Side:Om Myrdyrkning.djvu/115

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Siden kan man saa Træfrø der med godt Haab om at Saaningen skal lykkes; thi det Gran Græs og de Smaabusker, som voxe der, ere mere til Gavn end til Skade for Træspirerne og Træplanterne; de ere ingenlunde i Veien for disses Trivsel, men derimod binde de Marken saaledes, at den ikke saa let flydes op i Tæleløsningen, hvilket ofte pleier hænde paa saadan Jordbund, og derfor er det almindelig som oftest, bedre at plante end at saa paa den.

Hvis man derimod har Grunde, hvorfor man ikke vil brænde Myrskorpen, saa vil man finde, at den udddøde og raadnende Mose danner et ganske godt Leie for finere Træfræ, naar man enten harver dette ned eller endda bedre, om man rager det ned med Jernriver. Hvis Mosen er saaledes skikket, at den ved Harvingen rives for meget op og rulles eller væltes i større Floker og Stykker, saa har man mange Steder brugt at drive Bølinger eller Kreaturflokke derover tit og jevnt, for at faa Frøet trakket ned i Marken, eller hvis den er mindre, klapper man den i samme hensigt til med Bagen af Jernriverne. At tage Mosedækket væk før Saaningen og saa paa bar Mark er mindre godt, thi under stadig Tørke tørres den bare Jord lettere ud, end naar den er mosdækket, og efter Regnveir holder Mosdækket dog, uagtet det er dødt og tørket, stærkere paa Væden og Fugtigheden end den blotta Jord; denne skydes desuden ikke saa let op af Frosten og er mindre villig til at græsbinde sig, naar den er dækket med Mose.

Hvis der ikke er Fare for at Vaarflommen fører Træfrøet bort, bør man saa om Høsten, eller ogsaa paa Sneen tidligt om Vaaren; Frøet blødes ved denne Fremgangsmaade op, saa at det gror og spirer med Lethed, og Træplanterne ere alt blevne kraftige, saa at de bedre modstaa Tørken, som gjerne pleier komme længer frem paa Sommeren.

Ved Skovdyrkning paa Myrer og Moser, kommer det naturligviis ogsaa an paa at vælge passelige Træslag. Kan Myren lægges nogenlunde tør, er Furen bedst; thi den er baade meget nøisom og forbedrer Jorden meget i kort Tid ved sit rige Barfald; det samme er i endnu høiere Grad Tilfælde med Lærketræet, men dette tiltrænger en bedre Afledning af Vandet. Kan Marken ikke blive tør nok, bør man tage Granen, thi den taaler mere Væde. Udkræves der Skovbræmme eller Lybælter, for at værge de unge Bartrær mod Sno, Vasgov eller skarpe Vinde, kan man paa tørrere Steder tage Hvidor til dette og Svartor paa Sidlænde og Blødmyr; disse trives godt der. Paa saadanne Steder,