talrige Uddrag, har vistnok været den mest udbredte og læste Bog blandt Norges læsende Befolkning i 2den Halvdel af 16de Aarhundrede. Men med Reformationen blev ogsaa en lærd Dannelse udbredt i Norge, idet Stiftsskoler grundlagdes eller fornyedes, og Presteskabet, som snart ved Presternes Giftermaal blev en arvelig Stand, synes med Skoledannelsen at have faaet litterære Interesser og Produktionsevne; de begynder at konkurrere med Lagmændene, navnlig i Bergen, hvor ved Biskop Gjebles Bestræbelse Skolevæsenet stod paa en høi Fod og hvorfra for en stor Del de mindre Byer fik sine aandelige Impulser. Bergen var Norges største eller rettere eneste større By; her fandtes en forholdsvis talrig Geistlighed og en Borgerbefolkning, som allerede begyndte at kjæmpe mod’Hanseaternes Handelsaag; her forsøgtes under Lensherrernes og Kongens Beskyttelse den første Uafhængighedskamp; og her begyndte den første litterære Fornyelse. Denne repræsenteres fornemmelig af to Mænd, Lagmanden Mattis Størssøn († 1569) og Lektoren Mag. Absalon Pederssøn († 1574—75), og har baade hos disse og deres mindre bekjendte Samtidige et praktisk-patriotisk Formaal. Mattis Størssøn oversatte første Gang den norske Krønike (efter Haandskrifterne Kringla og Codex Frisianus) og skildrede heri de „fremfarne Konger, Herrer og Fyrster, som have veldigen regjeret og styret Norriges Rige“ til et Speil for sin Samtid, og han skrev til Brug for Lensherren i Bergen c. 1555 „en kort Beretning om Kjøbmændene ved Bryggen“, en Række af Klagemaal over disses Overgreb[1]; han fremsatte ogsaa praktiske Forslag til at hæve Landet i rent økonomisk Henseende, idet han mente, at Grønland i ældre Tid havde været en lignende Guldgrube for det gamle Norge, som „Indien“ var for det spanske Monarchi[2], og vi tage derfor neppe Feil ved at tro, at det er ham, som har oversat den gamle „Grøn-
- ↑ trykt i Norske Magasin I, 43—46. Udgiveren lagde ikke Mærke til, at de 7 sidste Linier (S. 462—8) er i Haandskriftet tilføiede med en senere Haand, og troede derfor, at Beretningen var forfattet „kort efter 1560“, da Klagemaalet ikke længer havde nogen praktisk Betydning.
- ↑ N. Historisk Tidsskrift IV, 299.
