Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie række, femte bind (1899).djvu/438

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

at iklæde Fortiden Samtidens Billede. Munchs Paastand, at Bergen allerede i 10de Aarhundrede var en søgt Handelsplads, stammer fra Hord Grimkelssøns Saga; her fortælles. at Sagaens Helt i Harald Graafelds Dage (c. 960–70) landede i Bergen (við Bjǫrgvin), tog sig Herberge der, kom paa Gaden i slagsmaal med Kongens Fehirde og Hirdmænd og tilkaldte andre Islændinger i Byen til Hjælp, – aldeles som Islændinger kunde gjøre i 13de eller 14de Aarhundrede, naar de kom i Uleilighed i en norsk By. Denne Saga for- udsætter saaledes Bergen som en fuldt udviklet Kjøbstad 100 Aar før Olav Kyrres Anlæg, men kan naturligvis intet bevise, da Sagaen ikke er historisk og vistnok stærkt overarbeidet. Naar Munch deraf formodede, at Bjorgvin er opstaaet som Havneplads for Kongsgaarden Alrekstader inde ved Lungegaardsvandet, maa dette afvises som urimeligt. Navnet Bjorgvin findes ofte her i Landet som Gaardsnavn og netop paa gamle Gaarde, saa at Bjorgvin har været en selvstændig Gaard, førend det blev By, ikke Havn for Alrekstader. – Paa lignende Maade stammer Munchs Formodning, at Oslo har været Havneplads for Romerikes eller endog Hedemarkens Befolkning, fra et Sted i Egilssaga, som neppe engang er rigtig benyttet. Efter Kap. 62 seiler Egil Skallagrimssøn og Thorstein Eirikssøn fra England øster til Viken og styrer med Skibene ind i Oslofjorden; der havde Thorstein Gaarde oppe paa Land og ligesaa indenfor helt oppe paa Raumarike (komu at Noregi i Vík austr ok heldu skipinu inn alt i Oslóarfjǫrð; þar átti Þorsteinn bú á land upp ok svá inn alt á Raumaríki). Munch har nu ment, at Sagaens Ord „ind i Oslofjord“ betyder „inderst i Oslofjorden“ d. e. til Oslo, idet han mener, at Thorsteins Hovedsæde er paa Raumarike, saa at Sagaen skulde beskrive en Reise fra Oslofjordens Bund op til Raumarike. Men saa er ikke Tilfælde: efter Kap. 62 (Begyndelsen) havde Thorsteins Fader Eirik sine Eiendomme „øster i Viken“, og der bor ogsaa hans Søn Thorstein (Kap. 65, 70, 79). Thorsteins Gaard har altsaa ligget et Sted inde i Oslofjorden paa dennes Østside, men „Havnen“ Oslo før Byanlægget forsvinder ganske. „Oslofjorden“ (for „Folden“) er selvfølgelig kun en naturlig Anakronisme fra Sagaens Forfattelsestid og stammer ikke fra Tiden før Oslo’s Anlæg. – Paa samme Maade gaar det vel ogsaa med Konghelle. Grundlaget er her Njaals Saga, hvis Troværdighed for dens