Side:Kriton.djvu/7

Fra Wikikilden
Gå til: navigasjon, søk
Denne siden er korrekturlest


til det Bedre. Navnlig var man nu bleven opmærkſom paa, hvilken fordærvelig Indflydelſe Sofiſterne havde havt, og Ulykken var, at den ſtore Masſe af Befolkningen havde vænnet ſig til udenvidere at ſlaa Sokrates i Hartkorn med disſe; Mængden havde ſaaledes f. Ex. visſelig ikke lagt Mærke til, hvor klart og frimodigt den ſtore Lærer uden Perſons Anſeelse havde ſvaret de 30 Tyranner for kort Tid ſiden, disſe havde af Skræk for hans djærve Tale budt ham at tie ſtille og truet ham med Døden, hvis han ikke holdt op med ſin Undervisning, „jeg er — ſagde Sokrates — forberedt paa tuſinde Ulykker, men ingen Ulykke kan dog lignes med den, ikke at gjøre, hvad Ret er.“ Hvem af Sofiſterne havde gjort ham dette efter? og dog, Sokrates gjaldt juſt for den ſtørſte af alle Sofiſter, følgelig da nu ogſaa for den farligſte.

Det Eneſte, hans Samtid kunde have etſlagt Ret til at bebreide ham, er en Eiendommelighed hos den ſtore Vismand, ſom juſt har bidraget til at ſætte ham allerhøieſt i Eftertidens Dom: Sokrates gik nemlig i ſine religiøſe Foreſtillinger ikke den almindelige, af Staten anerkjendte Vei. Han ſaa ogſaa her Tingen dybere end de Andre; viſtnok forkaſtede han ikke ganſke og aldeles Statens Religion, brød ei heller med de religøſe Skikke, men ſamtidig lagde han ingenlunde Skjul paa ſine afvigende Meninger. Medens man efter Statens Religion troede (eller ikke troede) paa en hel Masſe Guder og Gudinder — „de olympiske Guder“ —, hvilke dog igrunden maatte betragtes mere ſom Menneſker end ſom Guder, da de vare befængte med adſkillige og ikke altid ubetydelige Skrøbeligheder, ſaa bekjendte Sokrates Troen paa et eneſte, høieſte guddommeligt Væſen, om hvilket han bl. A. ſiger: „Vi bør erkjende, at Guddommen er ſaa klartſeende, at den overſkuer Alt med et eneſte Blik, hører Alt, er overalt tilſtede, og at den paa ſamme Tid bærer Omſorg for hele Verden.“ Ligeledes taler han ofte om etſlags Talsmand eller Skytsaand, „noget guddommeligt