werden 2 bawren gefangen eingebracht, so berichten das Recqvin welcher ein zeitlang auff 2 Meilen von unss in einem Kirchhoff mit einer anseehnlichen force umb diese Stadt zu secundiren gelegen, in diesen tagen auffgebrochen und wieder zu Rüg über Glomen gegangen seye, wass er nun hin führo tentiren werde, wirdt die zeit eröfnen“.
Kong Carl Gustav døde i Götheborg 13. Februar 1660; 23. Februar blev Haldens Beleiring hævet, og inden Maanedens Udgang vare alle Svenske Tropper ude af Norge; 27. Mai s. A. blev Freden sluttet, og Dagen efter udgik Kong Frederik III.s Brev om Indstilling af alle Fiendtligheder.
Hermed var Georg Reichweins Krigerliv til Ende. I de nærmeste Aar beboede han nu som Chef for Oplandske Regiment for det meste sin Gaard Ager i Vangs Sogn paa Hedemarken. Hans Gage paa Fredsfod angives endnu 1660 til 1200 Rdlr.
Efter Begjæring af Statholder Nils Trolle forklarer R. i et Brev, dateret Christiania 25. August 1660, hvad der forefaldt mellem Statholderen og Generalproviantcommissair Løwenklou paa Agershus Slot, da Fienden sidst i Januar 1659 var i fuld Marche mod Norge: L. sagde, at han vilde reise op til Vinger Skandse, medens Statholderen forlangte, at han skulde drage til Frederiksstad, hvor der var mere at bestille; hvad angik Vinger, skulde Trolle selv, som før, besørge det fornødne, men L. vedblev sin Mening og gik sin Vei, hvorpaa Reichwein ytrede, at han forundrede sig over hans store Dristighed og Statholderens Patience. R. hørte da ikke mere, men han ved, at L. drog til Vinger og ikke kom til Armeen, før Fienden var dreven ud af Landet[1]. –
- ↑ N. Rigsarch.s Dan. Afskrifter (Herredagsstevninger etc. 1661).
