Ækte paa Haakaasta
Eine Bror hans Iva Ommonsson Gjæsling paa Nigard Sør-Sambu, han Per Ommonsson, bygsla Haakaasta i 1673; han va gjift me Dotter aat Firi-Manne sine paa Garde og Ækte hans ha havt Gard’n i Bygsel fraa 1628. Lannherrin va fyst ein Fout i „Søndervigen“ Mads Pederssøn, ette 1646 aatte Fouten i Gullbransdale Haakaasta; han heitte Kristen Mogenssøn og lout vera ’taa Stokfleth’om og Far aat Eggert Stokfleth som va Prest paa Vaagaa fraa 1667–81. Han Per Ommonsson dø allt i 1679 og ha tvæ Døtt’ ette se. Enkja kjøpte Gard’n ’taa Stokfleth for 350 Rd. og eldste Dottere vart gjift me ’om Eina nørdre Hole fraa Lesja (saa S. 308). Da han fekk Sambu ette om Iva Ommonsson og fløtte dit fekk Verbror hans Bygsel paa Haakaasta ette om. Men no tok eine Dottere aat Stokfleth att Gard’n me Odel; ho va gjift me Ette-Manne aat Far sine ’om Henning Munk, og han selde Haakaasta aat Sonn-Skrivare, ’om Hendrik Smidt. Paa Lag 1735 kjøpte han Tostin Kleppe Gard’n (S. 352); han va ogjift da han fløtte aat Haakaasta, men trast ette vart han kjennd ve ei Jente fraa Uppigard Londe. Ho aatte ikje meir, hell de, ho sto og gjekk i, men ho va ei dug’le og glup Menneskje paa all Vis. Da Mor hans Tostin paa Kleppe – ho Guri Skjelle fraa Dovre – fekk høyre ein Tymt um, at han va paa Gjiftar-Veg og at han heldt paa drog paa se ei me tvæ Henn tome, tenkte ho de va rettast gaa nord aat ’om og telja han te aa bruke Vete sitt. Ho va ikje bli, da ho sette se i Salen og foor heima’. Da More kom ri’ande te-gards skjøna trast han Tostin kaa ho foor i – han tok væl imot henne og førr ho fekk bore upp Ærende si sa han aat henne: „Nei, no vil eg rigtogt gaa upp ette henne Kari Londe, saa du fær sjaa og taalaa ve ho!“ Han gjekk me di saamaa og ba Jenta vera me ne aat Haakaasta som snøggast – ho trudde full de va inkort i Huse, han trongde Hjolp me, og ga se me i Kvandags-Klæ’om sine, for han Tostin gat ikje eit Ord um, at Mor hans va kome der. Jou, da ho Kari kom og Gamla fekk baade sjaa og taalaa ve ho, vart de reint gromt me døm trast saa han Tostin slapp di Skurun, Mor hans ha etla ’om.
Men me alle Trettom sine, oy’la han Tostin Vælferde si og da han dø va han reint burtskuldog allt, han va eigande og ikje lengje ette vart de hulde Aksion paa Garde ivi allt, som i Husom va. Han Tostin ha berre tvæ Døtt’ att ette se, og da Slea-Kjista aat di eldste Dotter’n skulde onde Haamaar’n, kom de ri’ande ein ong Kar paa Gard’n – han ba døm setja inn-att Kjista og da han fekk taalaa ve døm, som heldt Aksion, vart de ikje selt meir. Denne Mann va han Iva Tordsson Bjølsta, Systerson hans Tostin Kleppe; han gjifta se me eldste Dotter’n og no vart de Vælstann att paa Garde.
