besluttede man i Krigsraad at retirere; i Frederiksstad, hvis Fæstningsverker havde en altfor liden Besætning (kun 250 Mand), indlagdes 900 Mand og, efter at have dimitteret Bønderne, der manglede Proviant, dannede J. Bjelke af Resten et Corps og tog tilligemed Generalmajor Reichwein atter Post ved Tune Kirke paa Raden[1] og huggede Herbraate i Forventning af yderligere Hjælp fra Statholder Nils Trolle. Det var, medens de Norske Tropper laa ved Tune Kirke, at Jørgen Bjelke indbildte nogle fra Svensk Side udsendte Spioner, der forøvrigt vare af hans Faders, Kantsler Jens Bjelkes, Bønder under Os og Veden, at „den Polske General“ (ɔ: Stephan Czernecki, der forresten da var hjemme i Polen) var kommen fra Jylland til Norge med hele sin Armee og nu i Forening med Generalmajor Reichwein samt Obersterne Gersdorff og Schade skulde fange de Svenske Anførere og gjøre det af med deres hele Styrke etc.[2].
Imidlertid fortsattes Beleiringen af Halden, hvor Svenskerne 13. Februar (Carl Gustavs Dødsdag) foretoge sin alvorligste Storm paa Byen, der dog blev afslaaet. I et Brev af 14. Febr.[3] skrives der efter Omtalen af det mislykkede Anfald: „Recqvin stehet annoch 2 Meil von uns in seinem verretrenchementirten Kirchhoff und last sich darauff nicht blicken“ etc. – og i et andet Brev sammestedsfra af 16. Febr. hedder det: „Gleich itzo
- ↑ I 1661 oplyser Landcommissionen, at en Del af Tune Sogn og Rolfsøen, hvor R.s Leir med Rytteri og Fodfolk havde været, vare „udmattede af Krigsfolket“. (Meddel. fra d. n. Rigsarch. I S. 115).
- ↑ Saga I S. 100 ff. Jørgen Bjelkes Selvbiogr. S. 155. 159–63. Jfr. (Norsk) Hist. Tidsskr. 3 R. II S. 187 ff.
- ↑ Fra P. Chamber til Rigsskatmesteren M. G. de la Gardie „aussm Lager vor die Schantzen umb Hall“ i Sv. Rigsarchiv.
