det er muligt at afvise Tanken paa historisk Sammenhæng ved at paastaa, at Lighederne maaske ere tilfældige og saaledes intet bevise. Jeg tror, det er ganske utænkeligt, at Ligheder af saadan Art og Omfang kunne være opstaaede, uden at Vøluspaas Forfatter har havt Oraklerne som Kilder og Forbillede. Jeg tror ogsaa, at dette er udtalt i selve Vøluspaa, idet nemlig Digtets Overskrift er en bogstavret Oversættelse af „Oraculum Sibyllæ“. Oraculum og „Spaa“ falde jo ganske sammen. Sibylla afledes jo som bekjendt af Σιός = Θεός og βυλλη = ῥουλή, Zeus’s Villie eller Raad; Formen βυλλη gaar ogsa igjen i det doriske βολλη af samme Betydning. Ved Optagelsen af Ord fra Latin og Græsk i Oldnorsk pleier ofte vedkommende Ords Forstavelser af bortkastes; idet Ordet „Sibylla“ overføres, er Forstavelsen „Si“ bortfalden, og Resten af Ordet: „Bylla“ eller „Bolla“ optræder under Formen „Volva“. Professor Dr. S. Bugge, til hvis jeg Autoritet jeg har den Lykke at kunne støtte mig i nærværende Tilfælde, anfører som Støtte for denne Afledning Benævnelsen i Sagaerne paa Grav-Kirken i Jerusalem: Pulkrokyrkia = sepulcri ecclesia; ogsaa her er altsaa en S med sin Vokal udeladt. Ligesaa bemærker han, at Volva ikke har nogen oldnorsk Rod, eller optræder i noget germansk Sprog, saa at Ordet følgelig er et Fremmedord. Volva betyder altsaa ligefrem Sibylla, Vøluspaa betegner sig saaledes selv som et Oraculum Sibyllæ.
Men heraf følger nu ogsaa, at Vøluspaa maa have samme Formaal, samme Tendents som de Sibyllinske Orakler. Forfatteren af det berømte oldnorske Digt har ikke sat sig som Opgave at levere et Kompendium af den nordiske Asatro; men idet han benytter sig af den Sibyllinske Götterdömmerungs Sammenblanding af hedenske og kristelige Tanker, har han — paa samme Maade som Oraklerne — villet pege ud over Hedenskabet, vække Frygt i Gemytterne for den sidste Tids Tildragelser og Anelser om Oprettelsen af en ny Tingenes Orden under den Almægtiges Herredømme, efter at Guderne have udspilt sine Roller.
Fremstillingen af Asatroen i vor ældre Literatur er et fuldstændigt Kunstprodukt; gaaende ud fr aVøluspaa og Hyndluljod
