Forbilleder. Hr. Peders Livsførelse har vist os i ham en kraftig og virksom Forkjæmper for sin Tids mest fremtrædende Interesse, den kirkelige; og hvad ovenfor er nævnt af hans literære Arbeider (om Tienden), tilhører ogsaa kun denne og vedkommer nærmest hans Embedsvirksomhed; til samme Retning hører ogsaa hans nu tabte „kort og enfoldig Forklaring over Fader vor“ og „om Mensal-Godset i Norge“, som vi kun kjender fra Tyrholm[1]. Her handlede han vistnok udaf den Indflydelse, som Biskopen Mag. Jørgen Erikssøn udøvede inden sin Geistlighed, og han tilhører forsaavidt samme praktisk-opbyggelige Retning inden den theologiske Litteratur. Men hans litterære Betydning er en ganske anden. For den nyere Litteraturhistorie staar han som Opdager-en af vor Middelalder (Kongesagaerne), som den første Fremstiller af Norges indre Forhold paa Overgangen til den nyere Tid (Norges Beskrivelse) og som Forfatter af et naturhistorisk Værk, hvis Tab man i 200 Aar har beklaget. Og saaledes bør han sees, thi skjønt han mere fuldender og afslutter en Litteraturretning end skaber denne, og skjønt egentlig kun ydre Omstændigheder har gjort, at netop hans Værker blev de tidligst og bedst publicerede, viser det sig dog, at Samtid og Eftertid har havt Ret i at foretrække ham for hans Forgjængere og Samtidige. Han har virkelig gjenopdaget Snorre Sturlassøn som Norges vigtigste Historiker og leveret den Oversættelse, som af alle var den bedste og fuldstændigfte, og som mest fortjente Offentliggjørelse, og hans topogra fiske Værk over
- ↑ hos Treschow, Danske Jubellærere S. 162 og i Ill. Nyhedsblad 1859 S. 34.
