nogen nærmere Oplysning om dem har jeg ei fundet[1]. Der er ikke, mig bekjendt, Spor til, at Degne eller „Klokkere“ i Stavanger Stift i Middelalderen have havt Gaarde udlagte af Kirkegodset, hvilket synes at have været Tilfældet i Oslo Stift, hvor man f. Ex. i Eidsberg finder et „Klokkersæde“ nævnt 1503[2].
I Henseende til Klostre var Stavanger Stift meget fattigt. De Sagn eller Formodninger om Klostre i Holme ved Mandal og paa Kløster i Kvinesdal, som Lange har omtalt, ere helt forkastelige. Paa Hiser-Tangen ved Arendal omtales i det syttende Aarhundrede under en Besigtelsesforretning af Gaardens Bygninger ogsaa „Klosteret“[3], men imod Peder Claussøns bestemte Udsagn, at der paa Agdesiden intet Kloster har existeret, vilde det være altfor dristigt at tro paa noget Kloster her, hvilket desuden, om det havde været til, dog maatte have efterladt sikrere Vidnesbyrd.
Et heldigt Fund har ganske nylig bragt os den uventede Oplysning, at der 1236 existerede et Kloster i Stavanger. Mellem Vidnerne ved Udstedelsen af en Overenskomst mellem Erkebiskop Sigurd og Stavangers Biskop Askel forekomme nemlig: „N. Abbas de St. Olao apud Stavangeram, E. prior ejusdem loci“[4]. Klosteret har altsaa paa een Gang havt Abbed og Prior. Til hvilken
