Side:Om Myrdyrkning.djvu/116

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

hvor Jordbunden er bedre skikket og Veirliget ikke er saa strengt, kan det ogsaa være tjenligt at saa eller plante Ask. Endeel af disse Træer ville, tilligemed Poppelarter, Hyldebuske og Piletrær, ogsaa være passelige at bruge til Lybælter for Agerbrug og Foderavlt paa store Moser og Tørvmyre, der ligge aabne for Havet.

Den Løvskov, som voxer til, bør — som sagt er- bruges som Underskov eller Buskeskov, idetmindste i een eller et Par Omløbstider, eller saa længe til Marken er kommen i den Tilstand, at man med Haab om større Vinding kan udvide Barskoven. Enten Løvskoven er drevet op i større Vidde og Udstrækning, eller den kun er lagt til Ly og Værge for anden Skov, saa tyndes den siden efterhaanden ud, til Barskoven er bleven tæt og sluttet.

Paa Mosemyrer, der fornemmelig bestaa af uraadnede Mosearter, vil Plantning uden Tvivl slaa vel til, om man vælger Or eller temmelig lange Sætkviste eller Sætstænger (Stiklinger) af Piil. Om disse end i Begyndelsen voxe mindre frodigt, saa hjælpe de dog til at faa Mosen til at raadne og forbedrer den saaledes at Træerne eller Skoven efterhaanden kommer i Væxt.

Vanskeligere er det at faa Laamyrer eller jernholdige Mosemyrer til at bære Skov. Jernet er vistnok i Almindelighed kommen fra jernholdige Oller eller Kilder, som ved Udveitingen hindres fra at tilføre Myrjorden flere Jerndele; men denne indeholder allerede saa meget deraf, at det er til Hinder og Ugavn for Skovvæxten. Hvis en saadan Mose kan blive veitet saameget ud, at den kan pløies, saa er dette det bedste Middel til at frembringe Frugtbarhed; thi naar Jerndelene og Syrerne i længere Tid blive udsatte for Luften og dens Virkning paa dem, blive de derved uskadelige for Væxtene, og siden kunne saadanne Myrer og Moser dyrkes op, samt enten — som foran er sagt — for bestandig drives til Ager og Eng, eller ogsaa kan man bruge dem dertil i nogle Aar, for at faa Udgifterne igjen, og siden, efter deres Tilstand, dyrke Skov paa dem.

Har derimod en jernholdig Mose ikke noget Fald, eller den i det Hele taget er saaledes skikket, at den ikke kan udveites, da er det vanskeligt at gjøre den bedre. Man kan vistnok faa Birkebusker og Orekrat til at voxe der, men de opnaae sjelden eller aldrig en saadan Størrelse at de kunne nyttes. Paa alle andre Slags Moser, som ikke kunne udveites, er det ogsaa vanskeligt at frembringe brugbar Skov, men for idetmindste at gjøre en Begyndelse