retirere for at bevare Tropperne, blandt hvilke der hersker megen Sygdom og Dødelighed[1].
Noget tidligere havde Jørgen Bjelke udsendt et Parti for at undersøge Svenskernes Stilling, da han tænkte paa at rykke mod dem ved Halden for at søge den allerede 13. Januar begyndte Beleiring hævet, og Generalmajor Reichwein havde da opfordret til strax at sætte sig i Bevægelse. Imidlertid havde Jørgen Bjelke fra sin Faders Foged paa Veden Gaard faaet et Brev, der bragte ham paa den Tanke, at den Svenske Konge med sin Armee var kommen ind i Norge, hvorfor han vilde oppebie nærmere Besked gjennem de udsendte Folk, der ogsaa indtraf med den Besked, at Svenskerne rykkede frem mod dem. „Oberst“ Reichwein fik Befaling at forblive paa Kirkegaarden, medens Jørgen Bjelke gav de andre Befalingsmænd ordre at angribe. Da han var kommen til Borge Kirke, raabte Reichwein, at der var skeet Forræderi, idet Kanonerne ikke kunde affyres; dette blev dog snart remedieret. Svenskernes Anfald paa den Norske Leir ved Borge Kirke skede 6. Februar 1660[2] med en større Del af den ved Halden liggende Styrke, der efter en Kamp fra Kl. 1 til 4[3] Eftermiddag nødtes til at trække sig tilbage med et Tab af 200 døde og saarede, hvorefter de besatte et Pas mellem Leiren og Frederiksstad, hvilket de dog om Natten atter forlode og droge tilbage til Halden, hvor imidlertid de beleirede havde benyttet Leiligheden til at gjøre et vellykket Udfald, der skaffede dem en Del nødvendig Forsyning. Da Speidere 8. Februar meldte, at et nyt Angreb forestod,