Han Iva Haakaastaa va i si Ti’ halde for den fremste ’taa Bøndom i Bygden og te aa vera i di Ti’om, saa va han ein væl upplyst Mann. Han ha stort Liv for allt, som han trudde va te Gagn for Bygden og tenkte mykjy paa Raa’e te aa bægje att-ende di nye Motann, allt Fjase og den Faanyttin som bar te aa trøngje se inn millom Bygdafolkje. De kan vera, at summe Raa’e han tenkte ut, va meire vælmeinte hell djuptenkte og at han ikje nettup va nugun gløgg-tenkt Kar; men han va ein Mann som ikje tenkte berre paa se sjøl og va ærle væl den Æra han nout, da han vart Danebrogsmann. Bispen Julius Bech skriv i 1806 saales um han i Visitas-Boken: „Det fortjener Opmærksomhed, at en saare hæderlig Bonde ved Navn Iver Haagenstad har for endel Aar siden oprettet og ene bestyret et Bygde- og Kornmagasin, som hans kloge Omhu har aarlig forøget, ligesom han vedbliver med Forstand og Upartiskhed at bestyre det. Denne Mand skjænkede ved min Opmuntring til Brug i Kirken af den „Evangelisk kristelige Salmebog“ omtrent 70 Stykker til Uddeling blandt de Fattige.“ Dette Bygda-Magasine som Bispen nemne sto me Lag te fram mot 1864; de vart ve de Leite ut-laataa millom di tri Soknom i Bygden saa kaar fekk sitt „Magasinfond“ og som ein Part ’taa Rentom ska leggjast att-aat aarle. Di andre kan brukast te gagnlege Te-Tak for Bygden og døm ha jemnan vore go’e aa funne, saa her har Bygde eit vurugt Minne um han Iva Haakaasta. Han dreiv Lann-Handel paa Garde; firi honom va de ein Fredrik Rees som dreiv Lann-Handel i Bygden, han fekk i 1755 Brev paa aa drive Lann-Handel i Vaagaa og Lom og va den fyste „Land-Kremmer“ her i Bygden. No tykte han Iva Haakaasta, at Lann-Handel’n va ein Veg de kom faaraande mykjy faanyttogt og ogagnle ette, og difor vilde han ikje handle me anna, hell de, som Bygdafolke trongde aa kjøpe utta’fraa. Men dette va no ikje saa beint aa raame Maatin me, alle Ti’e.
Han Iva Haakaasta ha ikje Bon og da han vart gomol, tok han inn aat se Syster-Son sin han Ola Paalsson Haarelsta fraa Kvikne. De vart den lanns-kjennde Stortings-Bondin, hann som Wergeland ha i Tankom i Songje sine, der han sij: „se, der sidder Gudbrandsdalen i en gammel Gubbe graa! –“ o. s. b.
Han Ola Haakaasta er fødd 1775 paa Haarelsta i Kvikne. Han ækta gjennom 5 Le’e, Son ette Far, fraa ’om Iva Ommonsson Gjæsling paa Uppigard Sør-Sambu, han som dø i 1634. Mor hans va kome fraa Bjølsta og sjøl va han gjift me Sys’kjinbaane sine fraa Bjølsta, ho Kari Tordsdotter. Haakaasta tok han imot i 1804. Haakaasta’n va ein klok Mann me eit framifraa klaart Vet og greie, gløgge Tanke, ein role, stø, ægte Gullbransdøl. Me sit eigje Arbei’ ha han raadt se te meire Kunnskap hell Bøndann i hans Ongdom ha og paa den Hande va han saa langt framme, at kaar han ha vorte buande i ei Bygd, ha han vilja vorte ein ’taa di fremste millom Bøndom. Difor va de sjølgjeve, at han vart vald te Tingmann for Kristians Amt aat di fyste Stortingje i 1814; sia’ va han upp-att vald heilt te i 1844 saaner som tvo Skjei’ han sa fraa se Vale. Daa Stortingje va han den fremste millom Bøndom framette te 1855. De han la se tyngst uppi va Bank-Stelle og Pening-Stelle, som va saa øy’lagt og avlaagaa i Lannde ette Samfeste me Dannemark. De galdt aa faa ein Bank som Lannde kunde kjenne se trygg for og sia’ faa veelt um de, som va verst te Ne-Falls. Men allt va saa nytt og o-prøva, for Norig ha gløymt aa staa paa eigne Føt og visste korkje kaa de orka hell kaa de trongde paa alle Lei’e. Difor lout ein her prøve se varle fram og ikje korkje stige imiss hell gjera forr-lange Steg, og Haakaasta’n trudde alder, at Tinge kunde vera varsamt nokk. Han va stødt den fremste der de galdt aa spaaraa og sette se imot alle Utgjifte, som han ikje tykte Lande endele trongde – han vilde