbefale vore Læsere.

Hvad man hos Kraft føleligst savner en Oversigt over Fædrelandets geographiske og statistiske Forholde, har det været Hr. Schjøths Hensigt at give, og man maa give hans Plan for Arbeidet i det Hele Bifald. Han omtaler først i al Korthed (S. 1–2) Norges Beliggenhed, Grændser, Størrelse og Inddeling og giver S. 3–4 en Tabel over Amterne og Fogderierne med deres Areal i norske og geogr. Mile. Dernæst gives en Oversigt over Landet og en Fremstilling af de orographiske Forholde (S. 5–18), Dale, Sletter, Indsøer, Elve, Fjorde, Bugter, Sunde (S. 18–44), om Kysten og Øerne, Fiskebanker og Grunde, Ebbe, Flod og Strømninger (S. 44–52), hvilket Afsnit slutter med Fremstilling af de Naturtildragelser, som Landets Beskaffenhed medfører. Nu omtales udførligere, end Skriftets Eenhed strengt taget synes at taale, Klimatet og Produkterne (S. 55–95). S. 96–136 omhandles Indvaanerne, deres Religion, Kultur, Handel og Skibsfart, Bank- og Pengevæsen m. v. Efter Afsnittet om Rigets Forfatning, Forvaltning, Finants- og Krigsvæsen (S. 137–154) følger Topographien (S. 154–182). Skriftet slutter med nogle Anmærkninger og 12 Tabeller deels til den physiske Geographi, deels til Statistiken.

Af denne Indholdsangivelse vil man see, at det physiske og naturhistoriske Element i dette Skrift har Overvægten, medens selve Topographien optager den mindste Deel, og dette er uden Tvivl aldeles rigtigt, da de ældre Forfattere have behandlet hine Dele af Fædrelandets Beskrivelse mere som Bisag, som Supplement eller Indledning til Topographien eller Statistiken. Forf. er kjendt som en samvittighedsfuld og nidkjær Samler, der i lang Tid med udholdende Flid har studeret den physiske Geografi i dens nyere Skikkelse, hvis Fordringer han nu har gjort et heldigt første Forsøg paa at anvende ved Fædrelandets samlede Beskrivelse. Ifølge Fortalen har han faaet Bistand af Geographer (Munch, Vibe), Naturhistorikere (Blytt, Printz, Rasch, Asbjørnssen), Statistikere (Tvethe, Aars) og Andre. Forf.s Sprog og Fremstilling er jævn, fattelig og passende for Materien.

Med den Interesse, hvormed nye Bidrag til paalidelig Kundskab om Fædrelandet modtages, er det rimeligt, at dette Skrift om ikke ret lang Tid vil opleve et nyt Oplag, og med Hensyn hertil bør jeg gjøre et Par Bemærkninger med Hensyn til selve Anordningen. Forf. synes i det Hele ikke at have havt Øie for Vigtigheden af en hændig typographisk Anordning, der dog i saa høi Grad letter og behageliggjør et Skrifts Læsning og Benyttelse. Det er her ofte besværligt at finde hvad man søger. Forf. synes at have havt til Hensigt foruden Paragrapher ogsaa at benytte andre Orienterings-Midler, hvoriblandt Kapitelinddeling. Bogen er saaledes deelt i 4 Kapitler; men disse mangle Overskrifter, saa de nu ei give synderlig Veiledning, og deres Omfang er høist forskjelligt; 1ste Kap. indtager kun 1 Sider, 2det derimod 92. De i Skriftet benyttede Typer vildlede ogsaa i visse Henseender. Paragraphernes Underafdelinger ere stundom udhævede med større Tryk end Hovedartiklen ’f. Er. S. 27), og i Tabellen S. 191 har man benyttet de næsten ulæselige, i alle Fald yderst tvivlsomme Petit-Brøktal, istedetfor at reducere Talangivelserne ogsaa i Tabellens to første Spalter til Decimalbrøk. Alt hvad der bidrager til at lette Brugen, bør ved et Skrift af denne Natur ikke forsømmes, og saaledes vilde det ved et nyt Oplag vist være gavnligt blandt andet at dele enkelte altfor omfangsrige Paragrapher at antyde Sidernes Indhold ved Overskrifter (Kolumnetitler), at ledsage Bogen med et alfabetisk Register osv.

Til disse udvortes Bemærkninger som maaskee Mange finde, at vi tillægge større Værd, end de fortjene, maa endnu føies, at Forlæggerne have udstyret Bogen vel stedmoderligt. Papiret er altfor lidet til Bogens Format; Skriftet er for godt og indholdsrigt og tør vente sig et for stort Publikum til, at en saadan yderlig Sparsomhed kan undskyldes, ligesom Prisen 72 Skill. for 14 Ark ei heller er saa lav, at det fattige Udstyr deri kan finde sit Forsvar.

Chr. Lange.



Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.