Side:Hjalmar Christensen - Nicolai Wergeland.djvu/58

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
53

hans ellers fortræffelige Lære og ligesaa ophøiede Character. Han vil derfor efter min fulde Overbevisning i den første Egenskab baade blive Forstanden klarere, for Hjertet mere deeltagelig, og blandt alle Folk og Folkeklasser vinde desto flere ægte Tilhængere. Men det „guddommelige Menneske“, Treschow her skildrer, var for Wexels en fremmed, „en anden Christus, en ganske anden“: Treschow „vil vel faae os til at troe, at det er den samme Christus, kun betragtet fra „et andet Standpunkt“; men det er ikke saa, det kan Forfatteren med sit lyse Hoved og redelige Sind ikke heller alvorlig være med; thi vel betragte ogsaa vi Christus, om man saa vil, fra to Sider, idet vi snart tale om ham, som Menneske, snart som Gud, men han er ogsaa virkelig for os begge Dele, og vi see ham paa eengang som Gud og Menneske, saa at enhver Christus, der ikke er Gud og Menneske i een Person, er en anden Christus, end den, vi tilbede. Og det kan jo dog umuligt være „lige rigtigt“, enten jeg betragter en Person som Gud, eller jeg kun betragter ham som en Skabning — eller er maaske ikke Gud og Skabningen forskjellige? er det det samme, hvem jeg tilbeder? er ikke Tilbedelse af en Skabning Afguderie? og kan jeg være lige god Christen, enten jeg er en Afgudsdyrker eller ikke? — Det har for mig noget Frygteligt, at høre det saa kaldte orthodoxe System fremstillet, som en blot Mening, en Anskuelse, der slet ikke skal bestemme, om jeg er Christen eller ikke,[1] og hvoraf det modsatte ogsaa gjerne kan være sandt, uden at Aandens Enhed derved behøver at lide noget; det er en gruelig Toleranse og Beskedenhed; at jeg skulde sige til et Menneske: „jeg troer, at det Menneske Jesus er den levende Gud og at intet andet Navn er givet os til Salighed, men det kan saamen gjerne være, at det ikke er saa; jeg tager muligens Feil; og troer da, at Christus blot er en Skabning, et Menneske, en udmerket Lærer, og at vi kunde blevet lige salige, om han aldrig havde været til, saa er det ogsaa godt, det er muligt, du har Ret, eller maaske have vi begge Ret, og i al Fald kunne vi være lige gode Christne for det.“ „Saa vist som saadan Tolerance er en Gudsbespottelse, og saa vist som Sandhed og Løgn ikke er een Ting, betragtet fra to Sider, men to væsentlig forskjellige og uforenelige Ting, hvoraf det ene ophæ-

  1. Udhævet her.