Side:Kriton.djvu/8

Fra Wikikilden
Gå til: navigasjon, søk
Denne siden er korrekturlest


Noget“ i ſit Indre, ſom ligeſom talte til ham i vigtige Tilfælde — etſlags indre Orakel altſaa, ſom han ſatte mere Lid til end til alle de ydre Tegn, man i hans Tid ſøgte i de berømte Orakler (det meſt bekjendte af disſe fandtes i den lille By Delfi).

Naar nu til dette hans ſæregne religiøſe Standpunkt kom, at Sokrates uafladelig under ſin Lærervirkſomhed fandt ſig beføiet til at revſe og latterliggjøre Tidens og Folkets Daarſkaber, hvorhos man, ſom ſagt, for fuldt Alvor anſaa ham for den fornemſte Sofiſt, ſaa var det ikke vanſkeligt for dem, ſom vilde blive af med disſe farlige Folk, at faa iſtand en offentlig Anklage mod den ſyttiaarige Olding. Tre Mænd reiſte Anklagen, den lød ſaa: „Sokrates er ſkyldig, fordi han fordærver Ungdommen og ikke dyrker de Guddomme, ſom Staten dyrker, men indfører nye og andre Guddomme.“

For 559 Medlemmer af de ſaakaldte Heliaſters Domſtol[1] mødte nu Oldtidens viſeſte Mand og holdt ſin berømte Forſvarstale, ſom Platon har nedtegnet. Han forſmaaede den hos Anklagede almindelige Maner: ved Bønner og Taarer at røre Dommerne til Medynk; heller ikke gad han længe opholde ſig ved at modbeviſe den falſke Anklage, ſom han derfor kun ganſke kort behandlede, da han ikke vilde tinge om ſit ſyttiaarige Liv. Tyngdepunktet for Sokrates, det, der i Virkeligheden ogſaa var det klareſte Svar paa Anklagen, fremlagde han for Dommerne ved at gribe Leiligheden til med ligefremme, ſimple og klare Ord at gjøre Rede for hele ſit miskjendte Liv og ſin Virksomhed.

Med 281 mod 278 Stemmer dømtes han til Døden; roligt paahørte Sokrates ſin Dom og brugte ikke den Adgang, Loven gav ham til ſelv at foreſlaa en mildere

  1. Heliaſterne vare edfæſtede, men forøvrigt uanſvarlige Repræſentanter for Folkets dømmende Myndighed, ſamlede — oprindelig i et Antal af 6000 — fra Landets forſkjellige Trakter; altſaa etslags Jury.