Side:Om Peder Claussøn Friis og hans Skrifter.djvu/55

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Norge gav et virkeligt Billede baade af det gamle og det gryende Norge og blev efter dets Fremkomst Moder til mange andre. Men derfor bør man ikke overse, at han har havt Forgjængere, paa hvis Skuldre han staar.

Den gamle Litteratur i Norge under Kongerne af Sverres Æt — Kongesagaerne, Kongespeilet, Lovarbeiderne og Oversættelserne — havde blomstret under Hoffets Beskyttelse og havde havt sin Støtte i Kongerne og de geistlige og verdslige Stormænd. Da Kongerne i 14de Aarhundrede forlod Landet og Hirden opløste sig, opretholdt vistnok de faa verdslige og geistlige Stormænd en Stund sine litterære Interesser, men med ringe Kraft; i det 15de Aarhundrede blev ikke engang længer de gamle Skrifter afskrevne, og de Geistlige synes kun forsaavidt at have fredet om den ældre Litteratur, som de samlede dens Skatte i Kapitelsbibliothekerne, hvoraf de i 16de Aarhundrede fremdrages. Den litterære Fornyelse, som i Norges Nabolande fulgte med Bogtrykkerkunstens Indførelse og Universitetsstudierne, naaede dog ogsaa til Norge, skjønt den her i Begyndelsen havde en meget uselvstændig Karakter og kun virkede blandt de halvt eller helt fremmede Adelsmænd og Prælater. Sproget i de norske Byer og blandt de høiere Stænder var allerede dansk, omend med en svag Schattering af Landssproget, og maatte blive det, da alle læsende Dele af Nationen talte Dansk eller lærte dette af trykte Bøger. Selv Lagmændene,.som skulde dømme efter de paa Oldsproget skrevne Lovbøger, forstod ikke eller ialfald ikke godt at læse det 14de Aarhundredes Skrift, om de end delvis forstod Sproget, og end vanskeligere blev denne Læsning for de helt danske Magthavere, som i Christian II.s og Fredrik I.s Tid herskede paa Landets Slotte og geistlige Stiftelser. Det var derfor et rent praktisk Behov, der tilfredsstilledes, da en Lagmand i Oslo, Anders Sæbjørnssøn — maaske efter offentlig Bemyndigelse — (c. 1524—30) oversatte Landsloven med Retterbøder og dertil knyttede en Kongerække og en Stamtavle, der viste de oldenborgske Kongers Nedstammelse fra de ældre svenske og norske Konger. Denne Oversættelse, hvoraf endnu findes bevaret mindst 80 Exemplarer (det ældste fra 1543, det yngste fra 1604) og