sjaa ei Vend paa Vanstelle og Vanmagten og sjaa kaa Lande kunde orke, førr han gjekk me paa aa gjeva Pening te di, som ikje beint fram va trøngjandes. Mot-Mennann hans la dette ut paa de verste, men han gjekk beint fram sin Veg og saag ikje korkje te Vinstre hell Høgre. Og i Tingje fekk Haakaasta’n baade den største Vørdna’n og den største Magte millom Bøndom. „Ingen nulevende Nordmand har bivaanet saamange Storting som Ole Haagenstad, og ingen Repræsentant af Bondestanden har indtil de to sidste Storting staaet i saa stor Anseelse i Opinionen – – –“ skriv Borgermester C. Fougsta um han i 1836. Da dette va skrivi va elles ikje Fougsta nugun Ven me Haakaasta’e i Politikje, for han tykte nok Bonn’-Styre bar te aa bli stridt og Haakaasta’n va den kloke Førar’n, „den fuleste af dem alle“. Grunnlove kunde han alder gaa me paa aa brigde paa, ho va Ougstein hans, som aat Ueland sia’. „Ingen er strængere konservativ med Hensyn til Grundloven end Haagenstad,“ sij H. Wergeland i di vetle Boken sine, „Stortingsmanden, Gudbrandsdølen Ole Haagenstad“, „Ingen taaler mindre, at der røres ved den. Jeg tror, at selve dens Mangler ere ham hellige – – –. Hans Blik er lyst, men magnetisk tryllebundet til Grundloven saaledes, som den er bleven den nærværende Æt og Fremtiden overantvordet af de nærmeste Fædre.“ Me Wergeland va han ein go Ven, enda di tvo ikje stødt sto paa eitt; den Gongen Wergeland heldt Tale da Krogh-Sytta va reist, laante han eit Verkens-Livstykkjy[1] hjaa Haakaasta’e aat di Høgti’n, ha de vore sagt. Blade „Statsborgeren“ som no hell ikje va ’taa Vennom hans da de lei’ uti Leiken, skriv saales um han i 1835: „– – har været Medlem af Norges fleste Storting og stedse lagt en Skarpsindighed for Dagen, som man endnu ikke blandt Repræsentanterne for Bondestanden har fundet Mage til – –.“ De kan vera verdt aa høyre, kaa Jakob Aall sij um Haakaasta’n attaat desse andre, som er nemnt: „Naar jeg hørte en Ole Haagenstads Tale, fremsat i det gamle nordiske Tungemaal, beriget med Sprogvendinger og Sprogbøininger som nu ikke mere findes i vort Sprogs Grammatik, og, fuld af sunde, klare Begreber og overbevisende Grunde, foredragne med langsom Forsigtighed, da flyttede jeg mig i Tankerne hen paa de gamles Tingvold, og hørte den lovforstandige og ordsnilde Njaals Tale, der saa ofte veiledede Altinget i dets Beslutninger, sine Frænder og Naboer i deres Stridigheder om Lov og Ret.“ Denne Ihop-Likningje me ’om Njaal høve væl, for heime i Bygden va Haakaasta’n søkt ette Raa’ og Rettlei’ing baade ’taa rik og ring fraa alle Lei’e. Og saales va han ein go’beine og vælviljug Mann; han ha sjøl seett og prøvt mykjy i Live og den kloke og djuptenkte Mann kunde jemnast gjeva Folk Raa’e, som døm tykte de va Mon og Gagn i. Han va ein rik Mann og stødde ofte Smaafolk som vilde freiste faa naagaa i Gong, saales som de førr er nemnt um han Lars Brustugun (S. 274).
I tvo Aar gjorde han Tenest for Le’smann fraa 1820–22; da fekk han umlagt og umveelt den gamle, laake Ri’stigen over Vaagaa-Ruste aat Sell, saa han vart framkjømd me Hjulkopp, og bygde den sterke, gjilde Brue over Ula paa Sells-Verkje. Saamaa Ti’e fekk han arbeidt Kjørveg over Slaadalen aat Lesja, og den Vegen va i lange Ti’e umissande for Bygden.
Haakaasta’n ha Liv for di gamle Minnom og ha ein Kjendskap aat di gamle Æktom og Live i Gamel-Ti’om, som ingen a’an i Dale naadde ’om me. De er han, som reiste den Minnestein i Høgkringom um Slage i 1612 som enno staar der. All me se va han ein go Running ’taa di gamle Gjæsling-Ækten. Han dø i 1866; ’taa di 3 Bonom hans dø den einaste Son ogjift i beste Aarom og tvæ Døtt, som va gjifte, dø baae baanlouse. Me ein Brorson som fekk Haakaasta ette ’om, er Ækte helde uppe paa Garde.
- ↑ Livstykkjy: Vest.